På mit natbord har der indtil nu været meget letlæselige bøger og blade. Livet med 2 små børn og efteruddannelse har gjort mine læsevaner næsten pinlige. Tidligere læste jeg altid, havde oftest gang i flere bøger. Men det kan derimod tælles på én hånd, hvilke bøger jeg har læst de sidste 5 år.
Men NU! Nu skal jeg i gang igen. Jeg har reserveret en del bøger på biblioteket. Da jeg kørte hjem den anden dag, så jeg reklamen for denne bog, og da jeg var i boghandlen, fik jeg lyst til at læse Næste stop Rosengädda, og de 2 og nogle flere venter jeg nu på.
Men jeg kunne sagtens bruge endnu mere inspiration til, hvad jeg burde læse. Så hvad læser du lige nu, og har du en yndlingsbog, som jeg bare må læse?
Indtil bogreservationerne er kommet hjem, må jeg muntre mig med garn og stof. I går aftes fik jeg færdiggjort kjolen fra Knit for your kid, og den er blevet lige så fin, som jeg regnede med. Men mere om det i et andet indlæg.
Hav en dejlig torsdag aften:-)
Hvor fantastisk at du kan komme igang med "rigtige bøger" igen ;) Jeg har lige læst "3096 dage" af Natascha Kampusch - rørende og hårrejsende fortælling om hendes 8 år lange fangenskab. Derudover kan jeg anbefale "Niceville" af Kathryn Stockett som jeg også er blevet færdig med for nylig. God læse-sommer :)
SvarSletNiceville er fabelagtig:-)
SletMin yndlingsbog er Den lukkede bog, hvis jeg skal vælge. Lige nu læser jeg Nattog til Lissabon. Og jeg er også enig med kommentaren ovenfor i, at Niceville er god. Men bortset fra det, så kender jeg godt det med ikke længere at få læst. Jeg savner det helt, men det er svært at finde tiden med to små børn. Men nu har jeg lige ryddet op i min bogreol og fundet vel ca. 15 bøger, som jeg endnu ikke har læst, så nu skal jeg i gang.
SvarSletMin bogreol er meget meget lille, så der finder jeg desværre ingen bøger, som jeg ikke har læst. Men tak for inspirationen , den bog må jeg kigge nærmere på:-)
SletHvis du er til krimier, er Jo Nesbø og Jussi Adler-Olsen, ret så vanedannende;)
SvarSletDet er jeg, men jeg har faktisk aldrig læst dem. Tak for inspirationen:-)
SletJeg har det på nøjagtigt samme måde, og har netop hanket op i mig selv og været på biblioteket. Jeg kom hjem med Christian Jungersens "Du forsvinder", og har store forventninger, i det hans tidligere bog "Undtagelsen" virkeligt krøb ind under huden på mig (kan varmt anbefale den!!!).
SvarSletDen har jeg lige hentet på biblioteket - tsk fr nsåirationen!
Slet