Sig pænt goddag til min gode ven

Min helt egne meget gamle og lige nu lettere støvede overlocker! Men altså - det er min!!!

I søndags sad jeg sammen med kreaklubben og snakkede overlockere og beklagede mig en lille smule over, at jeg ikke syntes, at jeg havde 6.000,- at bruge på en overlocker, når jeg egentligt ikke helt ved, om jeg nogensinde vil få den brugt.

Pludseligt siger Christina ud af det blå, at hun har fået tilbudt at overtage en ældre  overlocker gratis, og da hun ikke manglede en, måtte jeg gerne få den. Så generøst et tilbud kunne jeg selvfølgelig ikke sige nej til, og i går hentede jeg så vidunderet hjem. Og satte det. Og gjorde ikke mere, for det ser ret svært ud, og jeg ved ikke, hvor jeg skal starte. Jeg tænker, at maskinen trænger til lidt kærlighed og rengøring. Men jeg er lidt blank på, hvordan jeg skal gribe det an. Har I gode ideer? Jeg har fundet brugsanvisningen på nettet, og manden min får opgaven i at tråde maskinen første gang.

Og så mangler jeg ideer til, hvad mit første overlock-projekt skal være? Hvad er nemt at gå i gang med, og hvordan får jeg lettest en succesoplevelse?

Men lige meget hvad er jeg bare SÅ glad for maskinen og for, at Christina tænkte på mig. Jeg glæder mig til at kunne sy alle de sjove ting, og forhåbentligt får jeg meget fornøjelse ud af både overlockeren og symaskinen. Eneste problem er, at pigerne rent faktisk ikke mangler tøj:-)

Opladet

Det er lige nøjagtigt, hvad jeg er! For hele weekenden har jeg tilbragt sammen med verdens bedste kreaklub - nemlig Gitte, Marianne, Christina, Anne-Sofie, Tanja, Marie og Marianne.

Det er 2. gang, at vi har tilbragt weekenden i et sommerhus i Følle, og ligesom første gang var det bare ren opladning og hygge. Der er blevet syet, strikket, hæklet og hygget, og jeg sidder med den allerbedste fornemmelse i maven - de damer gør mit liv lige en tand bedre!

For mit eget vedkommende fik jeg prøvet kræfter med Kathrines opskrift på de hæklede huse til grydelapper. Det voldte mig lidt kvaler at lave Boble stitch'ene, men når man er sammen med en flok kreadamer, er det jo ikke noget problem, så Christna fik mig hurtigt på rette spor. Og da grydelapperne var færdige, kunne det lige blive tid til en enkelt elastik også med Boble stitch. Dog tror jeg, at resultatet ville være blevet bedre med enkelt garn, men det må afprøves på et andet tidspunkt.

Lørdag aften tilbragte jeg sammen med mit garn og et forsøg på at lave en hæklet kogle herfra. Opskriften voldte mig lidt problemer, selvom jeg før har hæklet krokodilleskæl. Men efter at have accepteret at jeg vist bare må sjusse mig til fastmaskerne, blev resultatet faktisk ret fint, og mon ikke at der kommer lidt flere kogler i løbet af julemåneden? Fine er de ihverfald!

Hemmeligheder blev det også til, så de bliver først vist lidt senere:-)

Men det var en fabelagtig weekend med de mest fabelagtige damer i verden, og jeg glæder mig allerede til næste gang, vi skal mødes!

Jeg fik desværre ikke taget så mange billeder - kig evt. på instagram under #kreaklubbensweekendtur

Kufferten er klar



Billedet er lånt her

Næsten ihvertfald! I morgen eftermiddag drager jeg endnu en gang på weekendtur med verdens bedste kreaklub. Da klubben startede i februar 2012, havde jeg aldrig forestillet mig, hvad den ville bringe med sig. Men jeg har fået 7 fantastiske damer ind i mit liv, som hver især giver mig så utroligt meget, og det er jeg enormt taknemmelig for. De inspirerer mig til det kreative, udfordrer mig til at prøve nye ting, giver modspil i diskussioner og ikke mindst giver de en kæmpe glæde! Så det er med sommerfugle i maven, at jeg pakker det sidste ned, for 3 dage i selskab med dem kan kun blive godt!

