onsdag den 31. juli 2013

Vi maler



Stilhed på bloggen. Masser af 'larm' herhjemme.

Vi maler. Vi maler hus, vi maler sokkel, vi maler kasse til jordbær, og jeg maler lågen her. For 7 år siden i går overtog vi huset, og for 7 år siden satte vi denne låge op. Og for 7 år siden lovede jeg mig selv, at jeg ville få malet lågen i løbet af efteråret. Der kom så til at passere en del efterår, før jeg fik det gjort. Men for hvert penselstrøg har jeg nydt forvandlingen. Nydt, at der endeligt er kommet så meget overskud herhjemme, at vi får gjort de ting, som vi gerne vil. Overskud til, at det rent faktisk er en glæde at gøre det, i stedet for at det som tidligere har været en hård tjans. Faktisk går vi nok begge to lidt med armene over hovedet herhjemme, fordi det er så tydeligt, at vi er ved at være med igen. Ikke forstået på den måde, at alting er i orden, og alle mine to-do lister er krydset af. Der mangler masser af ting, men nu føles det ikke længere som uopnåeligt. Jeg ved, at vi nok skal nå det. Måske ikke i dag eller i morgen, måske ikke i år eller næste år - men vi når det.

På grund af maleriet sker der ikke så meget på kreafronten herhjemme. Jeg er i gang med en sweater til mig selv, og lige nu arbejder jeg stille og roligt fremad med raglan-indtagningerne. Men selvfølgelig ser det ud til, at jeg kommer til at mangle en enkelt garnnøgle, og selvfølgelig er garnet købt i Thy! Min mor vil gerne sende det til mig, men det ærgrer mig, at jeg ikke købte en ekstra nøgle, da jeg var deroppe. Og det ærgrer mig, fordi det også påvirker min lyst til at strikke videre. Desuden hjælper det nok heller ikke, at jeg i fredags købte garn til to nye projekter. I dag måtte jeg gemme garnet væk, da jeg ellers havde en forventning om, at jeg måske kom til at gå i gang med noget nyt. Men med 2 ufærdige projekter har jeg lovet mig selv, at de SKAL gøres færdige, inden jeg starter på noget nyt. Om det så betyder, at jeg ikke får lavet noget den næste måned!

Hvad har du gang i på kreafronten?

8 kommentarer:

  1. Det føles så godt at få gjort nogle praktiske ting i hjemmet. Vi fik for et par uger siden tømt vores loft og smed en masse ud og til genbrug og ellers ryddet op. Det var tiltrængt.
    Jeg synes du virker vildt krea Anna - altid, du når så meget :-) men det er skide irriterende når man mangler garn for at blive færdig.
    Jeg strikker babytæppe, det er mit primære kreaprojekt for tiden. Og så er der alt det løse ind i mellem.... Og psst hvis i engang kunne tænke jer en gæst i jeres lille syklub så sig lige til ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er skønt at kunne krydse nogle praktiske ting af:-)

      Det kan helt sikkert arrangeres, søde Marie. Ellers må vi 2 finde nogle aftener?

      Slet
  2. Det lyder ligesom herhjemme - og hvor er det dog en FANTASTISK fornemmelse at have det sådan - her har alting også været en hård tjans meget længe, men nu sker der også hele tiden nye ting her og med smil på læben oveni købet :)

    Smil

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er fantastisk, når overskuddet kommer tilbage:-)

      Slet
  3. årh det lyder skønt - glæder mig til om 7 år når overskuddet dukker op så jeg kan få malet skuret.

    SvarSlet
    Svar
    1. :-D

      Jeg håber dog for jer, at det kommer lidt før;-)

      Slet
  4. Jeg kender godt det med at have mange projekter...og følelsen af at få dem færdige er bare helt fantastisk - det giver faktisk overskud til de næste :)
    Imponerende at du strikker en sweater til dig selv, den glæder jeg mig til at se...

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg elsker at strikke og have gang i projekter, så for mig er det bare afslappende.

      Slet

Tak fordi du tager dig tid til at lægge en kommentar. Det gør mig så absolut glad indeni :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...