12 months of knitting

Da Cecilie præsenterede strikkekalenderen for 2014, var jeg meget sikker på, at det skulle jeg ihvertfald ikke være en del af!

Men som alle ved, har man et standpunkt, til man ta'r et nyt. Og efter at have fulgt en masse strikkedamer på instagram, som er med i legen, må jeg erkende, at jeg vist også bliver nødt til at prøve legen af.

Som Cecilie har jeg også kun lagt mig fast på de første tre strikkeudfordringer. I januar vil jeg gerne strikke denne sweater til mig selv - dog kun med en stjernerække øverst. Det går hurtigt fremad, og jeg tror, at jeg kan få den afsluttet i denne uge. Men det er nu også meget godt, for de næste 2 udfordringer kommer nok til at volde lidt besvær. Som skrevet i min års-to-do vil jeg gerne lære at strikke vendestrik og har været på bibliotetet efter bøger og har fået indkøbt garn til projektet. Men selvom alle siger, at det er lige til, synes jeg nu altså, at det ser lidt svært ud.... Jeg forstår simpelthen ikke opskriften, så jeg må have hjælp fra jer bloggere, hvis det skal lykkes. Men opskrift og garn bliver pakket til weekendtur til Thy og håber på hjælpere deroppe.

I marts skulle 'Tempelblomst' gerne komme på pindene hos mig. Jeg har været vild med at strikke mønstre, og opskriften ser egentligt meget ligetil ud. Men det er alligevel noget af en mundfuld at skulle strikke så stort et projekt til mig selv. Min mor går i gang cirka samtidigt med mig, så vi må 'støtte' hinanden i processen.

Herunder kan I se nogle af de andre projekter, som jeg gerne vil have på og af pindene i år, men jeg venter et par måneder med at beslutte mig helt.

Er der andre, som vil være med?

Kære 2014

Velkommen til nye år! Og tak for det gamle 2013!

Jeg siger farvel til et år, som på mange måder har været et af de bedste i mange år. Der er egentligt ikke sket så meget banebrydende, men det har også været tiltrængt for mig.

Morten startede i januar på nyt job - et job, som han altid har drømt om. Og jeg har i tilgift fået verdens gladeste mand hjem fra arbejde, hvilket er SÅ givende for os som familie. Måske arbejder han timemæssigt noget mere, end han gjorde tidligere. Men hans iver og engagement smitter af på hele familien.

De seneste år har været en rejse for mig, hvor jeg har skullet rejse mig fra en hård periode, og hvor jeg til tider ikke har kunnet kende mig selv. Men 2013 blev året, hvor Anna blev til Anna, og hvor jeg for alvor fandt ud af både at være mor, kone, kollega, veninde og bare mig! Og det er altså FEDT! Det er skønt at være med igen i stedet for altid at føle, at jeg stod på sidelinjen og ikke kunne komme ind på banen. Det er fantastisk at føle, at jeg kan være den, som jeg gerne vil, og at jeg ikke skal give afkald på alt for meget for at nå mine mål.

2013 blev også året, hvor jeg fik mulighed for at udfolde mig på mange måder kreativt. Jeg fik for alvor gang i strikkeriet, og jeg er glad for alle de ting, som jeg har fået lavet. Jeg udfordrede mig selv til at skulle strikke en sweater til mig selv i årets løb, men det endte med at blive til ikke mindre end to cardigangs og en sweater, mens den 2. sweater kun mangler det allersidste. Kreativt set fik jeg også tilbragt meget tid sammen med de sødeste kreadamer, og vi har planer om den 3. kreaweekend - weekender, som jeg sætter utrolig meget pris på.

Hvad så med 2014 - hvordan vil det år mon leve op til det forgangne? Og findes der nye mål og udfordringer, som jeg kan nå?

