Backward

Ligesom Mie kom jeg til at sidde og kigge på billeder på computeren i dag. Og jeg faldt over disse billeder fra den 17. januar for tre år siden. Luna Marie var 7 dage gammel, og vi var ramt af babyboblen, mens Karoline bare dimsede rundt. Jeg husker dagene som om, at de bare flød ud mellem hinanden, og der blev vendt op og ned på dag og nat.

Det er ikke til at forstå, at vores to piger nu er så meget større, at Luna Marie er på Karolines alder, og at Karoline skal i skole om bare få måneder. Selvom det på en eller anden måde var en magisk tid, så ønsker jeg mig ikke tilbage. Jeg elsker den tid, vi har nu, hvor pigerne er blevet så store, at mulighederne er mange flere, og jeg elsker deres samspil og deres leg sammen.

Men derfor er det nu stadig dejligt at drømme sig tilbage.

Rigtig god weekend - både til alle jer med sne og til alle jer uden:-)

Suttestopsopdatering

I december lavede jeg dette indlæg, da jeg var meget i tvivl om, hvorvidt vi skulle gennemføre den planlagte sutteaflevering. Og nu tænkte jeg, at det var på sin plads med en lille opdatering.

Vi valgte at give sutterne som aftalt til julemanden den sidste lørdag inden jul. Jeg indrømmer gerne, at jeg var vildt nervøs, og at jeg inde i mit hoved messede "det går aldrig, det barn kommer til at hyle sig i søvn i 14 dage". Men afsted tog  vi, og selvom Luna Marie ikke var helt overbevist om, at Julemanden var en, som man havde lyst til at snakke med, fik vi dem afleveret, og hun afleverede stolt sutterne i snoren. Det lykkedes os ikke at få middagsluren trumfet igennem den dag, hvilket næsten også havde været for godt til at være sandt. Men jeg var nu noget bævrende, da aftenen faldt på, og det blev sengetid. Men på samme måde som sin søster lagde hun sig i sengen......... og faldt i søvn?!?!?! Uden et eneste kny, uden at spørge efter sutten eller uden at vende og dreje sig i sengen i flere timer! Jeg var ærlig talt noget paf, men også meget stolt af min store pige.
Pessimist, som jeg jo er, var jeg bestemt sikker på, at det måtte være en engangsforestilling, og at natten efter da måtte blive besværlig. Men også der måtte jeg erkende, at jeg ikke altid får ret - heldigvis da! Og siden da er det bare gået fantastisk. Hun har spurgt undrende efter sutten en enkelt gang, men ellers ikke været påvirket af, at den er væk. Og middagsluren er også kommet tilbage, efter at hun er startet i børnehave.

Nu er sidste børnefødselsdag i denne omgang også overstået. Luna Marie fyldte 3 i fredags og havde en fabelagtig dag med fejring i børnehaven, hvorefter vi tog i Build a Bear butikken og fik lavet en bamse og sluttede festen af på yndlingsrestauranten. Build a bear bliver aldrig min store favorit, men Luna Maries eneste ønske var en bamse, så det var helt klart, at den skulle hun selv lave, hvilket også var et stort hit, og nu har jeg jo så tanker om at få strikket en masse tøj til bamsen, så den i det mindste kan være pænt klædt på:-)

Vi var igennem samme tur for tre år siden med Karoline, og det er da lidt hyggeligt, at vi spiste ved nøjagtigt samme bord denne gang, hvilket selvfølgelig måtte foreviges, som det også blev for tre år siden:-)

Kære 2014

Velkommen til nye år! Og tak for det gamle 2013!

Jeg siger farvel til et år, som på mange måder har været et af de bedste i mange år. Der er egentligt ikke sket så meget banebrydende, men det har også været tiltrængt for mig.

Morten startede i januar på nyt job - et job, som han altid har drømt om. Og jeg har i tilgift fået verdens gladeste mand hjem fra arbejde, hvilket er SÅ givende for os som familie. Måske arbejder han timemæssigt noget mere, end han gjorde tidligere. Men hans iver og engagement smitter af på hele familien.

