fredag den 29. november 2013

Jul i det lille hjem









Så gik den ikke længere. Julestemningen har bidt sig fast herhjemme. Vi laver stjerner og musetrapper, mens julesangene bliver øvet, og kassen med julepynt sneg sig op af kælderen. Jeg har grovsorteret ret meget i pynten, så faktisk er her næsten ikke julet nok?!? Min smag har ændret sig noget i løbet af de sidste år, så meget er så sært, at det vist aldrig kommer frem mere. Heldigvis har jeg jo som sagt fået meget mere mod på at lege med papir, så der tænker jeg er en god mulighed for at lave noget pynt selv.

Jeg glæder mig altid meget til jul, men i år er der en særlig rolig stemning herhjemme, som bestemt også smitter af på julestemningen. For 2 år siden var jeg lige startet på arbejdet efter barsel, og der følte jeg mig som en hængt kat, og jeg orkede næsten ikke at pynte op og lave julehygge. Og sidste år sad jeg med næsen langt nede i eksamenslæsningen det meste af december, så der var heller ikke det store overskud. Men i år! I år skal den have hele armen, og vi glæder os allesammen. Vi starter den rigtige julestemning med det årlige besøg til Aarhus i aften, hvor julemanden kommer. Udover at det er en anelse hektisk med alt for mange mennesker og alt for få parkeringspladser, så er det for os den perfekte måde at starte julen på. Det er et magisk øjeblik for pigerne - og for os - når julemanden kører forbi, og især når julelysene tændes. Og weekenden skal også stå i julens tegn med den første julebagning og juletræestænding.

Jeg glæder mig i denne tid......

6 kommentarer:

  1. Øhhhh nu ryger Nisse-Anna vel ikke ud :O)

    SvarSlet
  2. Ej hvor fantastisk en idé med kalenderlyset i Kählers stjerne!!!
    Haps den tror jeg lige jeg kopierer :)
    God weekend
    kh Libbie

    SvarSlet
  3. Min stil har også ændret sig med årene. Og det er som om at rigtig meget af det julepynt vi har i kassen ikke længere passer ind. Så tror der kommer til at ryge en hel del ud i år.

    SvarSlet
  4. Åh hvor lyder det hyggeligt. Forstår dig til fulde, jeg var nemlig også lige startet efter barsel for to år siden - der kørte jeg vist julen på rutinen, men i år er der overskud på julekontoen :)
    Så fint med hyacinter i JUL kopperne :)

    SvarSlet
  5. Hvor er det nogle smukke billeder af ro og rene linjer og masser af hygge. Det skinner igennem på billederne og helt ud af min skærm. Jeg håber, at I får en dejlig og magisk jul!

    SvarSlet

Tak fordi du tager dig tid til at lægge en kommentar. Det gør mig så absolut glad indeni :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...