søndag den 13. januar 2013

Hjemmelavede julegaver - årgang 2012

Inden december ramte os med lynets hast, var jeg sikker på, at jeg skulle nå at lave masser af hjemmelavede julegaver. Men så kom en rykket eksamen, fødselsdage og en omgang lungebetændelse til Luna Marie, som tog al tiden og desværre ikke levnede tid til mange sysler. Så mit 2013-mål er, at jeg skal i gang meget før, så julen ikke endnu en gang kommer bag på mig.

Men heldigvis nåede jeg lidt. Min mor kastede sin kærlighed på min juletræesranke, så jeg måtte være hurtig hækleren og få lavet en ranke til hende også. Jeg har lavet en DIY her, hvis nogen allerede nu vil i gang (så er man da sikker på at blive klar til jul!!!!)



Min søster er gravid og har termin i starten af april. Da hun fik sit første barn, var jeg på ingen måde kreativ eller drømte om, at jeg bare et halvt år senere ville blive så bidt af at hækle. Det kommer det næste barn så til at lide lidt under, da jeg har planer om at få hæklet alle de babyting, som jeg ikke nåede til mine egne børn.
I første omgang blev det til denne hæklede hagesmæk. Opskriften er fra et opskriftshæfte fra Hjertegarn med krydsede stangmasker, som var et begreb, som jeg aldrig er stødt på tidligere.
Hagesmækken er hæklet i bomuldsgarn med nål nr. 2.5.


Som tidligere år havde jeg også planer om julegaver fra børnene. Men december gik bare så hurtigt, at jeg ikke troede, at jeg ville nå det. Men da jeg den 21. december modtog min give-away fra hende her, vidste jeg med det samme, hvad det skulle bruges til. Så jeg fik fremtryllet denne engel med Karolines fod og Luna Maries hænder. Inspirationen kom fra Pralerier, og gaven blev lige akkurat så fin og personlig, som jeg havde håbet på.


Så nu kan jeg gå i gang med at samle ideer til 2013 - er du begyndt at tænke?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak fordi du tager dig tid til at lægge en kommentar. Det gør mig så absolut glad indeni :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...