torsdag den 19. december 2013

Fordi du passede på min datter

I morgen er Luna Maries sidste dag i dagpleje, og jeg ser frem mod dagen med både glæde og vemod.


Jeg synes jo lige, at jeg har skrevet dette indlæg, og jeg synes jo lige, at jeg sendte min lille pige afsted i dagpleje. Jeg husker tydeligt den første dag, hvor jeg blev sendt afsted på en løbetur, mens Luna Marie skulle vende sig til sin nye hverdag.

Vi har været så heldige at være begavet med verdens mest fantastiske dagplejer. Luna Marie og hende har haft fabelagtig god kemi med fra dag 1. Hun har givet Luna Marie de bedste vilkår til at være klar til børnehavestarten efter nytår.

Det har været en gave at have en dagplejer, som har haft et fantastisk nærvær og haft engangementet i orden til at aktivere børnene på bedste måde.

Men jeg indrømmer - jeg kommer ikke til at savne et ikke-fungerende gæstedagplejesystem. Jeg kommer ikke til at savne at blive ringet op om morgenen, og jeg glæder mig til at se Luna Marie i nye rammer.

Men jeg kommer til at savne 'vores' Lene ufatteligt meget, og jeg ved, at dagen i morgen bliver svær. Derfor skal dagplejeren også have en gave fra os, som udover noget købt også indeholder disse hæklede ting, som kan glæde både børn og voksne.




2 kommentarer:

  1. Du er bare så sød Anna. Fantastisk afskedsgave! Wow altså
    Rigtig glædelig jul til dig og dine

    SvarSlet
  2. Så fin en ide, det skal nok falde i god jord!

    - Anne

    SvarSlet

Tak fordi du tager dig tid til at lægge en kommentar. Det gør mig så absolut glad indeni :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...