onsdag den 30. november 2011

Give Away

Så blev det endeligt tid til bloggens første give away!

Jeg vil benytte lejligheden til at sige TUSIND TAK for, at I har valgt at blive faste læsere og TUSIND TAK for de mange kommentarer. Det er super hyggeligt at vide, at I læser med.



Min første give away er et kagefad af hæklede søde sager:

* 3 muffins i valgfrie farver
* 2 oreos
* 1 studenterbrød

De fine muffins var de første kager, som jeg prøvede kræfter med. Opskriften er fra din fine blog lille hottentott. De små oreos er lette at gå til og det samme var opskriften, som jeg har fundet hos Betina. Jeg har selvfølgelig spurgt de søde damer, om det var i orden at udlodde deres kager.

Regler for deltagelse:
1 lod for en kommentar herunder
1 lod for at blive/være fast læser
1 lod for at linke til denne give away på din blog

Jeg trækker en vinder fredag den 23. december 2011 efter kl. 20.00

En lille nisse rejste...

....lige ind i vores stue.

Jeg har fundet opskriften på denne side, og der er mange andre opskrifter, som jeg godt kunne tænke mig at prøve kræfter med.




Og tænk, nu er det virkeligt dagen før dagen - jeg GLÆDER mig til december!

tirsdag den 29. november 2011

For de under-underskudsagtige

Som skrevet i mit tidligere indlæg er underskudskontoen godt fyldt op herhjemme. Men Jul skal det være alligevel - og særligt for Karolines skyld, som fabler om, at om 2 ("TO dage, mor"!) starter Julen for alvor. Og hun har ret. Og med Jul følger kalenderlys, så man rigtigt kan følge med i, hvor snart det er dagen før dagen.

Og ligesom med adventskransen indså jeg ret hurtigt, at gran og mos og kogler er alt for overskudsagtigt til mig. Så jeg har kombineret mit skønne krus fra Liebe med et kalenderlys og pebermynteslik fra Toms. Simpelt og en lille smule barnligt. Jeg er ihvertfald spændt på, hvor meget slik der er tilbage den 24......

Vinter-verden

Hjemme hos os er julepynten ikke bare til jul. Disse snefnug lavede jeg sidste år, og de blev vist i den grad til vinterpynt i stedet - eller de gik også over og blev forårspynt, for det blev påske, inden de røg ned.....

I baggrunden anes, hvad stormen bragte - en knækket flagstang!
Det siger vist noget om vores energiniveau herhjemme. Siden Luna Maries ankomst har jeg til stadighed haft en følelse af at være et skridt bagud konstant, og det er i den grad blev værre, siden jeg startede på arbejde. Jeg synes, at det er skønt at være ude blandt andre mennesker hver dag og blive anerkendt for, hvad jeg kan fagligt. Men jeg synes overhovedet ikke, at det er skønt at være så kvæstet og træt hver eneste dag. Luna Marie sover elendigt, og det kan efterhånden mærkes, nu hvor hun er 11 måneder. Jeg er træt med træt på, uden energi, uden tid og overskud til at lave noget som helst andet end det højst nødvendige, og jeg GLÆDER mig til at kunne være oppe efter kl. 20.30!!!

Dette skulle ikke være et klageindlæg, men jeg må indrømme, at jeg er en anelse træt af, at vores liv er så meget på standby pt. Jeg tæller ned til juleferien, hvor vi får tid til for alvor at arbejde med Luna Maries natsovevaner......

søndag den 27. november 2011

Det' sørme' det' snart DECEMBER!

Nu er det snart! Adventkransen er tændt, de første adventsgaver pakket op, og jeg er i gang med den første hæklede nisse. Og i fredags var det store startskud for julen i vores familie. Julemanden ankom til Aarhus, og vi var alle på pletten. Karoline dirrede af spænding og brølede højt, da hun så ham. Vi andre dirrede måske også lidt, da de tændte lystæppet på gågaden. Det er det ultimative jul for mig, og jeg bliver lige imponeret hvert år.

Glædelig første søndag i advent!

onsdag den 23. november 2011

For de underskudsagtige....

.... er her en nem adventskrans. Jeg har brugt en plexiglas box fra Søstrene, sprayet nogle kogler med sølv og sat 4 lys i - voilá!


Jeg så noget lignende i en tidligere udgave af Boligliv og tænkte, at det lød som en god idé for sådan en som mig, som ikke er særlig god til sådan noget med bånd eller gran!

Julen derimod er jeg RIGTIG god til, og jeg nyder at have fundet kassen med julepynt frem. Jeg synes dog, at jeg mangler en del pynt, så jeg leder efter inspiration på nettet. Noget af det skal hækles, og det skal jeg snart i gang med. For tænk, på søndag banker julen på....

torsdag den 17. november 2011

Julekortsprototype

Min fridag blev udfyldt af en syg Mindstling, en overgearet 3 årig og et lægebesøg, som ikke viste noget som helst.

