Det sandfærdige glansbillede - hvis det da findes

Jeg har altid sagt, at bloggen her var min mulighed for at se det gode i livet. Glemme lidt om dårlige nætter, barselsblues, syge børn og manglende tid og lyst til at få styr på det hele. Og det fungerer faktisk meget godt. Jeg bliver gladere af at suse rundt i blogland, og jeg bliver lidt mere smilende, når jeg har læst mine gamle indlæg. For når Luna Marie har bøvlet hele natten, og Karoline har nægtet at ville med hjem fra børnehave, så bliver jeg mindet om, at det hele nu ikke er så besværligt endda.

Men som Frk. Regnbue så rigtigt skriver, så er det jo ikke altid så perfekt og idyllisk. Herhjemme forsøger vi nærmest kronisk at jonglere mellem at være årets medarbejder, den perfekte mor, den sexede kone og den glade Signe Wenneberg. Og det er bare ikke altid lige let. Så jeg hopper med på udfordringen og viser lidt af mit rod og den lidt mere kiksede side af mig selv:

Kreahjørnet, hvor jeg har hæklet store kurve til garnet, men det er ligesom, at det hele bare spreder sig....

.... Og sofaen, hvor puderne burde være banket let og tæppet foldet sammen - som om!

#1 Jeg hader at rydde op i skabe og skuffer, og det er efterhånden min store frygt, at venner og familie kommer til at åbne lågerne. Som nu til Karolines fødselsdag, hvor en af mødrene skulle tage noget i Karolines skab. Uf, hvor jeg græmmede mig, da jeg så, hvor kaotisk alt var kastet ind.

#2 Jeg kan faktisk ikke særligt godt lide at lave mad. Altså, jeg ELSKER at spise god mad, men det siger mig vitterligt ingenting at stå og svede i køkkenet i flere timer. Det er kedeligt og sådan lidt unødvendigt synes jeg. Men jeg prøver at blive bedre til at kunne lide det. Især for pigerne skyld. Og så også lidt fordi jeg synes, at det hører til. Og nok også lidt fordi, at manden min er endnu dårligere end jeg!

#3 Jeg er en ussel til overspringshandlinger. Lige nu er jeg alene hjemme, og det ville passe fint at få ordnet lidt vasketøj, gjort klar til i morgen, svaret på mails eller måske få ordnet et skab! Alligevel kom jeg ved et tilfælde til at sætte mig ved computeren, og nu er jeg ligesom ikke kommet videre. Og det er jeg enormt god til. At falde i blogland, strikke et par omgange mere, se lidt nettv eller bare bladre i et blad. Jeg har masser af projekter herhjemme, og mange kan klares på kort tid. Men alligevel tænker jeg "..... i morgen".

#Og så er jeg verdensmester i at skubbe projekter til sidste øjeblik. Min søster har termin om 4 uger og skal måske sættes i gang om bare en uge. Men alligevel er jeg ikke blevet færdig med et eneste projekt endnu, og jeg har et ekstra lille et i ærmerne. Jeg har på fornemmelsen, at jeg kommer til at sidde i bilen på vej på barselsbesøg og færdiggøre dem.....

Hvad med dig - tør du vise lidt af det uperfekte frem?