Jul i det lille hjem

Så gik den ikke længere. Julestemningen har bidt sig fast herhjemme. Vi laver stjerner og musetrapper, mens julesangene bliver øvet, og kassen med julepynt sneg sig op af kælderen. Jeg har grovsorteret ret meget i pynten, så faktisk er her næsten ikke julet nok?!? Min smag har ændret sig noget i løbet af de sidste år, så meget er så sært, at det vist aldrig kommer frem mere. Heldigvis har jeg jo som sagt fået meget mere mod på at lege med papir, så der tænker jeg er en god mulighed for at lave noget pynt selv.

Jeg glæder mig altid meget til jul, men i år er der en særlig rolig stemning herhjemme, som bestemt også smitter af på julestemningen. For 2 år siden var jeg lige startet på arbejdet efter barsel, og der følte jeg mig som en hængt kat, og jeg orkede næsten ikke at pynte op og lave julehygge. Og sidste år sad jeg med næsen langt nede i eksamenslæsningen det meste af december, så der var heller ikke det store overskud. Men i år! I år skal den have hele armen, og vi glæder os allesammen. Vi starter den rigtige julestemning med det årlige besøg til Aarhus i aften, hvor julemanden kommer. Udover at det er en anelse hektisk med alt for mange mennesker og alt for få parkeringspladser, så er det for os den perfekte måde at starte julen på. Det er et magisk øjeblik for pigerne - og for os - når julemanden kører forbi, og især når julelysene tændes. Og weekenden skal også stå i julens tegn med den første julebagning og juletræestænding.

Jeg glæder mig i denne tid......

Blogtanker

Der har været stille på bloggen i et stykke tid. Ikke som i ingen indlæg, men måske mest af alt inde i mit hoved, hvor jeg spekulerer over, hvor jeg vil have bloggen på vej hen. Hvad vil jeg? Skal den være kreabaseret, mest om familien eller en kærlig sammenblanding af de to ting, som betyder allermest i mit liv.

Det er  her om vinteren, at jeg tit kommer i tvivl. Mit kamera og jeg snakker ikke samme sprog, og billederne bliver mørke og grumsede, og jeg glemmer at finde det frem. Eller at lade det op som nu, hvor det den sidste uge har stået helt tom for batteri og mig helt tømt for lyst til at bruge det.

Jeg har masser af indlæg indeni mig - masser, som jeg har lyst til at dele og fortælle. Men når jeg skal have det ned på skrift - som nu - forsvinder ordene, og alt for tit får jeg trykket på Udgiv, inden det egentligt var meningen.

Bloggen var mit flugt ud af fødselsdepressionen, og det hjalp mig at fortælle om de gode ting i livet, og bloggen fik mig til at focusere på disse. Men nu hvor jeg er blevet mit gamle jeg, ved jeg ikke helt, hvordan jeg skal fortsætte. Jeg kunne jo bare lade bloggen dø ud, men jeg har jo nydt og nyder stadig at have mit eget lille frirum.

Måske er det bare juletiden, som tager focus væk fra skærmen. Jeg hurtighækler julegaver i tiden og savner at have tid til at lave de ting, som jeg har lyst til at lave. To-do listen vokser uge for uge, og jeg nærmer mig ikke Pinterest, for så får jeg endnu mere lyst til at lave nye ting. Men om 4 uger... SÅ skal der strikkes, syes og hækles til mig selv, og måske får det bloglysten til at stige igen?

Det eneste nye, som sker herhjemme pt. er, at jeg efter flere forsøg endeligt har forstået meningen med at lave julestjerner i papir. Jeg har taget tilløb flere gange, men papir har aldrig været min stærke side. MEN NU - altså efter jul - skal der laves meget mere, for det er jo skægt!