Lidt blev det dog alligevel til, mens der blev sovet og set Rosa (igen igen). Og jeg kan mærke, at hjernen er ved at gå over på jule-mode, så jeg har leget med masking tape og papir og lavet en prototype på årets julekort. Nu skal der så fintænkes og bestilles mere papir, så figurerne kan blive større, og jeg har allerede en elg i tankerne.



Og så blev årets (tror jeg nok) julebillede taget. Ja ja, der er vist flere medlæsere herinde, som kan få glæden af at modtage billede senere på året. Men så må I lukke øjnene, blev der sagt! Dog kan jeg ikke helt finde ud af, om det er dét, om det skal være mere 'skævt' eller mere 'rent'. HJÆÆÆÆÆÆLP!




Om lidt vil jeg endnu en gang dratte ned i sofaen - dog med et nyt projekt. Jeg er kørt lidt død i min madhækling, så jeg har indkøbt garn til at kunne hækle en af Sys Fredens opskrifter på en hue. Jeg glæder mig til at få noget til at varme ørene med.

tirsdag den 15. november 2011

Klar - parat - julekort

Jeg har været på juleindkøb i dag - næsten! Jeg har ihvertfald været ude og investere i masking tape, og nu skal der laves julekortsprototype. Først skal Luna Marie dog lige blive frisk - hun kom hjem fra dagpleje med 39,5 i feber *suk* Hvornår var det lige, at vinteren var slut?!?!


mandag den 14. november 2011

Det' en ommer!

Vi var i skoven i går. Med det formål at få taget årets julekort-billede. Det gik.......... ikke helt efter planen. Døm selv:






Så nu grubler jeg lidt over, om det overhovedet er muligt at få dem til at se normale ud på samme tid....!

søndag den 13. november 2011

Til mit kontor

En af de gode ting ved at starte på arbejde igen er helt klart at skulle indrette et nyt kontor. Mens jeg har været på barsel, har mine ting været pakket væk. Men i morgen får jeg mit nye kontor, og så skal der indrettes. Kontorene på min arbejdsplads er ikke speciel hyggelige, men med en masse nips og personlige ting kan jeg sagtens få det til at emme af mig.

Så derfor har jeg hæklet fyrfadslysestager med hjælp fra en DIY herfra.


Jeg glæder mig (næsten!) til at arbejde længe torsdag eftermiddag og se mørket falde på og se lysene komme til sin ret.

Og nu vil jeg lade mig selv falde tilbage i sofaen og nyde resten af en dejlig weekend, hvor verdens sødeste niece udbrød 'ælsa mosser', og så bliver det jo ikke bedre........

torsdag den 10. november 2011

Jeg tog en beslutning

en svær en af slagsen!
Efter min barsel har jeg fået et tilbud om at starte i en ny stilling på min arbejdsplads. En meget udviklende stilling med øget ansvar og større arbejdsområde. Og jeg sagde ja. Men da jeg kørte hjem fra arbejde sidste tirsdag, kunne jeg mærke, at det var helt forkert. Og det kunne jeg også onsdag eftermidag. Fredag lagde jeg kortene på bordet og takkede nej. Eller det er lidt forkert, jeg hylede nej! Jeg var så ked af at skuffe min ledelse, min tætteste kollega og mig selv.
Men det var det rigtige at gøre. Jeg er bange for, at jobbet kunne have kostet mig alt det, som jeg har brugt de sidste måneder på at oparbejde igen efter fødslen. Og lige med ét var det bare klart for mig, at det ikke er det værd. At jeg har 3 derhjemme, som regner med mig. Som tror på mig, og som har brug for mig.
Heldigvis var ledelsen og kollegaen mere end forstående. De har givet mig en enorm opbakning og tiltro, og jeg er dem dybt taknemmelig. Jeg er stadig lidt vred på mig selv over, at jeg ikke så det komme. At jeg ikke fik mærket ordentligt efter, før jeg sagde ja. Men samtidig klapper jeg mig selv på skulderen over, at jeg fik sagt fra. Og er det en 'armene over hovedet'-fornemmelse at være glad for at tage på arbejde.


onsdag den 9. november 2011

Smørrebrødsjomfru?



Mens Karoline sover, forsøger jeg at hækle forkølelsen bort. Indtil videre går det egentligt ret godt, for jeg har det meget bedre end i formiddags. Det er smart, at man også kan bruge hækleri til det; sygdomsuddrivelse.

Jeg er i gang med at hækle madder til nogle bestillinger. Indrømmet, jeg er drønstolt over, at nogen gider have mine hæklede ting. Sådan stolt helt ned i lilletåen på en lidt pinlig måde. Og samtidig så pirker det til den dårlige egenskab, som jeg også har omtalt her på bloggen - nemlig at jeg ikke gider hækle flere ting at samme slags. Det kommer til at stå sin prøve, når jeg pt. har gang i 8 madder. Det er vist ret sundt for mig.