Jeg drømmer og drømmer om alle de ting, som man kan nå på et helt år. Ser muligheder og planer og laver masser af lister. Men mest af alt drømmer jeg egentligt bare om at få lov til at være mig. Jeg drømmer om at give mig selv mere mig-tid; prioritere mig selv når der skal shoppes tøj i stedet for at pigernes klædeskab skal bugne; udfordre mig selv til at få løbeskoene på: bruge mere tid i køkkenet, så jeg bliver mere tilfreds med mit udseende; give mig selv kreative udfordringer, så der ikke altid bliver hæklet det samme.

Kære 2014! Jeg glæder mig til alle 365 dage med dig!

Opladet

Det er lige nøjagtigt, hvad jeg er! For hele weekenden har jeg tilbragt sammen med verdens bedste kreaklub - nemlig Gitte, Marianne, Christina, Anne-Sofie, Tanja, Marie og Marianne.

Det er 2. gang, at vi har tilbragt weekenden i et sommerhus i Følle, og ligesom første gang var det bare ren opladning og hygge. Der er blevet syet, strikket, hæklet og hygget, og jeg sidder med den allerbedste fornemmelse i maven - de damer gør mit liv lige en tand bedre!

For mit eget vedkommende fik jeg prøvet kræfter med Kathrines opskrift på de hæklede huse til grydelapper. Det voldte mig lidt kvaler at lave Boble stitch'ene, men når man er sammen med en flok kreadamer, er det jo ikke noget problem, så Christna fik mig hurtigt på rette spor. Og da grydelapperne var færdige, kunne det lige blive tid til en enkelt elastik også med Boble stitch. Dog tror jeg, at resultatet ville være blevet bedre med enkelt garn, men det må afprøves på et andet tidspunkt.

Lørdag aften tilbragte jeg sammen med mit garn og et forsøg på at lave en hæklet kogle herfra. Opskriften voldte mig lidt problemer, selvom jeg før har hæklet krokodilleskæl. Men efter at have accepteret at jeg vist bare må sjusse mig til fastmaskerne, blev resultatet faktisk ret fint, og mon ikke at der kommer lidt flere kogler i løbet af julemåneden? Fine er de ihverfald!

Hemmeligheder blev det også til, så de bliver først vist lidt senere:-)

Men det var en fabelagtig weekend med de mest fabelagtige damer i verden, og jeg glæder mig allerede til næste gang, vi skal mødes!

Jeg fik desværre ikke taget så mange billeder - kig evt. på instagram under #kreaklubbensweekendtur

Farveller!

Pas - tjeck

Solcreme - tjeck

Strik - tjeck tjeck!

Vi er mere end ferieklar og klar til en uge i solen. Og jeg blev ligesom endnu mere klar, da jeg fandt ud af, at Billund Lufthavn tillader strikkepinde og hæklenåle. Så nu er spørgsmålet bare - hvor meget garn kan man mon nå at bruge på en uge, hvis man vel og mærke også skal nå at sole sig, bade, spise mindst 20 is, nyde varmen, nyde livet - nyde nyde nyde!

Vi ses!

Pay it forward

I begyndelsen af 2013 tog jeg imod pay it forward udfordringen på Facebook.

Det betød, at jeg gerne ville glæde 5 personer i mit netværk i løbet af året. Det kan være hvad som helst. En bog, en blomst, en biograftur på en regnvejrsdag.

Det første halvår af 2013 gik dog, uden at jeg fik skudt noget som helst i gang. Men NU skal det være. Jeg brugte derfor noget af sommerferien på at hækle denne sprutte til en kollega, som venter en søn i september. Nu er pakken sendt afsted, og jeg håber, at modtageren bliver glad.

Jeg kan egentligt godt lide den her udfordring. Jeg kan godt lide, at jeg ikke er tvunget til at sende noget afsted i løbet af 14 dage, for jeg ved, at så mister jeg lysten til det. Men her kan jeg selv bestemme, hvornår det skal være, og hvad det skal være.

Jeg har nogle ideer til de næste modtagere, men lige nu er der rigeligt på pindene derhjemme, så jeg er glad for, at jeg har resten af året til at få produceret gaverne.