SÅ! Et indlæg uden billeder bare fordi. Et tiltrængt pusten ud fra min side - og så håber jeg, at I stadig er derude, selvom jeg næsten ikke er herinde:-)

Til kreadamer

Sidste tirsdag havde jeg besøg af verdens bedste kreaklub. Som altid havde vi en skøn aften med kage, kaffe og masser af kreative indfald.
Jeg skyldte Gitte en gave fra sommerhusturen, og gaven bestod af disse tre juletræer. Inspirationen er fundet på Pinterest, og jeg synes, at de er fine til at hænge på lærkegrene, i vinduet eller måske endda på selve juletræet. Selve opskriften fulgte jeg ikke, da jeg blot lavede 2 trekanter, puttede lidt fyld i og hæklede sammen. Og puttede en lille stamme på - nemt og hurtigt:-)

Jeg kan afsløre

at ingen af disse billeder blev til årets julefoto!

Men til gengæld havde de en fantastisk formiddag udenfor i lørdags, hvor vi forsøgte at tage årets julefoto. Hvilket ét det bliver, må I vente med at se. Er I gået i gang med juleforberedelserne?

Vi snyder foran

Og er så småt gået i gang med juleriet herhjemme. I dag sprang hyacinterne ud, og stjernen måtte op i vinduet og give lys til de mørke eftermiddage og aftener.

Jeg tænker meget over det at nyde. At huske at nyde de små ting. Pigerne strålede, da de så og duftede til hyacinterne. Og da de så stjernen, funklede øjnene og de brølede "Er det så virkeligt snart jul".

Da Knæk Cancer kampagnen ramte Danmark, blev jeg i den grad ramt over dokumentaren om Ella. En skøn 4-årig, som har været alt for meget igennem i sit korte liv. Jeg hulkede mig igennem udsendelsen og hulkede endnu mere, da jeg opdagede, at Ellas mor har en blog. Men efter at have læste med i nogle uger er den også livsbekræftende og hjertevarm, samtidigt med at jeg priser mig lykkelig for, at jeg ikke har Ellas mors liv. For det burde være forbudt. At børn bliver syge. Det burde simpelthen ikke kunne ske, og jeg får altid lyst til at holde mig for ørene, når jeg hører om syge børn. Men sådan er virkeligheden jo ikke, og at blive mindet om det gør, at jeg endnu en gang kommer i tanke om at nyde nuet.

På samme måde, som da jeg den anden dag fandt ud af, at en blogger er syg. Jeg fik en mavepuster af den anden ende, og jeg blev gal og havde lyst til at stampe i jorden. Det var jo ikke det, som var meningen. At nogle skal kæmpe så meget. At livet skal være så svært for nogle. Jeg sender en kæmpe tanke til ham deroppe og takker for, at vi indtil nu har været skånet. Og så kysser jeg børnene en ekstra gang og husker på, hvor heldige vi er.

Hej vinter!

Vi har budt vinteren så for alvor velkommen i dag. Med 2 syge børn, som hoster og har feber, kommer alle minderne om de foregående vintre frem. Sender taknemmelige tanker til arbejdspladsen, som gør det muligt, at jeg kan blive hjemme hos pigerne. 

Men der er nu også noget hyggeligt ved vinteren. Vores 2 første hyacinter er lige på nippet til at springe ud, og duften bringer julestemningen frem, så måske skal noget af sygedagen også bruges på at finde en lillebitte smule julepynt frem?

Pigerne er ikke meget værd i dag. De er slatne på sofaen, så der bliver også tid til at få strikket videre på  sweateren her til mig selv. Jeg strikker i højlandsuld og mohairsilke, og jeg er ret sikker på, at den kommer til at bo på mig hele vinteren.

Og imens kigger jeg på de fine huse, som min kollega laver sammen med sin familie. De er håndlavede og smukke på lige nøjagtig den enkle måde, som jeg elsker - se mere her

Hav en dejlig torsdag!

En af dem og en af dem og....

Sådan er det med kreaprojekterne lige i tiden. Der er ikke ret meget, som kan vises frem, for jeg har gang i alt for mange projekter på én gang. En del af dem er julegaver og resten er til banko på jobbet, så der bliver ikke lavet ret meget til mig selv - må man godt sige, at man savner det?

Jeg har fået lavet en del kogler efter Yarnfreak, og de fleste af dem er allerede tænkt som julegaver, så jeg må vist i gang med at lave nogle flere.

Og så glæder jeg mig til, at jeg kan vise noget mere frem her på bloggen - savner ligefrem bloggeriet:-)