søndag den 29. april 2012

Jeg; en slyngel

Indrømmet, jeg har snydt, svindlet og forrådt mig selv!

Jeg har nemlig startet et nyt projekt op. Uden at have færdiggjort de resterende 4 projekter vel og mærke. Men til mit forsvar var jeg virkelig træt og trængte bare til at lave noget, hvor jeg på ingen måde skulle tænke.

Okay, det er ikke hende her, jeg har svindlet med - men hun var bare sød!


Det gik så ud over garnet fra Tante Grøn og en simpel opskrift på en cardigan til Luna Marie. Og jeg prøver virkeligt at fortryde, men jeg kan ikke helt. For jeg elsker lidt den opskrift, som kræver uendelig lidt tankevirksomhed.

Det med små mængder hjerneforbrug er vi mestre i herhjemme i tiden. Især fordi begge børn har fået konstateret væske på ørene og begge nu skal en tur forbi ørelægen. Det har givet urolige nætter og urolige børn, så jeg håber på, at ørelægen kan svinge lidt med tryllestaven.

Weekenden har dog også budt på hyggelige stunder med venner, med børn og med hinanden. Jeg elsker den slags weekender, hvor der er plads til det hele. Egentligt var tanken, at vi ville have været til Skovens Dag, men regnvejr og ikke mindst dovenskab gjorde, at vi valgte at bruge eftermiddagen i haven og os naboen for at se på køer, heste og grise. Så er vi klar til en uge, som (heldigvis) kun byder på 3 arbejdsdage:-)

onsdag den 25. april 2012

Verdens bedste kanelsnegle - og så på solskinsdag i haven

Det var, hvad vi oplevede i weekenden. Vi havde gæster, og i den anledning havde jeg bagt disse kanelsnegle. Aldrig bliver kanelsnegle det samme igen, og smagen var lige en tand bedre, fordi de blev nydt udenfor i solskin. Det er en skøn tanke at tænke tilbage på, når regnen pibler ned, og det er gråt i gråt. Bare tanken om, at vi har en hel sommer foran os med solskin, brune næser og masser af tid udenfor giver overskud.



Overskud er ellers ikke det, som jeg kan prale allermest med i tiden. Det har været hårdt at vende tilbage til jobbet efter en uges sygdom. Og det gjorde det ikke så meget bedre, at vores IT-systemer gik ned mandag, så jeg ikke kunne få bugt med bunkerne. Så det har været nogle hårde dage, og i går aftes sov jeg tidligere end tidligt. I dag håber jeg at vende overskuddet og få ordnet lidt, mens jeg nyder min allersidste barselsferiedag. Øj, det har været et gode at have disse onsdage, og jeg har nydt hver eneste af dem. Heldigvis venter nedsat tid, som jeg har store forventninger til....

mandag den 23. april 2012

Min læseliste er pist væk!

Efter at Blogger har besluttet lave sig om, kan jeg ikke længere finde min læseliste over alle de fine blogs, som jeg følger. Er der nogen, som ved, hvordan jeg finder den frem igen?


HILFE!!!

søndag den 22. april 2012

Forårets projekter #2: strikket vest

Efter at nederdelen hurtigt blev færdiggjort, greb jeg næste projekt; nemlig en strikket vest til Luna Marie. vesten er strikket udfra en opskrift fra Duddelutte med pind nr. 3. Jeg valgte at sætte en neongul kontrast til den lidt kedelige grå, og det fungerer rigtigt godt. Opskriften var let og overskuelig at følge, og jeg er glad for, at opskriften går flere størrelser op, for jeg tror let, at vesten kan blive en klassiker herhjemme.


Men altså, jo flere ufærdige projektet jeg får på pindene igen, jo mere lyst får jeg til at starte noget nyt op. Garnet fra Tante Grøn brænder i posen, og i dag har jeg flere gange taget giv selv i at tænke "jeg kunne jo bare liige". Det er der jo bare en ting at gøre ved - nemlig at få lavet de sidste tre ting. Jeg er derfor startet op på de muffins, som er min del af en byttehandel. Jeg har dog på fornemmelsen, at jeg ikke helt synes, at det er nok med "bare" muffins, men nu må vi se, hvad jeg finder på.

 Garnet fra Tante Grøn skal bruges til en ganske simpel cardigan i retstrik til Luna Marie. Men når jeg er færdighed den, mangler jeg ideer til nye strikkeudfordringer. Jeg mangler en let opskrift på en cardigan/sweater i str. 4/5 år. Nogen, som har en vanvittig god ide?

fredag den 20. april 2012

Forårets projekter #1: Hæklet nederdel



For nogle måneder siden faldt jeg i staver over en nederdel, som jeg så hos Hjernevrimmel. Jeg er blevet ved og ved med at finde tilbage til indlægget og kigge på nederdel. Men jeg havde ingen opskrift, og uden sådan en føler jeg mig altid lidt på udebane. Jeg er generelt bedst til opskrifter på ALT; strikkeri, hækleri, syning, madlavning, havearbejde - alt! 
Men samtidig blev projektet ved med at rumstere, og på en af mine modige dage gik jeg  i gang. Det har været et sjovt projekt - især fordi hækling er fedt at forme med. Og som I kan se, er resultatet i den grad godkendt. 


