Vi er lidt i vildrede herhjemme, eller det er måske mest mig, så nu bliver I blogdamer brugt som mit Mads & Monopolet.
Denne unge dame bliver 3 år om 1 mdr., hvor hun samtidigt starter i børnehave. Det har hele tiden været meningen, at hun her i december skulle aflevere sutten til julemanden, og det var sådan set aftalt, at det skulle være i denne weekend. Men så skete der det, at vi blev usikre på, om Luna Marie skulle i gæstedagpleje i løbet af december, og derfor valgte vi at udskyde sutteturen til den 21. december, hvor hun er gået på juleferie. Luna Marie har ikke vist noget om den præcise dato, men vi har i et stykke tid talt om, at hun skulle give Julemanden sutterne, og så ville hun få en gave af ham. En idé hun ikke var helt imponeret over i starten, men som hun nu accepterer.
Men nu er jeg så alligevel kommet i tvivl. Som det ser ud nu, afleverer vi sutten den 21., holder jul og nytår, og så er hun klar til børnehave 2. januar. En bekendt spurgte ind til, om det måske ville være for meget for hende. At hun både mister sutten og det kendte i dagplejen samtidigt? Og om det bliver for svært at kapere?
Jeg indrømmer, at det havde jeg egentligt ikke skænket en tanke, før hun talte om det. Karoline var super til at starte i børnehave, og da hun skulle have en lillesøster samtidigt med at hun blev 3, valgte vi at skære drastisk ned på sutten og afleverede den først, da hun var 4. Det gik smertefrit. Hun har efterfølgende aldrig spurgt efter den, og den aften lagde hun sig til at sove uden den mindste tåre. Det er jeg nok lidt farvet af - at det aldrig var været problematisk for os. Men der har vi så også to vidt forskellige piger. Karoline er meget stille, men har ikke reageret meget på skift, hvor Luna Marie derimod er meget mere følelsesbetonet, og vi er ikke i tvivl om, hvis hun ikke er enig i de ting, som vi beslutter.
Så hvad mener I? Er det dumt at aflevere sutten dagen efter dagplejestop og 14 dage før børnehavestart? Eller er det derimod dumt ikke at gøre det, når nu vi har aftalt det?
Jeg tænker, at der altid vil komme nogle udfordringer, som vil forstyre et eventuelt suttestop. Jeg så på en anden blog, at en lille pige fik en rigtig sød Jelly kat bamse, som erstatning for at aflevere sutterne. Så kan den jo følge hende i børnehaven i starten, hvor det kan være lidt ekstra svært for hende. Der er jo også lidt tid fra d. 21. Til starten af januar.
SvarSletJeg tænker at I kan forsøge og hvis I kan mærke på hende at det er for meget må hun få sutten igen. Det måtte vi gøre - og jeg så det lidt som et nederlag på daværende tidspunkt. (Årsagen var en anden). Vi prøvede igen en måned senere og så var det fint.
SvarSletDog ville jeg aldrig sige det med julemanden, for hvis hun så ikke vil aflevere sutten, skal hun så ikke have julegaver???
Måske man kan forklare hende (det virkede ved vores store pige), at når hun starter i børnehave er hun en stor pige som ikke har brug for sin sut, selv om hun måske har lyst til at den. Hun kan altid få et kram, et knus eller andet, hvis hun lige har brug for lidt tryghed.
Nu har jeg stadig min baby i maven endnu, så har ikke selv prøvet det. MEN jeg ville sige at i skulle holde ved aftalen. Som Ditte siger vil der altid kommer noget i vejen, så har det været en dårlig uge osv. Sutten skal væk, og ja det giver måske lidt gråd i denne omgang, men det må i tage med. Hvis hun er det mere følsom kommer det gråd nok ligemeget hvornår i tager den sut...
SvarSletJeg ville have ventet til efter børnehavestart... Men på den anden side, så har I startet hele processen op allerede ved at snakke om julemanden og sådan noget, så det kunne godt gå hen at blive forvirrende hvis hun ikke skal aflevere sutterne alligevel..
SvarSletJeg kan huske, da min søn skulle miste sutten, der fik han bare besked om at når den sidste var blevet væk, så fik han ikke flere...
Personligt går jeg ikke ind for alt for mange belønningssystemer, fordi det hurtigt bliver skruen uden ende - Men sådan er vi heldigvis alle sammen forskellige, og man skal gøre det der føles rigtigt for en selv ;0)
Jeg synes I skal gøre som allerede aftalt og synes det er en rigtig god plan - uanset hvornår man gør det sker der andre store ting omkring hende ; )
SvarSletMed vores den store skete det ligesom af sig selv og ingen gaver men med den yngste var det lidt sværere så der krævede det pænt med overtalelse, og det endte med at gå så fint - hun græd et par aftener i mindre end et kvarter og så har hun ikke savnet den mere. Og jeg synes det er oplagt at I bruger julemanden som anledning og I kan jo supplere med at snakke om at store piger der går i børnehave ikke bruger sut ; )
Held og lykke med det - er sikker på det går meget nemmere end I frygter ; )
Ud med sutten:-) Den store dygtige pige kan sagtens klare det- men lad endelig være med at levere den tilbage igen, hvis hun beder om den. Det et ikke kun hende, men også jer der skal sige farvel til sutten... Glæder mig til at høre mere imorgen når vi ses:-)
SvarSletSikke en sød ung dame, kan slet ikke stå for hendes fine krøller :) Umiddelbart vil jeg sige at du skal lytte til DIN mavefornemmelse i forhold hvordan din datter har det med sin sut; hvis hun er parat, så slå til, og lad være med selv at fortryde (der er i hvert fald hvad vi har fået at vide af vores vuggestue) og så er der vist også noget med tænderne omkring de 3 år (mener jeg at tandlægen sagde til os, men måske jeg husker forkert). Tror det vigtigst er at stå fast og tro på det, så hun ikke mærker din usikkerhed, men føler tryghed i beslutningen :)
SvarSletDet skal nok gå :)