Status

Den anden dag sad jeg og læste baglæns på bloggen. Og det slog mig, at jeg i flere indlæg har skrevet om at finde hverdagslykken, om at blive rigtig glad nede i maven og om at have den rigtige mavefornemmelsen om, hvor jeg er i livet.

Og så gik det op for mig, at det har jeg jo nu! Jo jo, det er hårdt til tider, og at starte op efter ferie kombineret med planerne om at få huset malet færdigt var muligvist en kende optimistisk. Men altså, sådan har alle det jo.

Jeg indrømmer også gerne, at det har været nogle hårde år, siden jeg blev gravid med Luna Marie. Graviditeten trak tænder ud i hele familien, og det samme gjorde den første tid efter fødslen. Jeg havde svært ved at finde mig til rette som mor til 2, og jeg følte i lange perioder ikke, at jeg kunne genkende mig selv.

Men nu føles det som om, at det hele er ved at falde på plads. Min hjertebanken over den mindste uforudsete ting er forsvundet. Som nu i går aftes for eksempel, hvor jeg under et frisørbesøg kom i tanke om, at Karoline skulle have en billedecollage om sin sommerferie med i børnehave, og at jeg havde en del ting at forberede inden min fødselsdag i dag. For et halvt år siden ville jeg have mærket, at hele kroppen trak sig sammen, og jeg ville miste overblikket og se mulighederne. Det er skræmmende at tænke tilbage på, for det tog jo kun en halv time, og så havde Morten fået den printet hos sine forældre. Men da jeg stod ude på trappen og nød denne smukke solnedgang, gik det også op for mig, at jeg er ved at finde mig selv igen. Jeg er glad, og jeg er tilfreds med, hvor jeg er i livet nu. Jeg har fjernet uroen og alle de dårlige tanker. Jeg har fået mod på at udfordre mig selv igen, og jeg har fundet ud af, at hverdagslykken gemmer sig lige bag hjørnet - hvis man kigger ordenligt efter:-)

Solnedgang i går aftes - hvordan skulle man andet end være lykkelig

Vi maler

Stilhed på bloggen. Masser af 'larm' herhjemme.

Vi maler. Vi maler hus, vi maler sokkel, vi maler kasse til jordbær, og jeg maler lågen her. For 7 år siden i går overtog vi huset, og for 7 år siden satte vi denne låge op. Og for 7 år siden lovede jeg mig selv, at jeg ville få malet lågen i løbet af efteråret. Der kom så til at passere en del efterår, før jeg fik det gjort. Men for hvert penselstrøg har jeg nydt forvandlingen. Nydt, at der endeligt er kommet så meget overskud herhjemme, at vi får gjort de ting, som vi gerne vil. Overskud til, at det rent faktisk er en glæde at gøre det, i stedet for at det som tidligere har været en hård tjans. Faktisk går vi nok begge to lidt med armene over hovedet herhjemme, fordi det er så tydeligt, at vi er ved at være med igen. Ikke forstået på den måde, at alting er i orden, og alle mine to-do lister er krydset af. Der mangler masser af ting, men nu føles det ikke længere som uopnåeligt. Jeg ved, at vi nok skal nå det. Måske ikke i dag eller i morgen, måske ikke i år eller næste år - men vi når det.

På grund af maleriet sker der ikke så meget på kreafronten herhjemme. Jeg er i gang med en sweater til mig selv, og lige nu arbejder jeg stille og roligt fremad med raglan-indtagningerne. Men selvfølgelig ser det ud til, at jeg kommer til at mangle en enkelt garnnøgle, og selvfølgelig er garnet købt i Thy! Min mor vil gerne sende det til mig, men det ærgrer mig, at jeg ikke købte en ekstra nøgle, da jeg var deroppe. Og det ærgrer mig, fordi det også påvirker min lyst til at strikke videre. Desuden hjælper det nok heller ikke, at jeg i fredags købte garn til to nye projekter. I dag måtte jeg gemme garnet væk, da jeg ellers havde en forventning om, at jeg måske kom til at gå i gang med noget nyt. Men med 2 ufærdige projekter har jeg lovet mig selv, at de SKAL gøres færdige, inden jeg starter på noget nyt. Om det så betyder, at jeg ikke får lavet noget den næste måned!