Nederdelen er hæklet i bomuldsgarn fra Hjertegarn med pind nr. 3. Jeg har brugt ca. 5 nøgler garn - Men både det grå og koralfarvede garn har jeg meget tilbage af. Nederdelen består af firkanter og granny stripes. Og elastikken foroven er puttet i en ring af fastmasker. Let & simpelt!









onsdag den 18. april 2012

Projekter i én stor pærevælling

Kender I det? Man starter på et projekt, det fungerer og ser fint ud, og så er man næsten færdig..... Hvorefter man straks sætter gang i endnu et projekt, som også er enormt spændende og fint. Det er ligesom sket for mig, og nu har jeg gang i alt for mange ting, som jeg ikke får gjort færdigt! Og ih, hvor det generer mig - hrpf!

Så nu har jeg lavet mig selv en deadline, som hedder, at jeg senest den 31. maj 2012 skal have færdiggjort disse kreative sysler. Og helt ærligt, så burde det være muligt, hvis jeg bare hev mig selv lidt i ørene og ikke fik flere skøre indfald!

#1 Strikket vest
Denne vest til Luna Marie er næsten færdig. Der mangler kun 8 omgange restrik og så lige en del montering, men så er den også klar - altså klar til at komme i skuffen, for der går vist lige et halvt år eller mere, før lillepigen kan passe den.


#2 Strikket vest
Ja, kloge læsere vil med det blotte øje erfare, at der er tale om samme model som vist lige herover, og ja, det er korrekt! For jeg mente ikke, at jeg kunne strikke på den anden vest, mens vi skulle køre til Fyn, så jeg måtte med det samme købe mere garn til endnu en vest!!!


#3 Hæklet nederdel
I juledagene så jeg en fin nederdel her i blogland. Billedet er jeg vendt tilbage til flere gange, og nu har jeg fået hæklet en. Og jeg mangler ikke ret meget, før Karoline kan tage den i brug. Faktisk skal elastikken bare sættes i, der skal hækles en omgang fastmasker og fæstnes lidt. Dét burde være til at klare.


#4 Hæklet legemad
Verdens sødeste niece ønsker sig hæklet legemad, og jeg er fuld og i gang. Skal bare liiige...... Men der skal hækles nogle madder, et par småkager og et æble.


#5 Hæklede cupcakes
En sød blogdame vil hjælpe mig med mit lettere kaotiske blogdesign, og en byttehandel er blevet til. Så jeg burde i virkeligheden komme i gang!


#6 Hæklet overraskelse
En sød og kær og nær veninde har fået job, hvilket jeg har ventet på LÆNGE! Så der skal lige laves en lille overraskelse til hende, som kan pynte, når hun sidder ved computeren. Mere kan jeg ikke sige, for hun læser vist med nogle gange....


*********************
Som I kan se, er det egentligt ret overkommeligt. Hvis altså, at det ikke var fordi, at jeg har forelsket mig i denne poncho, har købt nyt garn hos dem her, godt kunne tænke mig at lave denne eller/og denne. Og så har jeg fået en masse lækker stof og en masse skønne mønstre, så jeg kunne sagtens liiige igangsætte 16 nye syprojekter. Så jeg bør vist holde mig selv lidt i ørene.....

tirsdag den 17. april 2012

Altså, jeg er her et eller andet sted

- og forsøger at holde hovedet oven vande.

Det er dog lidt svært lige pt. Sygdom i næreste familie har spændt ben for mig, og så har jeg været så utrolig heldig at blive syg IGEN!!! Så næsen er lige over dynehøjde, uden overskud, men jeg er her....

søndag den 8. april 2012

Note til mig selv #1

... Husk aldrig at lægge kvartfærdigt strikketøj i en højde, hvor 1-årige kan nå........
Strikketøjet i går - INDEN 1-årigs aktion

I dag = Forfra....

Hvor kan man bare blive ærgerlig og træt af sig selv meget meget hurtigt! Især når man som jeg ikke kan finde ud af at fange maskerne igen, men i stedet må trævle det hele op og begynde forfra! FORFRA! Jeg var ellers klar til at lave ærmegab, og stykket var blevet så fint - efter min nybegynderstandard. Og det er sjovt nok ikke helt så spændende at strikke det samme stykke én gang til. Men af skade bliver man klog, så i dag er garnet lagt i sikkerhed.

Men hvis det ikke lykkedes mig at strikke vesten, fordi udefrakommende begivenheden spænder ben (!), er det godt, at andre i min familie kan.
Min mor har været i gang med pindene til både Karoline og jeg. Opskriften på sweateren har jeg fundet her i blogland - nemlig hos Kathrine.



Fantastiske strømper

lørdag den 7. april 2012

P for påske

Hjemvendt efter nogle dejlige påskedage i det nordvestjyske. Dog stadig tappet en anelse for energi efter en uge med sygdom hos familien. Kun Karoline slap fri, mens vi andre har brugt mere tid, end vi kunne have ønsket os, vandret.

Men heldigvis blev er også tid til kreative udfoldelser, strandbesøg, garnshopping, udetid og masser af tid til familiehygge.







Nu nyder vi de resterende påskedage herhjemme - forhåbentligt med den nye iPad:-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...