lørdag den 1. december 2012

Julen sig nærmer

Og i år er jeg bare SÅ klar til alt, hvad der hedder julehygge. Der er noget helt særligt over december, når man har børn. Og jo større Karoline bliver, jo mere særligt bliver det. I går morges blev jeg trukket hele vejen igennem børnehaven for at se de to nisser, Sliske og Slaske, som i december skal besøge børnene hjemme. Og straks gik jeg i gang med at spekulere over, hvilke løjer nisserne skal lave herhjemme. Sidste år blev mælken rød, og nissen tog alt Karolines tøj på - Karoline ELSKEDE det og taler stadig om det. Så hvis I har nogle gode ideer til nisseløjer, så sig endeligt frem.

Julepynten har også taget sit indtog herhjemme, og i år er der også kommet lidt nyt. Jeg har - som så mange andre - hæklet en juletræsrække, som nu pynter i køkkenvinduet. En let og enkel idé.

Jeg ved, at andre har lavet en DIY, men her kommer min:

DIY Juletræsrække

Bomuldsgarn i grøn og brun samt anden farve til snoren.
LM = luftmasker
FM = fastmasker
KM = kædemaske


Start med at slå 2 LM op i grønt garn
Hækl 2 FM i 2 maske - vend
Hækl 1 LM, 1 FM, 2 FM i sidste - vend
Hækl 1 LM, 2 FM, 2 FM i sidste - vend
Og sådan fortsætter du, indtil du synes, at størrelsen er passende. Jeg har hæklet, til der var 15 masker på én række.
Derefter har jeg hæklet FM hele vejen rundt for at gøre juletræet mere færdigt og har afsluttet med en

Skift til brunt garn.
Slå 4 FM op i midten af træet
Hækl 4 omgang med brunt og afslut med KM.

Jeg har hæklet dem sammen på en snor. Jeg er startet med 50 LM, hæklet 1 FM fast i toppen af juletræet og hæklet 20 LM mellem hvert juletræ.






7 kommentarer:

  1. Hvor er de fine, dine juletræer :-)

    SvarSlet
  2. Tak for DIY:-) Jeg elsker nisseløjer!- men mine børn er lidt skræmte, så vi har ingen nisseløjer - blot pakker hver dag...

    SvarSlet
  3. Fin fin ranke! Og så er jeg i øvrigt selv i tænkeboks over nisseløjer, når vi får en nisse til overnatning...
    Glædelig første december!

    SvarSlet
  4. Jeg har en oversigt med de løjer vores nisse har lavet gennem årene på min blog, der er sikkert noget du kan bruge :) http://kreasoester.blogspot.dk/p/drillenissen.html

    SvarSlet
  5. Jeg har en oversigt med de løjer vores nisse har lavet gennem årene på min blog, der er sikkert noget du kan bruge :) http://kreasoester.blogspot.dk/p/drillenissen.html

    SvarSlet
  6. Tak for alle de søde kommentarer.

    Jette, jeg må fluks ind og kigge på din blog:-)

    SvarSlet
  7. Udover alle de sjove løjer, som Jette har skrevet om, så har vores nisse også præsteret at putte flødeskum på tandbørsterne der lå klar til børstning på vasken (vi havde sådan en sprøjtefætter med færdiglavet flødeskum i på køl)og så drysse krymmel på. Det har pigerne talt om hele året!

    Tandbørsterne har også været gemt i køleskabet en gang og dyner og puder har været gemt alverdens steder i huset.

    P.S. Jeg er VILD med dine hæklekundskaber - hvem der bare kunne som dig.....!

    SvarSlet

Tak fordi du tager dig tid til at lægge en kommentar. Det gør mig så absolut glad indeni :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...