Snork

Så ramte hverdagen! Kaboom! Og jøsses, hvor er jeg fladmast! Jeg føler mig tæppebombet med informationer og har ondt i kæberne af at snakke (jeg havde slet ikke tænkt på, at når man er ude i virkeligheden, snakker man meget mere)!

Det er gået forbløffende let med at få alle ud af døren om morgenen og ind igen om eftermiddagen. Men jeg er så træt, at jeg ikke orker noget som helst - andet end at hækle selvfølgelig, for det kan jeg godt lige nå. Jeg ved, at det bliver bedre, men lige nu måtte det godt være snart, for jeg H.A.D.E.R den her omstillingstid, hvor babyen er gnaven fra hente-tid til sovetid, hvor moren savner at sidde i sofaen, og hvor faren finder ud af, hvor godt han har haft det det seneste år!

Tak for alle jeres kommentarer og for blogaward, som jeg har fået de sidste dage - jeg skal nok svare, men lige nu er der dømt familietid - og Annatid!

Billedet er fra da Karoline var lillebitte og ny, men sådan ser jeg også ud i det meste af min hjemmetid - og selvom barnet nu er 3, ligger hun stadig på samme plads.....