Tredive - træt, (stadig) temperamentsfuld og (ekstremt) taknemmelig

Så er jeg blevet voksen! Hvor er spol-tilbage knappen? Hvor blev det dersens tyvere af, hvor man var ung, smart og aldrig nogensinde trængte til at sove?  Nu sidder jeg så her en stille tirsdag aften. Klokken har end ikke passeret 20.30, og alligevel synes jeg virkeligt, at jeg har strukket den og burde præmiere mig selv ved at gå i seng! Jeg satser på, at dette årti ikke skal være helt sådan hele tiden.......!

Nå, men det var egentligt slet ikke det, som jeg ville prale med. Det var i stedet de fantastiske damer, som jeg har i mit liv! Damer, som ikke synes, at min fødselsdag bare skulle fejres i stilhed. Jeg er bare SÅ heldig og SÅ taknemmelig for, at de er i mit liv.

Men altså - jeg troede bare, at jeg skulle brunche lige så stille og roligt, som fire damer (de fleste på barsel) nu kan gøre. Og det troede jeg stadig, da de troppede op her. Men 5 minutter senere væltede det ind med andre damer; med mad, gaver - og ikke mindst Asti! Jeg mistede fuldkommen pusten et kort øjeblik og indrømmet, jeg fældede muligvis også en tåre - men kun en lille én naturligvis! Det var fantastisk hyggeligt og skægt ikke mindst!

Og gaverne - ikke mindst gaverne! Jeg fik så mange fine ting; både til mig selv og til vores hjem. ÅÅÅÅH, det er bare så fedt at gå rundt i dag og glæde sig over alle de fine ting, som jeg nu har.

Men allermest sender jeg en kærlig og inderlig tanke til de, som sørgede for, at jeg fik så fantastisk en dag. TAK, fordi nogen sørgede for, at min fødselsdag aldrig aldrig nogensinde kommer til at gå i glemmebogen. Jeg er så taknemmelig for, at jeg har sådanne mennesker i mit liv.