Hvad en mail bragte med sig

For nogle uger siden tikkede en mail ind med indbydelse til fejring af Karolines Køkkens 50 års fødselsdag. Og i går var jeg så afsted sammen med en hel flok bloggere. Fejring fandt sted i Arlas imponerende bygning i Aarhus, og eftermiddag var fyldt med gode indslag og lækker mad.

Jeg mindes tydeligt min barndom, når Karolines Køkken bøgerne dumpede ind med posten. Det var en ganske særlig fornemmelse at sidde og bladre i bøgerne, og den dag i dag har jeg selv været ude og investere i hver og en, fordi de for mig er ensbetydende med madlavning, og fordi de giver mig god inspiration - om end jeg ofte skærer betragteligt ned på smørmængden fra dengang!

Udover usædvanlig lækker mad og dejligt selskab bød arrangementet også på et oplæg fra fremtidsforsker, Birthe Linddahl, som gav sit bud på, hvorfor mad er så moderne. Et oplæg, som jeg egentligt ikke havde forventet særligt meget af, men som på en eller anden måde har floreret i mine tanker hele dagen. Særligt tankegangen om 'go back to the basics' har vakt min nysgerrig og ladet mig tænke over, hvor meget vi egentligt lever på den måde. Herhjemme arbjeder vi begge, vi bor i et almindeligt hus med en almindelig hav med en almindelig tilgroet køkkenhave, som jeg egentligt havde tænkt bare skulle jævnes og så i stedet blive til lidt mere græsplæne. Men skal den nu det? Er det det, som jeg gerne vil? Jeg er vokset op på landet på en lille gård, hvor min far gik og kløede køerne mellem øjnene, og hvor han altid blev lidt stille, når de skulle slagtes. En opvækst, hvor jeg har lært at sætte pris på naturen og har lært, hvor tingene kommer fra. Min mor har altid haft - og har stadig - en smuk køkkenhave, hvor der er alt mellem jord, og hvor vi blev hevet med ned for at hente grønsager til dagens ret (selvom jeg med sikkerhed hellere ville have blevet på sofaen!). Min mor har lært mig, at man kan sy, strikke alt, hvad man lyster. Og de har lært mig ikke at tage tingene for givet. Og efter gårsdagens arrangement har det fået mig til at få endnu mere lyst til at vise pigerne, hvad vi selv kan lave, og hvor tingene kommer fra. Derfor er jeg også endnu mere glad for, at vi i stedet for at købe købet i supermarkederne, netop nu går og venter på en gris fra naboen. En gris, som er vokset op med mulighed for at gå udenfor. En gris, som vi har kunnet besøge og kigge på gennem de seneste måneder. En gris, som med sikkerhed har haft det godt. For mig handler det ikke om økologi - det handler om nærhedsprincippet.

En helt igennem dejlig eftermiddag, som også gav mig en masse dejligt Arla-produkter med hjem; kogebøger, postkort og masser af skønne ting, som skal bruges i madlavningen den kommende tid. Jeg følger mig helt igennem heldig at være blevet inviteret med!!