Om fastelavnsboller og symaskiner

Vi har  været til endnu en fastelavnsfest i dag - denne gang i det lokale forsamlingshus. En stor succes for Karoline og mine fastelavnsboller, som blev spist rub og stub, hvilket man godt kan forstå efter at have smagt dem. De er lavet ud fra denne opskrift, og efter at jeg snød fyldet og puttede bollerne i muffinsforme, så fyldet blev inde i dem, blev de lige som fastelavnsboller skal være. Fyldet består af æble, sukkermasse og marcipan, og herhjemme glæder vi os allerede til næste år, så vi kan få flere af den slags. Selve fastelavnsfesten bestod dog mest af bestyrelsen for forsamlingshuset, og det er bare SÅ ærgerligt. Jeg havde håbet, at mange børnefamilier havde tænkt det som en god mulighed for at lære andre at kende, men desværre. Heldigvis tog det ikke glæden fra vores egen Snehvide, som hyggede sig hele eftermiddagen med veninde, tøndeslagning og lakridsspisning.

Jeg selv er stadig i symaskinedrømmeland. Efter at have skrevet indlægget i går har jeg gået og spekuleret på, om jeg virkeligt kan vente til efter påske, før jeg får min egen maskine. Skal/skal ikke? Jeg har kigget på en masse maskiner, uden egentligt at blive synderligt mere klog. For jeg aner ikke, hvad jeg skal kigge efter. Om den er pæn? For det er de jo sjældent. Om den vil passe godt ind i vores stue? Ah mon dog. Det er vist godt, at jeg skal bruge de næste dage på kursus, så jeg får noget andet at tænke på....