onsdag den 30. januar 2013

Mere strik

Sikke en uge! Efter fødselsdagen lørdag fik jeg frygtelig tandpine, og et besøg hos tandlægen viste, at der desværre er betændelse i en ellers rodbehandlet tand. Av! Så jeg har været på sofaen med pencilin, smertestillende og masser af influenzasymptomer, som ingen helt ved, om det skyldes tanden eller bare en gemen influenza.

Nu er jeg omsider ved at være klar til at rejse mig fra mit hi og håber bare, at tanden arter sig, så jeg ikke skal under kniven på fredag.

De første dage på sofaen sov jeg bare feberen væk, men nu er energien ved at være tilbage, og jeg har derfor langt om længe fået færdiggjort denne vest til Luna Marie, som jeg startede på tilbage i julen. Det er mit første forsøg med mønsterstrik og første skridt mod at kunne lave en cardigan, som jeg har forelsket mig hos Kristin. Det er gået rimeligt taget i betragtning af, at det er første gang, at jeg har begivet mig ud i farveskift og mønster. MEN jeg strikker for stramt, når jeg skifter farve, så nu har jeg endnu en vest på pindene, så jeg kan mere øvelse.

Opskriften på denne vest har jeg fundet her.




Og nu håber jeg på, at foråret er på vej, og sygdommen lagt bag os..... Naiv?

lørdag den 26. januar 2013

Stuuuuuhr stuuuuuuuhr nummer!

En omgang cirkusfødselsdagsfest løb her til eftermiddag af staben herhjemme - med stor succes! Karoline bød op til fest for pigerne på stuen i børnehaven, og det var nogle yndige cirkusprinsesser, som forventningsfulde ankom til festivivas.

Jeg er stolt over den pigegruppe, som holdt fest hos os i dag. De var så søde og ordentlige og lette at gøre glade. Jeg glæder mig allerede til næste år, hvor jeg muligvis også dukker op som 'Klovnen Klovn'






Vi bød på lav-selv pizzaer (kæmpe succes og sjovt at se, hvor forskelligt de valgte at pynte deres pizzaer) med skinke, pepperoni, kylling, pølser, tun, majs, ananas, peberfrugt og ost.



Cupcakes og frostning er lavet ud fra bogen skrevet af Julia. Og denne gang havde jeg købt rigtige poser til tyllen, så frostningen ikke endte på køkkenbordet. Og pigerne ELSKEDE glimmeret - men hvem gør ikke det?

Skatten gemte på disse sliksommerfugle, som er en idé fundet på Pinterest. 1 tøjklemme, 1 frysepose og en piberenser, og du er godt i gang. Og piberenserne var en del af den give-away, som jeg vandt hos hende her i december, og resten fandt jeg i skuffen.

onsdag den 23. januar 2013

I en god sags tjeneste



Josefine med bloggen En Elefant har startet en hjertevamr indsamling, som jeg selvfølgelig vil være med i. Det går i korte træk ud på at hækle en sprutte til børn født for tidligt. Armene på sprutten skal ifølge Josefine give den samme fornemmelse som navlesnoren.

Da jeg læste indlægget, vidste jeg med det samme, at her ville jeg gerne være med. Vil du? Så kig ing hos Josefine.

lørdag den 19. januar 2013

Boligglimt

Hjemme hos os er flere fine ting flyttet ind. Noget i anledning af julen og noget bare fordi. Men alle ting gør mit hjem lidt dejligere og lidt finere.

Fine greb fra Anne Black på kommoden, som jeg fik af Fie


Svaler fra Liebe

Søde hjerter til året rundt - også fra Fie

Plakaten '1025 Farben' har endelig fået en ramme

fredag den 18. januar 2013

Nu må jeg få bygget nogle flere vægge...

... det er vel det mindste krav, man kan stille til sin tømrermand?

For en kollega har vist mig denne hjemmeside med de fineste prints. Se bare her:



Hver og en af ovenstående måtte meget gerne hænge hos mig, og nu ved jeg én ting mere, som jeg skal have på min ønskeseddel.

Og rigtig god weekend til jer alle - jeg skal bruge min foran symaskinen UDEN mand UDEN børn UDEN forstyrrelser. Hvad skal du lave?

tirsdag den 15. januar 2013

Familiefødselsdage

Udover at januar byder på kulde, en slunken økonomi og en frygtelig masse nytårsfortsætter byder den for vores familie også på 4 fødselsdage på mindre end 3 uger. Det kan føles lidt hårdt for dankortet - det indrømmer jeg. Men samtidigt så er jeg opdraget til at ELSKE fødselsdage, og det gør jeg! Så derfor skal mine piger ikke mærke, at det lige har været jul, og det eneste vi drømmer om er lidt salat! Så huset er fyldt med festivitas og flag, og når vi når til nu, så glæder jeg mig over, at vi nu har endnu et år, før fødselsdagstoget går i gang igen, og at det igen er blevet hverdag.

Gaverne til niecen var selvfølgelig fyldt med lige det, som en 3-årig kunne ønske sig. Men derudover havde jeg også lavet lidt hæklet til hende - hæklede hårelastikker med kugler og nogle med hjerter - hjerterne er fra denne DIY, som er anbefalelsesværdig!

På Luna Maries fødselsdag skulle hun have lidt godter med i dagplejen. Men i stedet for at bage cupcakes fik de hver en i den hæklede udgave. Den vakte efter sigende jubel og bliver brugt igen og igen.










søndag den 13. januar 2013

Hjemmelavede julegaver - årgang 2012

Inden december ramte os med lynets hast, var jeg sikker på, at jeg skulle nå at lave masser af hjemmelavede julegaver. Men så kom en rykket eksamen, fødselsdage og en omgang lungebetændelse til Luna Marie, som tog al tiden og desværre ikke levnede tid til mange sysler. Så mit 2013-mål er, at jeg skal i gang meget før, så julen ikke endnu en gang kommer bag på mig.

Men heldigvis nåede jeg lidt. Min mor kastede sin kærlighed på min juletræesranke, så jeg måtte være hurtig hækleren og få lavet en ranke til hende også. Jeg har lavet en DIY her, hvis nogen allerede nu vil i gang (så er man da sikker på at blive klar til jul!!!!)



Min søster er gravid og har termin i starten af april. Da hun fik sit første barn, var jeg på ingen måde kreativ eller drømte om, at jeg bare et halvt år senere ville blive så bidt af at hækle. Det kommer det næste barn så til at lide lidt under, da jeg har planer om at få hæklet alle de babyting, som jeg ikke nåede til mine egne børn.
I første omgang blev det til denne hæklede hagesmæk. Opskriften er fra et opskriftshæfte fra Hjertegarn med krydsede stangmasker, som var et begreb, som jeg aldrig er stødt på tidligere.
Hagesmækken er hæklet i bomuldsgarn med nål nr. 2.5.


Som tidligere år havde jeg også planer om julegaver fra børnene. Men december gik bare så hurtigt, at jeg ikke troede, at jeg ville nå det. Men da jeg den 21. december modtog min give-away fra hende her, vidste jeg med det samme, hvad det skulle bruges til. Så jeg fik fremtryllet denne engel med Karolines fod og Luna Maries hænder. Inspirationen kom fra Pralerier, og gaven blev lige akkurat så fin og personlig, som jeg havde håbet på.


Så nu kan jeg gå i gang med at samle ideer til 2013 - er du begyndt at tænke?

fredag den 11. januar 2013

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...