De seneste år har været en rejse for mig, hvor jeg har skullet rejse mig fra en hård periode, og hvor jeg til tider ikke har kunnet kende mig selv. Men 2013 blev året, hvor Anna blev til Anna, og hvor jeg for alvor fandt ud af både at være mor, kone, kollega, veninde og bare mig! Og det er altså FEDT! Det er skønt at være med igen i stedet for altid at føle, at jeg stod på sidelinjen og ikke kunne komme ind på banen. Det er fantastisk at føle, at jeg kan være den, som jeg gerne vil, og at jeg ikke skal give afkald på alt for meget for at nå mine mål.

2013 blev også året, hvor jeg fik mulighed for at udfolde mig på mange måder kreativt. Jeg fik for alvor gang i strikkeriet, og jeg er glad for alle de ting, som jeg har fået lavet. Jeg udfordrede mig selv til at skulle strikke en sweater til mig selv i årets løb, men det endte med at blive til ikke mindre end to cardigangs og en sweater, mens den 2. sweater kun mangler det allersidste. Kreativt set fik jeg også tilbragt meget tid sammen med de sødeste kreadamer, og vi har planer om den 3. kreaweekend - weekender, som jeg sætter utrolig meget pris på.

Hvad så med 2014 - hvordan vil det år mon leve op til det forgangne? Og findes der nye mål og udfordringer, som jeg kan nå?

Jeg drømmer og drømmer om alle de ting, som man kan nå på et helt år. Ser muligheder og planer og laver masser af lister. Men mest af alt drømmer jeg egentligt bare om at få lov til at være mig. Jeg drømmer om at give mig selv mere mig-tid; prioritere mig selv når der skal shoppes tøj i stedet for at pigernes klædeskab skal bugne; udfordre mig selv til at få løbeskoene på: bruge mere tid i køkkenet, så jeg bliver mere tilfreds med mit udseende; give mig selv kreative udfordringer, så der ikke altid bliver hæklet det samme.

Kære 2014! Jeg glæder mig til alle 365 dage med dig!

Fordi du passede på min datter

I morgen er Luna Maries sidste dag i dagpleje, og jeg ser frem mod dagen med både glæde og vemod.

Jeg synes jo lige, at jeg har skrevet dette indlæg, og jeg synes jo lige, at jeg sendte min lille pige afsted i dagpleje. Jeg husker tydeligt den første dag, hvor jeg blev sendt afsted på en løbetur, mens Luna Marie skulle vende sig til sin nye hverdag.

Vi har været så heldige at være begavet med verdens mest fantastiske dagplejer. Luna Marie og hende har haft fabelagtig god kemi med fra dag 1. Hun har givet Luna Marie de bedste vilkår til at være klar til børnehavestarten efter nytår.

Det har været en gave at have en dagplejer, som har haft et fantastisk nærvær og haft engangementet i orden til at aktivere børnene på bedste måde.

Men jeg indrømmer - jeg kommer ikke til at savne et ikke-fungerende gæstedagplejesystem. Jeg kommer ikke til at savne at blive ringet op om morgenen, og jeg glæder mig til at se Luna Marie i nye rammer.

Men jeg kommer til at savne 'vores' Lene ufatteligt meget, og jeg ved, at dagen i morgen bliver svær. Derfor skal dagplejeren også have en gave fra os, som udover noget købt også indeholder disse hæklede ting, som kan glæde både børn og voksne.

Den sidste snert af den mørke tid

Går vi ind i nu. I weekenden er det slut, og så går det igen fremad mod lysere dage. Ja ja, jeg ved godt, at det nok kommer til at tage lidt tid, før vi har lyse forårsaftener igen, men jeg får altid en følelse af, at nu går det fremad. Og i år har det for mig været mindre mørkt end det plejer. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg er ikke blevet så 'ramt' af de mørke eftermiddage.

Weekenden har stået i fødselsdagens tegn. Morten skulle fejres i går, og det blev han skam af hele familien. Jeg brugte nogle aftener i ugens løb på at lave jorbæris, bananis med chokolade og vanilleis med chokolade, og da der jo blev mange æggehvider til rest, var der en god begrundelse for at lave kyskager til fødselsdagen. Der er små chokoladestykker i, så det var ikke muligt at sprøjte dem ud med en sprøjtepose. Så synsmæssigt var det ikke så smukt, men smagen var heldigvis i top!

Det blev også til en juletur til Hinnerup, hvor en af byens gader er oppyntet med julelys i alle (u)mulige afskygninger, og også en af byens butikker har i højeste grad taget julepynten til sig. Pigerne jublede, og der er ingen tvivl om, at det må blive en fast juletradition at tage dertil.

