I søndags til blogtræffet fik jeg færdiggjort et par, og i går aftes var det andet par så endeligt klar til at blive puttet i julegavekassen. De hæklede grydelapper er lavet ud fra en opskrift fra Tusindfryd og er hæklet i ganske almindeligt bomuldsgarn. Det er et anbefalelsesværdigt til nybegyndere - og så alle os andre hæklerister. Indeni har jeg fyldt op med thermo fra Stof & Stil, men dog ikke det samme som Tusindfryd anbefaler, da det var udsolgt. I stedet fik jeg et andet produkt, som ikke skulle lægges dobbelt. Og de er testet i dag og er godkendt - selvom de næsten er så fine, at jeg ikke nænner at bruge dem!
Og hvad så med næste projekt? Er der mon nogen? Den kloge læser vil vide, at jeg ALTID har flere projekter liggende. En strikket cardigan, 2 strikkede huer, hæklerier til julekort, hæklerier til adventskransen, strikket poncho i perlestrik, nederdele i retrostof, og jeg kunne blive ved og ved og ved. Og så er kreaklubben ved at introducere mig for et nyt hjørne; nemlig papir. Jeg har aldrig helt knyttet bånd med saks, papir og limstift, men efter at have set hvad de kan trylle frem, er jeg nødt til at prøve. Så jeg glæder mig til næste kreamøde, hvor limstiften skal findes frem.
De er blevet rigtig fine dine lapper... Jeg har nu bøvlet med at få taget til at lykkes, men har nu givet op, og venter til vi snart ses igen:-)
SvarSletDet drillede også mig lidt, men efter at jeg sad og talte, kom det til at passe.
SletHVORDAN SKRUER JEG OP FOR FANTELASTIKA IGEN! VIL LÆSE MED... :/
SvarSletJEG VED DET IKKE - DU MÅ SPØRGE MARIE, HVAD HUN GJORDE:-)
SletDe er så Fede de lapper og der blev flere kan jeg se - tror jeg osse vil prøve hihi--
SvarSletBlogtræf er altid et fedt sted at mødes.. KH Iben
Tak - ja, de er super fine og tilmed nemme at gå til.
SletDet var mit første, men bestemt ikke sidste blogtræf!
Ih hvor er de fine - ville virkelig ønske jeg kunne hækle så jeg kunne lave sådan nogle fine huse!
SvarSletMåske jeg skal til at se mig om efter nogen jeg kan sætte i gang i stedet :o)
Ellers er de et godt begynderprojekt;-)
Slet