Kufferten er også pakket med garn, hæklenåle, strikkepinde og masser af opskrifter. Symaskinen lader jeg blive hjemme denne gang, for jeg trænger vist mest til at sidde i en sofa hele weekenden. En effektiv pencilinkur har skudt mig lidt tilbage, men jeg er sikker på, at weekenden giver mig ekstra energi. Hvor meget jeg kan vise bagefter, er lidt uvist, for jeg håber på at kunne nå at lave en masse julegaver!

Hvad skal I bruge weekenden på?

Kan man strikke med den?

Det var min allerførste tanke, da jeg fik muligheden for at teste denne lille solcellelampe, Little Sun. For jeg - og sikkert alle jer, som læser med ude i blogland, er blevet så vant til bare at tænde for lyset og gerne mere lys, når vi har brug for det. Jeg indrømmer, at jeg sådan set ikke har brugt ret meget tid på at tænke over, hvor priviligeret det er. Og når jeg kigger omkring mig, mens jeg skriver indlægget, er lyset tændt i stuen, køkkenet, gangen og Karolines værelse - vel og mærke uden at vi er i rummene! Det er tankevækkende, at vi glemmer at sætte pris på noget, som er en luksus i andre verdensdele.

Så selvfølgelig sagde jeg ja, da jeg fik muligheden for at teste denne solcellelampe. Lampen er udviklet af de to danskere, Frederik Ottesen og Olafur Eliasson, og et samarbejde mellem EnergiNord og den ugandiske græsrodsbevægelse, JEEP,  sælger lamperne til familier i Uganda til en pris, hvor familierne kan være med. Det er familier, som hidtil har været nødsaget til at bruge brandfarlige petroleumslamper. Men med disse nye solcellelamper, som i opladet tilstand, kan lyse i op til fem timer, kan den ugandiske befolkning nu få lettere mulighed for at udnytte tiden, når solen er gået ned - til bl.a. håndarbejde, og det er noget, som jeg i den grad forstår mig på!

Så i går aftes satte jeg mig for at prøve. Lampen blev stablet op i sofaen, så lyset blev rettet direkte mod mig og garnet, og ja, det kan man faktisk godt! Altså strikke med den, og dagen derpå i dagslys ser resultatet fint ud - jeg har tilogmed ikke mistet en maske, hvilket i høj grad får mig til at nikke anerkendende til lampen. Pigerne herhjemme har også forelsket sig i den fine blomst, og det har givet god anledning til at snakke med især Karoline om forskellene i verden og om, hvilke muligheder vi har i forhold til andre.

Selvom jeg her til aften igen har tændt for lyset, så er jeg sikker på, at lampen bliver brugt igen og igen herhjemme. Særligt til sommer,  når vi igen skal ud i CampingDanmark, er jeg sikker på, at lampen kommer til sin ret. Og indtil da vil jeg bruge den og lige sende en tanke til Uganda og ikke mindst til EnergiNord for at søsætte lampen - dét er god stil! Skulle du selv få lyst til at købe en lampe, kan du gøre det lige her - hvor du for en lampes pris faktisk får 2, hvor den ene dog bliver sendt til Uganda. Og dét er også god stil:-)

Indlægget her er sponseret, men ord og holdninger er helt mine egne:-)

Strikketid

Livet med 2 mindre børn er ikke altid stressfrit. Der skal ordnes og køres og hjælpes og trøstes og elskes og bare være sammen. Nogle gange føles det lidt som om, at livet kører stærkere, end vi kan nå at løbe med.

Men når det sker, så griber jeg som oftest strikkepindene - bare lige i ti minutter og finder fred i hovedet. Det er SÅ givende for mig, og som Christina skriver, så kan et par enkelte omgange afværge en sammenbrændt mor.

Symaskinen kræver stadig min absolutte tålmodighed og præcision, så når jeg skal slappe af, er det pindene, jeg griber. Her i weekenden var det dog ikke så afslappende, da det gik op for mig - vel og mærke efter at have strikket et halvt ærme - at indtagningerne ikke passede mig. Men med min mor ved siden af fik vi pillet op og gjort klar, og nu er jeg på rette spor igen - med mit elskede strikketøj.

Kodeknækker

Det er mig! Fornemmer I, at armene er over hovedet, og at jeg er rimeligt stolt? Det er nemligt endeligt lykkedes mig at forstå, hvordan man syr ballonbukser. Det tog lidt tid, det indrømmer jeg, og der ligger stadig et par halvfærdige bukser i hjørnet, som blev kastet fra mig i raseri og irritation over, at jeg ikke kunne finde ud af det. Men ved hjælp af en masse hjælpsomme bloggere lykkedes det endeligt at få lavet disse bukser til Luna Marie. Farverne snyder ret meget på billedet, men yderstoffet er lækkert babyfløjl i den fineste lilla farve.

