Løbe løbe løbe....

For nogle år siden kom jeg i gang med at løbe. Meeen så blev det sommer og sommerferie og varmt og jeg var ligesom bare fyldt med gode undskyldninger. Det er jeg sådan set stadigvæk, hvis ikke at det var fordi, at jeg har udfordret mig selv. Jeg har meldt mig til et forskningsprojekt under Dano-run, hvor jeg og 999 andre løbere skal følges i 1 år. Jeg har nu forpligtet mig til at løbe min. 1 gang ugentligt det næste år! SHIT ALTSÅ! Jeg kan godt mærke, at det forpligter, og at jeg er en lillebittebitte smule bekymret over, om jeg mon kan overholde det. Men omvendt kan jeg mærke, at det er SUPER fedt, at der er "nogen", som holder øje med mig.
Jeg har valgt at følge løbeprogrammet fra iForm. Jeg brugte det for nogle år siden og var rigtig glad for det. Så nu prøver jeg igen. Det virker helt tåbeligt at have været ude i 20 minutter og så kun have løbet i de 3. Men altså - Rom blev heller ikke bygget på 1 dag, så jeg er optimistisk og tror på projektet.
Jeg tror, at det bliver godt for mig. Jeg tror, at det kan give mig noget selvtillid og selvværd - noget, som jeg godt kunne trænge til at arbejde med. Efter Luna Maries fødsel var jeg så uheldig at løbe (HA HA HA HA HA HA!) ind i en fødselsdepression, som desværre stadig godt kan bide fra sig. Men jeg har en tro på, at motion kan være med til at ændre min egen selvopfattelse og give mig en tro på, at jeg godt kan noget. Andet end at være mor og kone. Og jeg ved fra tidligere løbeforløb, at jeg bliver glad af det. Altså ikke lige, mens jeg er derude, for der bander og svovler jeg over, hvorfor jeg dog fik den rædselsfulde idé at løbe. Men når jeg så er kommet igennem og kommet hjem, kan jeg bare mærke, hvor godt det føles.
Så nu er de her beskidte løbesko skiftet ud med et par helt nye samt en fancy løbegps (for det får man nemlig med, når man melder sig!), og jeg har været afsted på min første tur. Så hvis nogen skulle tænke, at det da lige var noget, så skynd jer ind på siden og meld jer til!