mandag den 28. februar 2011

Lorte fugle!

Det var der ikke nogen, som der havde fortalt mig! At når foråret nærmede sig, skulle man græmme sig over de skarnsfugle, som tillader sig at gå i babyalarmen, når Luna Marie ligger ude og sover. Så skal man tækkes med at være herinde og høre på de møg fugle, som bare minder mig om, at lige om snart kan jeg gå ude i haven i bare en varm trøje, se hvordan alting springer ud, planlægge køkkenhavens traktement og vide, at det ikke varer længe, før vi skal grille, drikke rødvin og bare nyde livet udenfor! Altså!
Men det er på vej; foråret! Der er bare næsten ingen tvivl mere. Bare fornemmelsen af, at frosten ikke bed i kinderne, da jeg steg ud af bilen for at aflevere Karoline i børnehave. Og de to søde børnehavepiger, som jeg mødte på vej ud, som ikke længere var gemt under vinterjakker, men i stedet iklædt de noget mindre-rumagtige jakker.
Så er det sgu svært at være ordentlig tvær!

søndag den 27. februar 2011

Det kribler...

.... og næsten krabler i mine hænder. For jeg har lyst til at lave noget, gøre noget, ordne noget! Min hjerne har ligget i hi de seneste uger uden lyst eller vilje eller overskud for den sags skyld til at lave andet end det mest nødvendige. Og inden da var jeg så optaget af den skønne baby, som havde indtaget mit sfære.

Men nu, mine damer og herrer, er jeg bare ved at brænde sammen, hvis jeg ikke snart får lavet noget kreativt eller aktivt bare.

Første ting er en bogkasse til Luna Maries værelse. Den skal males orange, og så satser jeg på, at det her papir fra Amio vil passe perfekt indeni. Det er bare så fint og så spraglet og så fuldt af liv. Og liv, det trænger vi til lige nu.

Det handler om at se de små ting

- når det hele bliver lidt gråt i gråt!
Sådan har det været herhjemme i et stykke tid. Det har været svært at finde balancen som mor igen, og det har givet udsving i tankevrimlen. Og senest nu, hvor Luna Maries mave bøvler, og hvor huset runger af babygråd og forældrenes frustrationer over, hvordan vi kan få barnet til at blive glad igen. Så kan det være svært at se de gode ting i dagen og ikke bare fokusere på alt det, som ikke fungerer. Det er også det, som jeg gerne vil bruge bloggen til. Nemlig at finde de små ting i hverdagen, som trods alt fungerer. Og som trods alt gør mig en lille smule glad - hvis det ikke var, at jeg kom til at glemme at se dem. For der er jo en masse fantastiske ting i livet - jeg skal bare lige finde dem.

Som fx nu rugbrødshistorien. For nogle uger siden sad jeg i mødregruppen, som er rigtig god og dejlig og giver mig en masse grin. Og så sad damerne og sagde, at det var nemt at bage rugbrød - det skulle de jo ikke sige, når nu jeg var fuldkommen overbevist om, at det ku' jeg jo ikke finde ud af at lave. Og så hjalp det jo heller ikke, at jeg fandt en rugbrødsform, som bare stod og grinede hånligt ad mig. Men så var det jo, at min stædighed endnu en gang boblede over, og jeg gik i gang med at lede efter en opskrift, som bestemt var så besværlig, at jeg med lethed i stemmen kunne fortælle mig selv, at dét skulle jeg slet ikke gå i krig med. Frusterende og hårdt var det så, da jeg faldt over en opskrift i en af Amo-bagebøgerne, som så så nem ud, at jeg vist bare blev nødt til at prøve dem. Så var jeg muligvis heller ikke klogere end usnu, end at jeg fik beregnet det sådan, at jeg måtte bruge min fredag aften på at lave den. Og muligvis kom jeg også til at glemme rugbrødet i ovnen, fordi jeg trods alt var nødt til at se afslutningen på X Factor. Men det lykkedes! Og det var spiseligt. Så endnu en gang hurra for min stædighed og et rullende blik på min pessismisme, for jeg ku' jo godt!



Og så kan det også være ganske svært at være rigtig sur, når man har været på biblioteket og hente seneste stak bøger, som blandt andet byder på denne skønne bagebog, som nok desværre gør, at jeg bliver nødt til at blive tykkere - super ærgerligt!




Og faktisk er det endnu sværere at være rigtig gal, når en søndag byder på Hamaperlerier med størstebarnet, en anelse hækling, en gåtur med lånehunden og indtagelse af verdens nemmeste boller - mindst! Opskriften kommer her:

Bollerne, man ikke må grine af:
12,5 g. gær
7,5 dl. gær
1-2 spsk. sukker
2 tsk salt
4 dl. havregryn
700 g. hvedemel

Gæren opløses i det lunkne vand, og sukker og salt tilsættes, hvorefter havregryn puttes i. Dejen hviler i køleskabet min. 6 timer og gerne hele natten.
Bollerne klaskes på pladen med 2 spiseskeer og bages i ovnen ved 200 grader i 20-25 minutter.

FANTASTISK nemt og fantelastisk godt!



lørdag den 26. februar 2011

Lørdagscharme!