En ballonnederdel til Karoline blev det også til, selvom det ikke helt er til at se det - men altså, pigen nægtede at stå stille og nægtede at tage nederdelen af igen! Den er lavet lidt på slump, men heldigvis passede målene, og Luna Marie har stillet sig i kø til også at få en, så jeg må i gang igen.
Nu kunne jeg så godt tænke mig at udfordre mine syevner igen og se, om jeg mon kan sy leggins. Men udfordringen ligger mest i, at jeg ikke har nogen overlocker. Så kan man det? Min symaskine har mulighed for at sy 'overlocker-søm', men er det nok? Eller skal jeg virkeligt ud og investere i en dyr maskine, som jeg måske ikke kommer til at bruge vildt meget?

Noget om ikke at mestre alting

I går var en god dag. Pigerne have en af de dage, hvor de helst bare ville lege selv, hvilket betød usædvanlig meget "mig-tid" på sådan en helt almindelig eftermiddag. Det er vi overhovedet ikke vant til, for eftermiddagene plejer at være ensbetydende med ulvetime, lettere kaos og en lidt forsvedt mor, som drøner rundt.

MEN ikke i går, så jeg tænkte, at jeg da lige ville udnytte tiden og bare lige sy et par ballonbukser til Luna Marie. For hvor svært kunne det mon være? Ikke særligt svært, troede jeg, og jeg nåede da også at tænke, at måske ville det endeligt lykkedes mig at sy noget, hvor jeg ikke skulle sprætte op. Den tanke kom jeg dog hurtigt fra igen, da det åbenbart ikke er særligt logisk for mig at sy ballonbukser! Ihvertfald ligger stoffet nu krøllet sammen i et hjørne, og symaskinen blev pakket sammen i lettere hysteri! Jeg har grublet over det hele aftenen, natten og morgenen, og jeg forstår stadigvæk ikke, hvordan jeg kunne sy så meget forkert, og jeg forstår overhovedet ikke, hvordan jeg, hvis jeg vel og mærke fik syet stoffet rigtigt sammen, kan få foeret ind i bukserne.

Heldigvis er der da lidt, som lykkes. I mandags havde jeg besøg af en veninde, som jeg har lavet en syklub sammen med. Denne gang ville vi begge gerne have udryddet lidt af stoflagret, så vi syede begge en stofslange. Heldigvis et ganske harmløst projekt, som lykkedes *armene over hovedet* Og slangen har skabt stor glæde hos begge piger, så nu må der vist syes endnu en.

Men hvordan er I blevet bedre til at sy? Jeg HADER at sprætte op og mister hurtigt gejsten, når det mislykkedes.....

Mere strik

Strikkepindene gløder herhjemme. Jeg er blevet mere end bidt af mønstre og smukke farver.

Sidste skud på stammen er denne vest, Bløde Blade, som stammer fra Lene Holm Samsøes bog "Børnestrik på pind 3½-4". Den var intet mindre end skøn at strikke. Det gik lynende hurtigt, og mønstret er simpelth så fint. Garnet er købt hos Fandango i Aarhus og er Loden garn fra Gisgnasco Knits - ikke umiddelbart et mærke, som jeg kendte før, men det er lækker kvalitet, og jeg kunne sagtens finde på at strikke noget mere i det.

Næste projekt er såmænd til mig selv og skulle gerne ende med en lækker varm sweater med bølgemønster. Cardiganen strikker jeg i blandingen 1 tråd højlandsuld og 1 tråd silkemohair, og det giver bare lige lidt ekstra lækkerhed, synes jeg.

Og bagefter tror jeg, at den store prøve skal stå - jeg vil i gang med at strikke en islansk sweater til mig selv. Opskriften har jeg, så nu skal garnet bare købes ind. Jeg regner med at strikke den i højlandsuld, som jeg jo er blevet lidt begejstret for. Men først skal sweater 1 strikkes færdigt.....

1 elefant kom marcherende

Og lige pluseligt var der mange. De små elefanter med en rangle inden i er oplagte barselsgaver, så nu er der hæklet en hel stak, som ligger klar, hvis der skulle komme et (uventet) babyboom i vennekredsen.

Kunne du tænke dig en, så sælger jeg dem for kr. 75,- pp - send mig en mail på fantelastika@hotmail.com, og så hækler jeg en til dig i ønsket farve.

