Et af mine mål for 2012 har været at lære at sy nederdele til tøserne. Med en pige, som permanent nægter at vedkende sig bukser og en anden, som sikkert bliver smittet af den største, kan jeg godt regne ud, at forbruget af kjoler og nederdele nok ikke bliver mindre de kommende år.
Så ved hjælp af endnu et dejligt mønster fra Minikrea gik jeg i gang i aften. Der måtte nogle hjernevridninger til for at regne ud, hvordan jeg syede ribben på og ikke mindst, hvordan man får kantbåndet på. Faktisk havde jeg ikke de store bekymringer om kantbånd, men så kom jeg til at google det, og det skulle jeg da aldrig have gjort. Op kom flere hits med folk, som bandede det langt væk. Heldigvis fandt jeg også denne DIY, som helt sikkert reddede mig fra vanviddet.
Jeg lover at skåne jer for nærbilleder, for det er let at se, at det er min første nederdel og mit første forsøg med kantbånd. Men ellers synes jeg selv (pral pral), at farvesammensætningen er lækker og giver vinteren baghjul og byder foråret velkommen. Så mangler vi bare, at Luna Marie lærer at gå, så hun kan stavre rundt i nederdelen. Det må vel også snart være på tide, selvom barnet på ingen måde deler sin mors utålmodighed.
Og så ser jeg frem til 1. maj, hvor jeg går ned på 34 timer på jobbet, så fremover har jeg tidligt fri mandag, tirsdag og onsdag. Jeg glæder mig som en gal, fordi jeg tror på, at det kan give noget luft til familielivet i modsætning til nu, hvor jeg tit føler, at hverdagene er en stor omgang stress. Tidligere har jeg elsket at arbejde fuldtid, fordi jeg så altid var med, når beslutningerne skulle træffes. Men nu skal det prøves, og vi glæder os alle, selvom det bare er 3 timer, bliver det gode 3 timer.
Tillykke med din første nederdel, den er da drøn lækker:-)
SvarSletDejligt at du har mulighed for at gå lidt ned i tid til fordel for familielivet, de tre timer kan da helt sikkert godt mærkes!
Super smukke farver..En rigtig påske nederdel... Er det stof fra din total yndlings butik???
SvarSletKender alt til det med at hverdagen bare kan virke uoverskuelig.. Det er så vigtigt at mærke efter og gøre det der er det rigtige for en selv og sine nærmeste...
Ps: glæder mig til at møde dig i aften
Wow det har du da gjort godt! Den er bare rigtig fin
SvarSletLyder også skønt med arbejde, min arbejdsplads er desværre ikke fan af nedsat arbejdstid, så det kan jeg desværre ikke. Troede aldrig jeg skulle få lysten til det, men så fik jeg to børn og så blev det om ikke andet ihvertfald et behov.. For der er godt nok meget at nå med to unger og et fuldtidsjob!
Bliver skønt for Jer - og man kan jo gå tilbage til fuldtid senere hvis man synes der er luft (og behov) for det.. ;o)
Skønt nederdel, og rigtig forårs-aktigt :)
SvarSletKan godt forstå du glæder dig til at gå ned i tid. Jeg har ikke haft fuldtidsarbejde siden vi har fået børn, og den ældste er 11 år. Og jeg kan ikke forestille mig at sulle op på fuldtid lige forløbig.
God dag :)
Eeejj hvor er du god! Den er så fin den nederdel. sejt!
SvarSletVi ses i aften :-)
Rigtig sød nederdel. Den er blevet super god :)
SvarSletHvor er den fin og sikke noget fantastisk forårskækt stof! Og hvor skønt for dig og din familie med lidt færre arbejdstimer. Jeg synes godtnok også det er HÅRDT med fuldtidsjob og 3 børn... Pyyyh!
SvarSletDen er bare blevet så fin! Stoffet passer perfekt til en nederdel - lækker lækker.
SvarSletSuper fin nederdel, jeg er imponeret over din stædighed og vilje til at lære de her ting :)
SvarSletDu er så SEJ, den er vildt fin!
SvarSletGodt gået - det er en rigtig superfin forårssag!
SvarSletOg tillykke med de 3 timer ekstra til familien. Det er GULD værd, at være på nedsat tid!
Tak for alle de søde ord om nederdelen! Vi er gået i skrap gåtræning, så pigebarnet kan få nederdelen på;-)
SvarSletMille: Nej, stoffet har jeg købt af Didde-Louise
Betine: Fuld tid og 3 børn - uf, det lyder hårdt!
Pernille: Jeg tror også, at det bliver guld værd for os, at jeg er noget før hjemme. Det bliver deeeejligt:-)