onsdag den 29. februar 2012

Om at opfinde sit eget mønster

Jeg strikker. Og elsker det. Og kan overhovedet ikke slippe det. Men jeg gør det vist forkert. Min mor kiggede på den vest, jeg er i gang med og sagde smilede "Det ser rigtigt fint ud, men er det rib?" Og jeg kan da muligvis også godt selv se, at det ikke helt ligner de veste, som jeg har fået foræret. Heldigvis synes jeg, at mønstret er fint og strikker bare videre. Men jeg kunne egntligt godt tænke mig at vide, at hvad min fejl er. Jeg burde strikke dobbelt rib - 2 ret og 2 vrang. Kan du se, hvad jeg gør galt?



Og Luna Marie har sovet HELT til kl 04.55 i dag! Tænk, at man kan være glad for det.... Hav en fabelagtig onsdag

5 kommentarer:

  1. Jeg har også lige lært at strikke (eller er igang med at lære det!), og jeg har ingen idé om, hvad mønster du strikker... Men jeg lavede samme nummer, da jeg skulle strikke min første vest - jeg opfandt åbenbart også mit eget mønster. Anden gang gik det lidt bedre :)

    SvarSlet
  2. du starter sikkert ens på begge sider har jeg ret? altså f.eks starter med 2r, 2vr, 2r, 2vr rækken ud så vender du arbejdet og starter igen med 2r, 2vr osv???

    Du skal gøre således:

    1.p 2r, 2vr, 2r, 2vr osv
    2.p 2vr, 2r, 2vr, 2r osv
    ulige pinde som p. 1
    lige pinde som p. 2

    gav det mening?

    SvarSlet
  3. Sanni - dejligt, at det ikke kun er mig:-D

    bykirsti - er det virkeligt bare det? Jeg troede, at hvis man gjorde sådan, lavede man det der mønster med pop-ups? Men dejligt at du ville lære mig det:-)

    SvarSlet
  4. Jeg tror det er der fejlen ligger (: men prøv ad og se om det ikke virker!

    Jeg tror de der pop ups du skriver er perlestrik der er det skiftevis 1 ret og 1 vrang og alle pinde er ens

    SvarSlet
  5. Jeg tror, at jeg strikker denne vest færdig, for nu er jeg snart halvvejs og magter ikke helt at trævle op igen:-/ Men bagefter skal jeg i gang med en kjole med rib forneden, og der vil jeg bestemt prøve dit råd af.

    SvarSlet

Tak fordi du tager dig tid til at lægge en kommentar. Det gør mig så absolut glad indeni :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...