Og tak for alle kommentarerne om suttestoppet! More to come:-)

Suttestop?

Vi er lidt i vildrede herhjemme, eller det er måske mest mig, så nu bliver I blogdamer brugt som mit Mads & Monopolet.

Denne unge dame bliver 3 år om 1 mdr., hvor hun samtidigt starter i børnehave. Det har hele tiden været meningen, at hun her i december skulle aflevere sutten til julemanden, og det var sådan set aftalt, at det skulle være i denne weekend. Men så skete der det, at vi blev usikre på, om Luna Marie skulle i gæstedagpleje i løbet af december, og derfor valgte vi at udskyde sutteturen til den 21. december, hvor hun er gået på juleferie. Luna Marie har ikke vist noget om den præcise dato, men vi har i et stykke tid talt om, at hun skulle give Julemanden sutterne, og så ville hun få en gave af ham. En idé hun ikke var helt imponeret over i starten, men som hun nu accepterer.

Men nu er jeg så alligevel kommet i tvivl. Som det ser ud nu, afleverer vi sutten den 21., holder jul og nytår, og så er hun klar til børnehave 2. januar. En bekendt spurgte ind til, om det måske ville være for meget for hende. At hun både mister sutten og det kendte i dagplejen samtidigt? Og om det bliver for svært at kapere?

Jeg indrømmer, at det havde jeg egentligt ikke skænket en tanke, før hun talte om det. Karoline var super til at starte i børnehave, og da hun skulle have en lillesøster samtidigt med at hun blev 3, valgte vi at skære drastisk ned på sutten og afleverede den først, da hun var 4. Det gik smertefrit. Hun har efterfølgende aldrig spurgt efter den, og den aften lagde hun sig til at sove uden den mindste tåre. Det er jeg nok lidt farvet af - at det aldrig var været problematisk for os. Men der har vi så også to vidt forskellige piger. Karoline er meget stille, men har ikke reageret meget på skift, hvor Luna Marie derimod er meget mere følelsesbetonet, og vi er ikke i tvivl om, hvis hun ikke er enig i de ting, som vi beslutter.

Så hvad mener I? Er det dumt at aflevere sutten dagen efter dagplejestop og 14 dage før børnehavestart? Eller er det derimod dumt ikke at gøre det, når nu vi har aftalt det?

Jeg kan afsløre

at ingen af disse billeder blev til årets julefoto!

Men til gengæld havde de en fantastisk formiddag udenfor i lørdags, hvor vi forsøgte at tage årets julefoto. Hvilket ét det bliver, må I vente med at se. Er I gået i gang med juleforberedelserne?

Vi snyder foran

Og er så småt gået i gang med juleriet herhjemme. I dag sprang hyacinterne ud, og stjernen måtte op i vinduet og give lys til de mørke eftermiddage og aftener.

Jeg tænker meget over det at nyde. At huske at nyde de små ting. Pigerne strålede, da de så og duftede til hyacinterne. Og da de så stjernen, funklede øjnene og de brølede "Er det så virkeligt snart jul".

Da Knæk Cancer kampagnen ramte Danmark, blev jeg i den grad ramt over dokumentaren om Ella. En skøn 4-årig, som har været alt for meget igennem i sit korte liv. Jeg hulkede mig igennem udsendelsen og hulkede endnu mere, da jeg opdagede, at Ellas mor har en blog. Men efter at have læste med i nogle uger er den også livsbekræftende og hjertevarm, samtidigt med at jeg priser mig lykkelig for, at jeg ikke har Ellas mors liv. For det burde være forbudt. At børn bliver syge. Det burde simpelthen ikke kunne ske, og jeg får altid lyst til at holde mig for ørene, når jeg hører om syge børn. Men sådan er virkeligheden jo ikke, og at blive mindet om det gør, at jeg endnu en gang kommer i tanke om at nyde nuet.

På samme måde, som da jeg den anden dag fandt ud af, at en blogger er syg. Jeg fik en mavepuster af den anden ende, og jeg blev gal og havde lyst til at stampe i jorden. Det var jo ikke det, som var meningen. At nogle skal kæmpe så meget. At livet skal være så svært for nogle. Jeg sender en kæmpe tanke til ham deroppe og takker for, at vi indtil nu har været skånet. Og så kysser jeg børnene en ekstra gang og husker på, hvor heldige vi er.