Hvad har du gang i på kreafronten?

Havedrømme

I januar lavede jeg en 2013-to do! Min plan for det nye år var bla., at jeg gerne ville blive en bedre haveejer. De forrige år har haven lidt gevaldigt under manglende overskud. Men sådan skal det ikke være i år, besluttede jeg.

Det er faktisk også gået bedre end de sidste år. Køkkenhaven er sået, og kartoflerne kigger så småt frem. Vi lægger planer for bedene og får rent faktisk klippet græsset hver uge!

Men nu får jeg lyst til mere. Jeg drømmer om højbede og hyggelig havestemning og meget mere af det her:

Billederne er fundet på mit pinterest-board, hvor ophavsrettighederne også kan findes. Følg gerne med hos mig:-)

Yndlingsferie

Jeg elsker påskeferier. Synes, at der er noget magisk over vinterens slippen og forårets skønne soltimer. Og nu sidder jeg og fortaber mig i billederne fra dette års yndlingsferie.

Det startede nu lidt hårdt. Luna Marie blev syg med asmatisk bronkitis, og der måtte 2 lægevagtsbesøg på én dag til, før vi fik indstillet medicinen rigtigt. Hun var rigtig dårlig torsdag, og i mit stille sind tvivlede jeg nu lidt på, om vi kom afsted på ferie fredag. Men børn og sygdom er nu en mirakuløs størrelse, for fredag morgen var Luna Marie bestemt i bedring, og i snevejr begav vi os afsted. Og vejret klarede mere og mere op jo længere nord på vi kom.
Vi havde nogle dejlige dage hos mine forældre - som altid! Det blev til påskehareæggejagt med deltagelse af kusinen, som aldrig havde været en del af det før, og de stornød det alle 3. Og lørdag var vi ude og se påskelam. Det viste sig at være lammets dag, og vi blev budt velkommen til masser af nyfødte lam. Dét bliver vist helt klart en påsketradition. Og som altid var vi en tur ved Vesterhavet, som bare skal besøges, når vi er nordpå. Og så blev endnu et strikkeprojekt færdigt - men mere om det i et andet indlæg.

I dag har vi nødt det dejlige vejr herhjemme. Trampolinen er fundet frem, og sandtingene er taget i brug igen. Jeg ELSKER forår!

Cakepops for nybegyndere

Tirsdag aften brugte jeg i selskab med 2 søde søde veninder, en masse chokolade og candymelts i alle finurlige farver.

Jeg var nemlig på cakepop-kursus hos Specialkøbmanden. Det var super hyggeligt og sjovt at få lov til at prøve. Men indrømmet - jeg bliver altså aldrig kagepecialist. Det er som om, at jeg tror, at jeg kan meget mere, end jeg kan, og at det slet ikke er så svært...  

Men her er resultatet - som måske ikke er så frygteligt så kønt, men de smagte super dejligt. Og så kan det altså bestemt anbefales at tage på kagekursus. Jeg hyggede mig enormt med de 2 søde damer, og selvom der nok skal en del træning til, så kunne jeg godt finde på at springe ud i cakepops-lavningen igen

Tak Skat!

Jeg var en af de mange, som brugte fredag aften på at forsøge at logge ind på Skats hjemmeside for at se, om vi var købt eller solgt. Om vi skulle have millioner tilbage eller af med en månedslån. Det blev hverken til millioner eller et langt ansigt, men derimod 8 dage i sydens sol til september!

