tirsdag den 17. juli 2012

Sommerens (forhåbentlige) kreative indfald

Når nu solen ikke helt vil titte frem, og når man nu ikke helt har muligheden for at køre sydpå, må man se det positive ud fra der, hvor man står. Og det postitive er ihvertfald, at når det regner, så får jeg lavet flere kreative ting. Ergo må denne sommer blive en overflod af kreative udspring fra min hånd, selvom det muligvis ikke harmonerer med at have en 4  årig og en 1½ årig hjemme i 3 uger...?

Men altså - jeg tror på det bedste og glæder mig til at nå en masse.

Jeg vil gerne have mere gang i symaskinen. Det er som om, at jeg om aftenen er for træt til at få den startet op, og i weekenderne sker der for meget til, at jeg når det. Men Luna Marie vokser stødt, og selvom jeg har fortalt hende, at Karoline først hoppede i str. 92, da hun blev 2, er det som om, at hun ikke helt hører efter. Så bukser, bukser og bukser mangler vi.

Og så er ferietid er for mig i den grad lig med hækleri - hvilket nok ikke kommer bag på nogle. Jeg vil have ryddet op i min store samling af bomuldsgarn. Så jeg er gået i gang med at hækle noget - kan du gætte, hvad det er? En vase? En skål? Nja, du må vente lidt endnu og se resultatet.....



Derudover er der flere Helge'r på nålen. En kollega og en veninde har forelsket sig i den skønne elg, og hvem kan ikke forstå dem? Så jeg er i gang med endnu 2 eksemplarer, og som altid forundres jeg over hvor hurtigt det egentligt går med at få dem hæklet.


1 kommentar:

  1. Du skal nok nå en hel masse, du er i hvert fald helt vildt effektiv med din hæklenål, wow! Jeg glæder mig til at se hvad du laver af alle resterne :)
    Kram og god sommer fra mig

    SvarSlet

Tak fordi du tager dig tid til at lægge en kommentar. Det gør mig så absolut glad indeni :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...