Ah! Alting emmer fred og (næsten) idyl efter en lørdag med en pylret og muligvis lussingesyge-ramt 3 årig og en baby, som vist nok har ondt i maven. Jøsses, det giver meget larm! Når man så ovenikøbet er lettere vrissen på grund af manglende søvn og på grund af manglende nedgang af graviditetflommenhed, skal der bare ikke så meget til, før det hele bliver for meget.
Men når man så bare har en halv times intensiv Hamaperlepladelavning med størstebarnet, mens Mindstlingen hyler hos sin far, bliver det hele meget bedre. Og nu, hvor begge børn sover, og manden er pacificeret med meget sær mandefilm, mens lånehunden bobler i sin kurv efter at have været meget tvær over, at vi kunne være så frække at give ham et stort kødben (hunden ville øjensynligt hellere have et lille, så han hurtigt kunne blive færdig og tigge videre efter 'rigtig' mad?!?!?!), så er det svært at være rigtig sur - selvom det ellers er en af mine spidskompetencer - at være kvindesur.
Så i stedet for at surmule og sidde og skule fornærmet i et hjørne vil jeg bruge resten af aftenen på at nyde stilheden og nyde alle de skønne indlæg på alle de skønne blogs, som jeg læser.










Yiks, det var næsten for meget skønt i ét indlæg!

fredag den 25. februar 2011

Fredagssyslerier

Jeg har gang i et projekt, selvom jeg i går påstod, at jeg slet ikke når andet end oprydning og tøjvask. Og det er jo ikke helt løgn, for lige nu ligner huset et menageri, men oprydningen må vente. For jeg har gang i....tada...... RUGBRØDSbagning! Jøps sådan helt selv. I går gik jeg i gang med første omgang surdej, og her til morgen er anden ombæring af surdejslavning så gået i gang. Jeg er RET spændt, men jeg satser på, at her dufter af rugbrød en gang i aften. Opskriften er fra AMO bagebogen, og anmeldelse kommer senere.....

Men det er faktisk ikke særligt klogt planlagt af mig. For i stedet for at se X Factor i aften, kan jeg se frem til at stå i køkkenet. Men forhåbentligt er det værd at bruge sin fredag aften på.

Ellers må jeg kigge på den smukke buket, som jeg fik af en kollega i går.

1, 2, 3 - lige om lidt

Morten er lige kørt på arbejde, og når han igen vender snuden hjemad, har han en uges barsel. Aaaaaaah, tænker jeg i mit stille sind og planlægger alle de ting, som jeg kan nå, mens han passer Luna Marie. Og jeg er fuldkommen sikker på, at han tænker det samme - bare med omvendt fortegn. For jeg kan ligefrem se, hvordan han indeni tænker over alle de ting, som han kan nå udenfor, mens han har ferie.
Men heldigvis  ved vi begge, hvad den anden tænker og kan ikke helt lade være med at grine af det.

Rigtig god fredag!

torsdag den 24. februar 2011

Masser af tid eller.....?

Da jeg for tre år siden var på barsel med Karoline, havde jeg oceaner af tid. Hun var en super sover, og når Morten var på arbejde, var der altid tid nok. Så i mit lille bitte blåøjede univers havde jeg muligvis troet, at det samme ville gøre sig gældende denne gang.
Men altså.... Jeg er blevet snydt! For når Karoline er afleveret i børnehave, og Luna Marie har fået mad et par gange eller 7, og når huset er nogenlunde ryddeligt, og jeg har fået tæmmet vasketøjsbunkerne, så er det ligesom, at tiden er gået, og Karoline skal hentes igen. Alle mine finurlige lister om alt det, som jeg virkeligt gerne vil nå, bliver ikke til noget, og i stedet sidder jeg tilbage med en følelse af, at jeg er blevet komprimeret til mor og vasketøjsordner! Det er selvfølgelig fint nok i en periode, men det var ligesom ikke helt dét, jeg havde regnet med.
Men mon ikke at det kommer igen - tiden og overskuddet? Jeg HÅBER det, og jeg håber, at jeg i løbet af barslen også får tid til nogle af de mange projekter, som venter inde i mit hoved.
Som Luna Maries værelse fx. Lige nu er det ganske kedeligt og meget meget hvidt.




Jeg har tusind gode ideer og tanker indeni om, hvordan det skal være. Jeg skal bare liiiige..... Kender I det? At hverken tid, penge eller overskud kan følge med alle de drømme, som man har?

Men jeg drømmer videre og håber, at overskuddet vender tilbage en skønne dag.

Back on track...

22. november! Det er faktisk helt pinligt. Men altså - det er faktisk sådan set slet ikke min skyld, at jeg ikke har fået brugt min blog siden..... Det er faktisk Luna Maries skyld.


En skøn baby, som så dagens lys den 10. januar, og som har stjålet næsten al min tid lige siden.

Men nu er jeg her igen, og min store plan er, at jeg faktisk gerne vil til at have en aktiv blog. Sådan mere aktiv, end at den står stille i flere måneder.
Men Rom blev ikke bygget på én dag, så muligvis vi først ses igen til april? Jeg håber det ikke....
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...