Hav en fabelagtig fredag!

En flyver i en flyver

Min rigtig gode kreaveninde, Marie, bærer rundt på en lillebror i maven. Og da vi mødtes i går i kreaklubben, havde vi alle en lille ting med til babyen. Du kan se flere billeder af gaverne her

En af mine gaver var denne lille hæklede flyvemaskine. DIY'en fandt jeg hos Filihunkatten.

Og hvad var meget nærliggende end at hækle flyet, mens jeg netop sad i et fly? Flyet blev hæklet på vej hjem fra Tyrkiet, mens jeg sad med armene over hovedet over, at jeg overvandt min flyskræk. Det var en kæmpe hjælp, at jeg måtte have mine nørklerier med. På Billund Lufthavns hjemmeside står der, at de ikke kan garantere, at man må medtage det i andre lufthavne, så jeg var noget nervøs, da vi stod i lufthavnen i Bodrum. Men de ikke så meget som løftede et øjenbryn over hæklenålen. Jeg havde dog købt en billig hæklenål for at undgå, at min Clovernål blev hapset.

Det var hyggeligt at hækle nogle småting, som er forholdsvist hurtigt overstået - også selvom jeg hader monteringsarbejdet. Så nu er jeg i gang med at granske over, hvilke ting der skal på to-do listen. Har du nogle gode ideer?

Flystrik

Inden flyturen til Tyrkiet var jeg lidt spændt. For som nogle ved, er jeg ikke synderligt begejstret for at flyve. Eller det er sådan set mildt sagt, for jeg sidder klinet til sædet hele turen og kigger lige frem.

Men da jeg læste, at det er tilladt at tage strikkepinde/hæklenåle med i flyet, blev jeg SÅ lettet. For så havde jeg da lidt andet at tænke på.

På turen derned strikkede jeg derfor på Bella-vesten, og med 4 timer i et fly, og børnene godt optaget med Ipads, gik det godt.

På selve ferien fik jeg ikke lavet det store krea, men en stille aften nåede jeg lige at få den strikket færdig. Og i weekenden fik den så monteret en lille knap og er nu klar til en kold vinterdag.

Jeg er meget imponeret over Lene Holm Samsøes bog. Jeg har lyst til at strikke de fleste opskrifter, så nu er jeg gået i gang med vesten Bløde Blade til Luna Marie. Der er en del tællearbejde i mønsterdelen, men det føles ikke så slemt, når det fine mønster dukker frem. Og med opskrifter i størrelse barn går det jo også forholdsvist hurtigt. Næste projekt bliver lidt større, da jeg gerne vil i gang med en sweater til mig selv med opskrift fra Slagt en hellig ko. Garnet købte jeg i sommers, men jeg har med vilje ikke købt garn nok, da jeg ikke helt kan bestemme mig til, hvordan sweateren skal afsluttes. Jeg har jo længe været glad for bølgemønstret, men jeg kan ikke helt bestemme mig til, om jeg skal prøve noget nyt. Men først skal jeg jo i gang, så jeg har lidt tid til at bestemme mig:-)

Inspirerende eftermiddag

Mandag eftermiddag var jeg sammen med en flok andre bloggere inviteret indenfor hos Kähler Villa Dinning, som har til huse i den smukkeste gamle villa i det nordlige Aarhus. Udover vi bloggere var også designer Jeanette List Amstrup inviteret for at fortælle om hendes design, Mano serien. Det var en stor og god oplevelse at høre Jeanette fortælle om overvejelserne og arbejdet bag serien, og det var særdeles interessant at se, hvordan hun arbejder sig frem mod det færdige produkt. Det bliver nu en lidt anderledes måde for mig at drikke af krusene efter at have mødt Jeanette.

Udover at møde Jeanette fik vi også lejlighed til at kigge på de mange flotte efterårsnyheder. Og min ønskeseddel er nu blevet opdateret med de hvide Avvento træer, Candelina lysestagerne og ikke mindst de meget smukke lamper, som meget gerne måtte hænge i mit køkken.

Sidst, men ikke mindst, fik vi en rundtur i restauranten, som i den grad er et besøg værd. Udover at der er ualmindeligt smukt, er der for 599,- mulighed for at nyde tre retter mad med konceptet tag-selv-vin. Og ud fra smagsprøverne på snacks er det værd at overveje. Jeg har ihvertfald selv siddet og kigget i kalenderen for at finde en dag, hvor jeg kan overraske Morten med et besøg.