tirsdag den 1. oktober 2013

Inspirerende eftermiddag

Mandag eftermiddag var jeg sammen med en flok andre bloggere inviteret indenfor hos Kähler Villa Dinning, som har til huse i den smukkeste gamle villa i det nordlige Aarhus. Udover vi bloggere var også designer Jeanette List Amstrup inviteret for at fortælle om hendes design, Mano serien. Det var en stor og god oplevelse at høre Jeanette fortælle om overvejelserne og arbejdet bag serien, og det var særdeles interessant at se, hvordan hun arbejder sig frem mod det færdige produkt. Det bliver nu en lidt anderledes måde for mig at drikke af krusene efter at have mødt Jeanette.








Udover at møde Jeanette fik vi også lejlighed til at kigge på de mange flotte efterårsnyheder. Og min ønskeseddel er nu blevet opdateret med de hvide Avvento træer, Candelina lysestagerne og ikke mindst de meget smukke lamper, som meget gerne måtte hænge i mit køkken.

Sidst, men ikke mindst, fik vi en rundtur i restauranten, som i den grad er et besøg værd. Udover at der er ualmindeligt smukt, er der for 599,- mulighed for at nyde tre retter mad med konceptet tag-selv-vin. Og ud fra smagsprøverne på snacks er det værd at overveje. Jeg har ihvertfald selv siddet og kigget i kalenderen for at finde en dag, hvor jeg kan overraske Morten med et besøg.

2 kommentarer:

  1. Det lyder som en skøn dag, må være rigtig spændende at høre designerens tanker og idéer bag :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var en rigtig god eftermiddag i smukke smukke omgivelser.

      Slet

Tak fordi du tager dig tid til at lægge en kommentar. Det gør mig så absolut glad indeni :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...