Ja, det må man så sandeligt sige, at bloggen har været - på standby! September er fløjet afsted uden at jeg helt kan sige, hvad jeg har lavet. Altså udover ferien selvfølgelig, men mere om det senere!
Jeg fik bloglandforstoppelse i august og mistede lysten og tiden og pusten til at følge med og til selv at opdatere. Og kreativiteten gik fløjten, da bestilling nr. 5 kom ind på en Helge. Det er nu snart SLUT med at lave flere elge. En enkelt mangler stadig sine øjne, men ellers har de andre fået nye hjem, og jeg har så småt fået øjnene op for andre projekter. Så dem glæder jeg mig bare til at vise jer - når jeg altså får dem lavet.... For lige nu går tiden med arbejde, skole og unger og desværre ikke så pokkers meget andet. Men det kribler i hænderne og i hovedet for at komme i gang med noget mere og noget andet, så jeg håber på, at oktober bliver sådan en måned med en masse tada's. Men lige meget hvad så ved jeg, at oktober bliver super spændende, for der afholdes jo blogtræf i Lystrup. Skulle du have lyst til at komme med, men ikke har fået meldt dig til endnu, så kan du nå det endnu. Og hos
Marianne kan du se en fin oversigt over, hvilke damer der allerede har sikret sig en plads.
Men september bød heldigvis på en fabelagtig uge i det græske. Vi havde en vidunderlig ferie på Kos med skønt vejr, dejlig mad og tid til at nyde poolen, naturen og hinanden ikke mindst. Og hæklenålen hjalp mig med at klare flyveturen - så nu har jeg mod på at drage op over skyerne igen.
|
Udsigt fra altanen |
|
Tøser på stranden |
|
Frokost i Tyrkiet |
|
Ude og spise fint uden børn |
|
Og så kom der lige et brudepar forbi |
|
Brugte mest tiden på at kigge op i en parasol - eller en sol.... |
|
På vej hjem |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Tak fordi du tager dig tid til at lægge en kommentar. Det gør mig så absolut glad indeni :-)