Whatafåk

Whatafåk er Karolines ubetinget yndlingsord i tiden. Hun siger det, mens hun slænger sig tilbage og føler sig meget smart. Hun er den sjoveste 5 årige, og jeg stornyder tiden med hende, for hun udvikler sig med lynets hast. Vi har fået en tid hos Høreklinikken i august, og jeg er spændt på, hvad de finder ud af med hensyn til hendes hørelse. Det har givet mig en enorm ro, at vi allerede har fået en tid, og jeg føler, at vi er i gode hænder.

Men whatafåk var lige nøjagtigt, hvad jeg tænkte den anden aften. Jeg er jo i gang med ponchoen 'Carlas Mor' og var allerede næsten halvvejs. Jeg havde godt nok undret mig lidt over, at den så lidt lille ud. Men jeg slog det væk og glemte også alt om, at jeg ikke havde lavet en strikkeprøve. Det burde jeg nok have gjort - fandt jeg ud af, da jeg kom til at sammenligne strikkepinde. For hvad jeg troede var en pind 5, var i virkeligheden pind 4. Det gider man overhovedet ikke finde ud af, når man er så langt - og i forvejen synes, at det er jordens kedeligste projekt! Jeg kastede garnet fra mig i arrigskab og sagde en masse ting lynhurtigt! Men det hjælper jo ikke, så jeg trævlede projektet op, og nu er jeg startet igen. Jeg har tjekket pindene ret mange gange bare for at være sikker, og den er god nok. Det er en pind 5 denne gang:-)

Det er dog ikke blevet til så meget strikkeri i de her uger. Pigerne har været på bedsteforældreferie, og vi har udnyttet tiden til at få malet noget af huset udvendigt. Det føltes som et kæmpe projekt, inden vi gik i gang. Men i løbet af 2 aftener er det lykkedes os at male 3/4 dele af huset. Jeg havde egentligt ikke tænkt, at det trængte SÅ meget. Altså, jeg vidste godt, at det skulle gøre i år, men jeg blev lidt overrasket over, hvor tydeligt det blev, da vi gik i gang. Mine arme var lidt lange bagefter, men jeg er bare GLAD, fordi det er blevet så fint. Og så kunne vi også få hængt det nye navneskilt op - med bogstaver fra design letters, som jeg allerede er ret glad for. Det er enkelt - og lidt sært - og det passer lige til mig!