Kedningen

OKAY! Min søster fik ret!

Det er virkeligt kedeligt at strikke bare ret!

Jeg er i gang med mit til dato største strikkeprojekt; en cardigan til mig selv. Garnet er  vildt lækkert, og jeg elsker farven og tror på, at den kommer til at bo på mit i de kolde vintermåneder.

Men havde det været nødvendigt, at det var så kedeligt proces at strikke ærmer? I ret! Bare ret! Jeg har nu brugt 2 aftener på ét ærme, og jeg er ikke en gang halvvejs. I går kedede jeg mig rent faktisk så meget, at jeg gik i seng kl. 20.30! Og det værste er jo, at man skal bruge 2 ærmer til en cardigan. Måske man skulle ændre opskriften til en top? Ville det mon være sært?

Det bliver jo heller ikke bedre af, at jeg inderst inde konkurrerer lidt med mig selv om, hvor hurtigt jeg kan få gjort projekterne færdige. Så det irriterer mig i høj grad, når jeg kan regne ud, at jeg vil bruge en uge på ét ærme! Og da slet ikke, at cardiganen så nok ikke er færdig til påske, som jeg havde håbet og regnet med! Og det er jo nok det mest tåbelige af det hele! Jeg kan ikke se nogen som helst logisk grund til, at jeg skal konkurrere med mig selv. Jeg burde jo i stedet bare nyde at strikke og kunne snakke samtidigt. Bare nyde at se, at jeg skaber noget. Så jeg dunker mig selv lidt i hovedet og prøver at strikke endnu mere langsomt end jeg gør i forvejen, og den rekord er ret svær at slå!