Hej vinter!

Vi har budt vinteren så for alvor velkommen i dag. Med 2 syge børn, som hoster og har feber, kommer alle minderne om de foregående vintre frem. Sender taknemmelige tanker til arbejdspladsen, som gør det muligt, at jeg kan blive hjemme hos pigerne. 

Men der er nu også noget hyggeligt ved vinteren. Vores 2 første hyacinter er lige på nippet til at springe ud, og duften bringer julestemningen frem, så måske skal noget af sygedagen også bruges på at finde en lillebitte smule julepynt frem?

Pigerne er ikke meget værd i dag. De er slatne på sofaen, så der bliver også tid til at få strikket videre på  sweateren her til mig selv. Jeg strikker i højlandsuld og mohairsilke, og jeg er ret sikker på, at den kommer til at bo på mig hele vinteren.

Og imens kigger jeg på de fine huse, som min kollega laver sammen med sin familie. De er håndlavede og smukke på lige nøjagtig den enkle måde, som jeg elsker - se mere her

Hav en dejlig torsdag!

Anbefalelsesværdigt

1 uges fantastisk ferie i det tyrkiske er slut, og i morgen banker hverdagen på. Men med i baghovedet er nu minderne om en fabelagtig ferie, hvor alt bare gik, som det skulle. Vejret var skønt, der var masser af is, moren overlevede flyturene,  stranden var vidunderlig, og i det hele taget nød hver og en hvert minut. 

Så drømmer I om ferie i Tyrkiet, så overvej Bodrum-området, som før var ukendt område for os, men nu helt sikkert er et sted, som vi må besøge en anden gang. 

Og så vil jeg gerne slå et slag for, at vi igen sætter focus på blogland og får gang i indlæggene og alle kommentarerne igen, så Insta ikke overtager helt. Personligt vil jeg gerne gøre oktober til min mest aktive måned i blogland. Vil du være med?

Farveller!

Pas - tjeck

Solcreme - tjeck

Strik - tjeck tjeck!

Vi er mere end ferieklar og klar til en uge i solen. Og jeg blev ligesom endnu mere klar, da jeg fandt ud af, at Billund Lufthavn tillader strikkepinde og hæklenåle. Så nu er spørgsmålet bare - hvor meget garn kan man mon nå at bruge på en uge, hvis man vel og mærke også skal nå at sole sig, bade, spise mindst 20 is, nyde varmen, nyde livet - nyde nyde nyde!

Vi ses!

Og i tirsdags nåede jeg....

At fodre naboens heste med æbler

At få strikket kanten på cardiganen, så jeg nu kun mangler ærmerne

Hente bogen, som skal med på den kommende ferie - glæder mig!

Lave en enkel, god hverdagssalat

Hverdagen er over os. Den er kommet lidt snigende efter sommerferien, men har nu fuldkommen fået sit tag os. Phew, det tager lidt tid at vænne sig til. Men på den anden side er der nu også noget befriende ved hverdagen, hvor alting bare kører derudaf. Ungerne trives i institutionen, og eftermiddagene er skønne. Det giver tid til gode oplevelser. Vores naboer har masser af heste, så den anden dag samlede vi æbler i haven og tog på tur. Både pigerne, os og hestene nød det, og endnu en gang blev vi bekræftet i, at vi har fundet det rette sted at bo.

Jeg har først savnet inspiration til det grønne tilbehør til maden. Nu har jeg fundet denne side, hvor jeg har fundet en masse opskrifter, som skal afprøves. Vi prøvede den første, bønner med kikærter, og det var enkelt og lækkert.

På kreasiden strikkes der løs på cardiganen til Karoline. Nu mangler jeg kun begge ærmer og kanten, og den tegner til at blive en succes.

Om 14 dage er vi i Tyrkiet, og endeligt blev det min tur til at låne 'Kvinden, der forsvandt'. Jeg regner med, at det skal blive feriebogen, hvis jeg da vel og mærke kan vente med at gå i gang med den. Der har ihvertfald været en masse gode anmeldelser her i blogland, så jeg ser frem til at læse den.

Desværre bøvler jeg helt vildt med en irriterende tand lige nu, men jeg vælger ikke at skrive (ret) meget om den, for så kan det være, at den bare ligesom går væk?