ÅHR, hvor vi glæder os! Sidst havde vi mandens familie med, men denne gang er det bare os 4, som skal nyde hinandens selskab, og jeg er sikker på, at det bliver intet mindre end fantastisk. Vi besøgte Bodrum på en en-dags-tur, da vi var på Kos sidste år, og nu skal vi altså bo der. Jeg glæder mig - jeg glæder mig vildt - jeg glæder mig så meget, at jeg næsten får ondt i maven over det!

Og solen skinner, og det er forår - livet er sådan set ret fantelastisk!

Forårsfornemmelser

Plusgrader og solskin appelerer til en eftermiddag i haven, og det var lige, hvad vi benyttede lejligheden til at gøre i dag.

Forårshuerne fra Smutti ankom i dag, og da pigerne så dem, var der ingen tvivl om, at de skulle på, da vi gik ud. 

Det var tiltrængt med lidt sol efter en lidt for lang vinter, efter min mening. Det var helt befriende bare at kunne gå ud i haven og sidde stille, uden at skulle være iført 3 lag tøj.

Nu glæder jeg mig bare til, at det bliver forår - sådan for alvor. For jeg har jo bebudet, at 2013 skal være mit haveår. Ikke at jeg har nogen grund til at tro, at vores have bliver særlig fin. Men på den anden side kan det kun gå fremad. For de sidste år har vi vist vadet rundt i babyboblen og ikke fået lavet ret meget udenfor. Så nu hvor sneen smelter og lader virkeligheden stå lidt for virkelig, får jeg næsten lyst til, at der kunne komme lidt mere sne, så det hele ikke var helt så synligt! 

Jeg glæder mig til at prøve kræfter med køkkenhaven, for det er ikke gået særligt godt de sidste mange år - ja faktisk alle de år, hvor vi har haft haven. Det er startet fint nok, men på et eller andet tidspunkt har ukrudtet vundet over min lyst til at slås med det, og så går der sjældent ret langt tid, før man ikke kan se, hvad der er grønsager, og hvad der bare er grønt. Men i år håber jeg, at vi kan få lidt bedre held med haven - ellers bliver det græs det hele!

Lidt nyt er der også sket herhjemme. Fra på fredag har jeg fået en ny titel på jobbet, en koordinerende rolle, som jeg glæder mig meget til at prøve kræfter med. Jeg har efterhånden været 7 år det samme sted med mange af de samme opgaver, og jeg har trængt til at forny mig og få nye udfordringer. Men samtidigt har jeg jo været enorm glad for arbejdspladsen; for afstanden, for kollegerne og for den tiltro, som de har vist mig. Så det er med sommerfugle i maven, at jeg venter på, at det bliver fredag.

Stuuuuuhr stuuuuuuuhr nummer!

En omgang cirkusfødselsdagsfest løb her til eftermiddag af staben herhjemme - med stor succes! Karoline bød op til fest for pigerne på stuen i børnehaven, og det var nogle yndige cirkusprinsesser, som forventningsfulde ankom til festivivas.

Jeg er stolt over den pigegruppe, som holdt fest hos os i dag. De var så søde og ordentlige og lette at gøre glade. Jeg glæder mig allerede til næste år, hvor jeg muligvis også dukker op som 'Klovnen Klovn'

Vi bød på lav-selv pizzaer (kæmpe succes og sjovt at se, hvor forskelligt de valgte at pynte deres pizzaer) med skinke, pepperoni, kylling, pølser, tun, majs, ananas, peberfrugt og ost.

Cupcakes og frostning er lavet ud fra bogen skrevet af Julia. Og denne gang havde jeg købt rigtige poser til tyllen, så frostningen ikke endte på køkkenbordet. Og pigerne ELSKEDE glimmeret - men hvem gør ikke det?

Skatten gemte på disse sliksommerfugle, som er en idé fundet på Pinterest. 1 tøjklemme, 1 frysepose og en piberenser, og du er godt i gang. Og piberenserne var en del af den give-away, som jeg vandt hos hende her i december, og resten fandt jeg i skuffen.

2012 i billeder #2