Med stædighed kommer man langt!

Et af mine mål for 2012 har været at lære at sy nederdele til tøserne. Med en pige, som permanent nægter at vedkende sig bukser og en anden, som sikkert bliver smittet af den største, kan jeg godt regne ud, at forbruget af kjoler og nederdele nok ikke bliver mindre de kommende år.

Så ved hjælp af endnu et dejligt mønster fra Minikrea gik jeg i gang i aften. Der måtte nogle hjernevridninger til for at regne ud, hvordan jeg syede ribben på og ikke mindst, hvordan man får kantbåndet på. Faktisk havde jeg ikke de store bekymringer om kantbånd, men så kom jeg til at google det, og det skulle jeg da aldrig have gjort. Op kom flere hits med folk, som bandede det langt væk. Heldigvis fandt jeg også denne DIY, som helt sikkert reddede mig fra vanviddet.
Jeg lover at skåne jer for nærbilleder, for det er let at se, at det er min første nederdel og mit første forsøg med kantbånd. Men ellers synes jeg selv (pral pral), at farvesammensætningen er lækker og giver vinteren baghjul og byder foråret velkommen. Så mangler vi bare, at Luna Marie lærer at gå, så hun kan stavre rundt i nederdelen. Det må vel også snart være på tide, selvom barnet på ingen måde deler sin mors utålmodighed.

Og så ser jeg frem til 1. maj, hvor jeg går ned på 34 timer på jobbet, så fremover har jeg tidligt fri mandag, tirsdag og onsdag. Jeg glæder mig som en gal, fordi jeg tror på, at det kan give noget luft til familielivet i modsætning til nu, hvor jeg tit føler, at hverdagene er en stor omgang stress. Tidligere har jeg elsket at arbejde fuldtid, fordi jeg så altid var med, når beslutningerne skulle træffes. Men nu skal det prøves, og vi glæder os alle, selvom det bare er 3 timer, bliver det gode 3 timer.