Is

Her i familien er vi ret glade for is. Så glæden var stor - for os alle 4 - da jeg i torsdags fik en ismaskine i fødselsdagsgave.

I dag er den så blevet testet for første gang, selvom Karoline syntes, at det var forfærdeligt hårdt at skulle vente en hel dag på, at fryseelementet blev klar.

Jeg valgte at prøve bananisen herfra, og det var en stor succes. Det er jo vildt nemt at lave sin egen is, og både børn og voksne er klar på at gentage succesen. Jeg var lidt spændt på, hvor omfattende hele islavningen ville være, men jeg er positivt overrasket. Det hele har taget max 10 minutter i arbejdstid, og så havde vi rigtig god is. Næste gang skal der nok lidt chokolade, mente de andre. Men jeg glæder mig til at kunne lave min egen lakridsis - og alle mulige andre varianter.

Vi har haft en stille søndag efter en hektisk uge. Den første uge efter sommerferien er altid lidt hård at komme igennem, synes jeg. Men det gjorde det så heller ikke bedre, at vi havde formået at få booket alle aftener, at Morten har arbejdet hele weekenden, og at der var inviteret til familiefødselsdag i går. Fødselsdagen gik rigtigt fint, og en af gæsterne var den skønneste hund, som i den grad mindede om Fimpe. Det var 1 år siden, at han døde i går, så jeg var nok lidt ekstra optaget af hunden. Fimpe var en blandingshund, og vi vidste ikke helt, hvad han indeholdt. Men hunden i går lignede ham på en prik og havde netop den størrelse, som vi drømmer om. Det var en blanding af Cocker spaniel og Cavalier king charles spaniel, og både Morten og jeg er enige om, at vi har fundet den hund, som vi gerne vil have. Nu skal vi bare blive enige om, hvornår vi skal have ny beboer i huset?

I dag har pigerne og jeg nydt en dag uden planer. Vi har strikket, leget, fået ordnet praktiske ting og endeligt kommet i gang med kartoflerne fra køkkenhaven:-) Luna Marie har været meget snaksagelig og fortalt om, at hun snart (efter nytår) skal i børnehave og som hun udtrykker det "Så jeg ønske mig Nintendus";-) Jeg er forundret over, hvor bevidst en 2.5 årig kan være og kan ikke helt lade være med at grine af hende. Det er så tydeligt, at hun tager ved lære af alt, hvad Karoline gør, og at de 2 piger virkeligt har meget glæde af hinanden. Men dog venter vi lige et par år med en 'Nintendus':-)

Sommer vol II

2. uge af sommerferien blev også tilbragt i det nordjyske, idet vi tog direkte op til mine forældre i Thy. En særlig tradition, som har gjort,a t vi de sidste mange år har tilbragt en del af sommerferien hos dem. Jeg er enormt taknemmelig for, at Morten kan holde det ud. Altså forstået på den måde, at jeg ikke er sikker på, at alle kunne holde en andens familie ud så længe. Men heldigt for mig ser Morten nok min familie som også lidt hans egen, idet han har været en del af den så længe. Og det betyder meget for mig, at vi kan tilbringe et længere stykke tid deroppe, idet vi på grund af afstanden ikke ses så tit.

Vi havde også i Thy en dejlig uge, hvor pigerne - som I kan se - brugte en del af deres tid på at bade. Luna Marie forelskede sig i sin nye cykelhjelm, og Karoline fandt ud af, hvor meget sjov der er i en havevander.

En af dagene tog vi til Venø. På trods af at jeg er opvokset i Thy, havde jeg aldrig været der. Og da Morten gik på efterskole der, var det oplagt at besøge øen. Vi var heldige med vejret, som tog sig ud fra sin bedste side, og vi nød en dejlig dag derovre. Jeg får en længsel, når jeg besøger nogle øer - Fanø og nu også Venø. Jeg får lyst til at rykke teltpælene op og blive øboer. Der er noget frit og noget huleboeragtigt ved at bo på en ø, som på en gang både afskræmmer og fænger mig. Men Morten bliver vist aldrig helt så varm på ideen som mig, så jeg må nøjes med enkelte ture dertil og så drømme lidt videre.

Når nu man er i Nordjylland en fredag og er vild med garn, må Garnudsalg besøges, så Karoline, min mor og jeg var afsted i fredags - men mere om det i et andet indlæg. Jeg kan bare afsløre, at det i hvertfald ikke er sidste gang, at vi er deroppe.

