onsdag den 3. juli 2013

Overspringshandlinger

Jeg nåede helt i mål med min to-do for juni, men mere om det i næste indlæg, for jeg mangler billeder af resultaterne.

Imens juni spadserede forbi, blev jeg ramt af en typisk sommerinfluenza, som parkerede mig på sofaen i nogle dage. De første dage gik med at sove, indtil pigerne kom hjem. Men heldigvis blev jeg omsider så frisk, at jeg kunne hækle lidt.



Disse castelloglas havde stået i mit skab i næsten et år, uden at jeg havde fået taget mig sammen til at lave noget med dem. Men på en eftermiddag fik jeg dem 'ombetrukket', og nu pynter de i stuen.



Hay-boxen har fået et lidt mere roligt udtryk, efter at de kom i, hvilket jeg egentligt er rigtigt godt tilfreds med. Men nu er vi så nødt til at spise endnu et glas Castello, for jeg har fundet et ekstra glas i skabet, og to gør det ligesom bedre end én.

Jeg har nydt at lave små hækleprojekter, efter at jeg de sidste uger mest har kæmpet lidt med min poncho. Den bliver fin, det er jeg slet ikke i tvivl om. Men det er altså en anelse kedeligt bare at strikke rundt og rundt. Så jeg kan mærke, at jeg trænger til flere små hækleprojekter. Jeg vil gerne i gang med at hækle en clutch til et bryllup, hvor bruden også har spurgt, om jeg kan hækle et strømpebånd. Men kan man det? Jeg tager udfordringen op, og så må vi se, om det lykkes.

Håber, at I nyder sommeren. Her er der halvanden uge endnu, før ferien står for døren, men vi GLÆDER os!

2 kommentarer:

  1. De er fine Anna. Jeg kender det virkelig godt det med at man trænger til lidt forskelligt, ellers kører jeg også død i projekterne.

    SvarSlet

Tak fordi du tager dig tid til at lægge en kommentar. Det gør mig så absolut glad indeni :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...