Rigtig god onsdag eftermiddag!

WAUW

10 x 6
55 + 5
100 - 40

Eller bare en runding af faste læsere! Så er jeg nået op på 60 faste læsere, hvilket jeg faktisk synes er lidt stort. Jeg ved godt, at det ikke er stort i bloglandssammenhæng. Men for mig er det altså! Jeg synes, at det er vildt. Tænk, at 60 personer (frivilligt vel og mærke) har klikket på fast læser ikonet.

TAK og tusind tak!

Billede lånt herfra

Og så tænker I nok, hvordan jeg har tid til at lave et indlæg her midt på formiddagen, hvor jeg burde være på arbejde? Hvis I tænker lidt videre, kan I sikkert godt regne det ud. SYGE BØRN! ARGH! Karoline er syg - igen kunne jeg fristes til at sige. Pigebarnet som havde 1 sygedag (1!!!!!) sidste vinter, klagede over ondt i øret, da jeg hentede hende i børnehave i går. Ondt i samme øre, hvor hun havde trommehindebetændelse for nogle uger siden. Så os afsted til lægen, som konstaterede undertryk i øret og derudover hævet i halsen. Så nu prøver vi en omgang dråber og håber på snarlig bedring. Det er SÅ synd for hende, for siden hun blev syg for 1 måned siden, har hun bare slet ikke været på toppen. Hun er træt og pirrelig, og man forstår hende jo godt. Så jeg håber, at vi snart får frække og lettere irriterende Karoline frem igen.
Så jeg måtte trække syg-barn-kortet, selvom jeg kun har været afsted i en uge. Men jeg synes ikke, at hun skulle passes af andre, når hun har det, som hun har det. Så vi har brugt morgenen og formiddagen på at sluge 2 x omgange Rosa fra Rouladegade, 1 x Klokkeblomst, 1/4 x Ratatouille og nu kører Biler! Hun er ret let at underholde i dag, den stakkel! Og moren snotter og hoster, så jeg nåede en omgang morgenlur, mens hun så Klokkeblomst. Nu er jeg vågnet lidt og overvejer, om jeg skal hækle videre på min bestillinger?

tirsdag den 8. november 2011

Jeg sætter min hat, som jeg vil!

- siger Karoline rædsel af en build-a-bear bamse!
Hatten er lavet efter opskriften, som jeg har fundet hos Fantastisk Sommerfugl, og blomsten er lavet efter Bare Wunderbars DIY.



Udover Karolines bamse får min venindes datters bamse også æren af at have en dejlig sommerhat. Og nu er jeg på jagt efter flere opskrifter på bamsetøj, for det er skønt at lave noget til Karoline, for hun JUBLER ellevildt, når hun får at vide, at det er til hende.

Og ellevild er jeg også (ihvertfald rigtig glad!). Jeg startede jo på arbejde i sidste uge og har i dag min første fridag. Jeg har valgt, at jeg bruger en del af min restferie på at holde en ugentlig fridag indtil 30.04.12. Og det er simpelthen FANTASTISK! Jeg har nået en masse praktisk OG nået at smide benene i sofaen og slappe af. Det giver energi til en ellers travl hverdag. Det er virkeligt anbefalelsesværdigt, hvis man har muligheden.

lørdag den 5. november 2011

Dizzy owl a la mig


Jeg er i gang med at lave pakkekalendergaver til min søde veninde og hendes lige så søde søn, og i den forbindelse  fandt jeg en super DIY hos Maj. Opskriften er nem at gå til, og uglen tager ikke ret lang tid at hækle, fordi den er lavet i stangmasker. Jeg tænker, at jeg skal lave en masse af uglerne, for min søde piger kunne vist godt bruge nogle på deres værelser.

onsdag den 2. november 2011

Snork

Så ramte hverdagen! Kaboom! Og jøsses, hvor er jeg fladmast! Jeg føler mig tæppebombet med informationer og har ondt i kæberne af at snakke (jeg havde slet ikke tænkt på, at når man er ude i virkeligheden, snakker man meget mere)!

Det er gået forbløffende let med at få alle ud af døren om morgenen og ind igen om eftermiddagen. Men jeg er så træt, at jeg ikke orker noget som helst - andet end at hækle selvfølgelig, for det kan jeg godt lige nå. Jeg ved, at det bliver bedre, men lige nu måtte det godt være snart, for jeg H.A.D.E.R den her omstillingstid, hvor babyen er gnaven fra hente-tid til sovetid, hvor moren savner at sidde i sofaen, og hvor faren finder ud af, hvor godt han har haft det det seneste år!

Tak for alle jeres kommentarer og for blogaward, som jeg har fået de sidste dage - jeg skal nok svare, men lige nu er der dømt familietid - og Annatid!

Billedet er fra da Karoline var lillebitte og ny, men sådan ser jeg også ud i det meste af min hjemmetid - og selvom barnet nu er 3, ligger hun stadig på samme plads.....



Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...