Vi havde en fabelagtig uge i Thy, som vi alle vil se tilbage på med glæde. Sidste år var en prøvelse for alle. Karoline var 4 års trodsig i en hel uge, og vi andre var trætte og opbrugte. I år var det helt anderledes. Der var ro over hele banden - når altså ikke lige lillesøster tævede storesøster og på ingen måde forstod, at det må man ikke! Vi plukkede ærter og jordbær, strikkede på nye projekter, nåede at spise 10 is, besøgte Vildsund Marked for første gang i 12 år og gjorde klar til denne uge, som forhåbentligt bliver ugen, hvor vi får malet noget mere på huset. Har jeg nogensinde sagt, at jeg virkeligt synes, at det er kedeligt at male hus? Nå ikke! Men det er virkeligt virkeligt kedeligt at male hus, og jeg synes hele tiden, at der bliver ved med at dukke ting op, som jeg mangler at male...... Også mere om det i et senere indlæg!

Hav en dejlig mandag aften - eller det som er tilbage af den:-)

Sommer vol I

Efter 14 fantastiske feriedage i sommerdage vendte vi i går næsen hjemad. Det har været 2 skønne uger - langt ud over vores forventninger. 

Vores første uge stod i campingens tegn. Som nogen måske husker, var vi ikke synderligt heldige med vejret sidste år - altså faktisk regnede det næsten konstant, de 7 dage, vi var afsted! Og måske husker nogle, at jeg var klar til at tage hjem igen, inden vi havde fået rejst forteltet!

I år gik det heldigvis anderledes. Jeg har her til eftermiddag tømt campingvognen og bl.a. båret regntøjet ind igen. Og det fik vi overhovedet ikke brug for i år - hvem havde forventet det?

Vi startede campingturen ved østkysten i det nordlige jylland. I år havde vi valgt en plads, som ikke havde fine stjerner, men som vi tidligere havde gået igennem, og som forøvrigt havde en fin hjemmeside. Det endte dog med at være en mærkværdig oplevelse. Ikke at der var det helt store i vejen med pladsen som sådan. Nå ja, legepladen var muligvis ikke blevet opdateret de sidste ti år, og brusebadet foregik med den mindste lille bitte stråle. Det var mere det, at der var nærmest tomt. De gæster, som var der, var mest fastliggere, som kiggede den anden vej, når vi gik forbi og dermed fik os til at nikke genkendende til alle de fordomme, som der er om fastliggere på campingpladsen. Men det føltes bare slet ikke som sommerferie, så efter 2 dage pakkede vi sammen (utroligt hvor hurtigt man kan få kastet tingene ind i vognen, når man har besluttet sig) og kørte vestpå.

På vejen besøgte vi Voergaard Slot og oplevede deres middelalderdage. Det er virkeligt anbefalelsesværdigt, hvis man kommer på de kanter.

Vi endte i Løkken - igen! Vi tilbragte sommeren deroppe for tre år siden, og nu har vi så været tilbage igen. Campingpladsen, som vi lå på, er Løkken Klit Camping, og vi blev endnu en gang imponerede over, hvor fin en plads det er. Det er lækkert, og pigerne elsker at være der.

Som sidste besøgte vi også et par gange den nærliggende by, Lønstrup. Anders Agger udtalte på DR2 for et par uger siden, at byen var undervurderet, og jeg giver ham fuldkommen ret. Der er noget magisk over byen, som ved første øjekast ikke ligner noget særligt. Men når man har besøgt deres havbad med mindre børn, vinder det fuldstændigt. Vi brugte flere timer der, og jeg glæder mig allerede til, at der også skal etableres et i Thy, for så skal vi bruge Vesterhavet meget mere til at bade i. Jeg er opvokset ved Vesterhavet og indrømmer blankt, at mine børn aldrig kommer til at bade deri. Det er et smukt hav uden tvivl, men jeg finder det også lumsk og barsk. Men med et havbad bliver det børnevenligt igen. 

Vi havde en fantastisk uge på camping! Jeg havde ikke troet, at det kunne være så let at campere. Men ungerne drønede rundt, og vi voksne fik sol på kinderne. Da vi kørte afsted på ferie, snakkede vi om en chartertur i sommeren 2014. Men efter en fabelagtig uge 29, overvejer vi igen. Er Løkken mon egentligt lykken?