Alt på én pind

ENDELIG blev jeg færdig med det sidste ærme på cardiganen til mig selv. Det har været en lang sej kamp uden at jeg helt ved hvorfor. Måske fordi retstrik kan føles så monotomt, og fordi at der til en cardigan i størrelse voksen skal strikkes noget mere end til en i str. 5 år? Men nu er alle delene sat sammen på én pind, og jeg har taget det første raglanindtagninger og er klar til mønsteret. Men da jeg så fik kigget på diagrammet, gik det op for mig, at jeg ikke aner, hvordan jeg skal gøre. Det er fuldstændigt sort snak at kigge på alle de krydser og blanke felter - og ikke mindst de steder, hvor der ikke er noget. Øv! Jeg havde ellers tænkt mig, at jeg frygteligt gerne ville have blæret mig til familien om, at jeg godt selv kunne gennemskue det.
I stedet må jeg nu sætte min lid til min søster, som har strikket cardiganen før. Heldigvis skal vi ses på fredag, så med mindre at hun har født til den tid (og hvis jeg kunne vælge, ville jeg jo hellere dikke baby end strikke), så satser jeg på, at jeg kan komme et stykke i weekend.

Ellers har ugen stået i forandringens tegn. Pigerne har været på ferie hos bedsteforældrene, så vi besluttede at ændre lidt på Karolines værelse. Hun har længe brændende ønsket sig en højseng, og hun har lige så længe trængt til et bedre bord, hvor hun kan sidde og tegne. Sengen og bordet er installeret, men billede af sengen må vente til, at den bliver lilla, for det gyser lidt i mine øjne, når jeg ser den pt. Jeg er på ingen måde fan af højsenge. Faktisk synes jeg, at de er en lille smule grimme og 90'er agtige, og jeg havde i stedet drømmen om en gammel seng malet i en sart farve. Men lige meget hvor meget jeg har forsøgt at overtale og plage Karoline, har hun stået fast. Og gudskelov for det, for det er nu en gang hendes værelse og ikke mit. Skrivebordet derimod er jeg ret glad for. En plade med tapet og lidt maling - ret simpelt og samtidig en løsning, som både mor og datter kan blive glad for. Håber jeg! For Karoline ved ingenting endnu, så jeg glæder mig til, at hun kommer hjem senere i dag og skal se resultatet.

Ellers hækler jeg på livet løs - på hemmeligheder til kreaklubben og til søsterens baby, som forhåbentligt snart dukker op. Og glæder mig en nogle fridage sammen med alle dem, som jeg holder af.

Rigtig god påske til jer alle!

Beklager billedkvaliteten - manden min arbejder på computeren, så jeg kan ikke få overført billeder. Håber snart, at han er færdig!