onsdag den 2. oktober 2013

Flystrik

Inden flyturen til Tyrkiet var jeg lidt spændt. For som nogle ved, er jeg ikke synderligt begejstret for at flyve. Eller det er sådan set mildt sagt, for jeg sidder klinet til sædet hele turen og kigger lige frem.

Men da jeg læste, at det er tilladt at tage strikkepinde/hæklenåle med i flyet, blev jeg SÅ lettet. For så havde jeg da lidt andet at tænke på.

På turen derned strikkede jeg derfor på Bella-vesten, og med 4 timer i et fly, og børnene godt optaget med Ipads, gik det godt.

På selve ferien fik jeg ikke lavet det store krea, men en stille aften nåede jeg lige at få den strikket færdig. Og i weekenden fik den så monteret en lille knap og er nu klar til en kold vinterdag.



Jeg er meget imponeret over Lene Holm Samsøes bog. Jeg har lyst til at strikke de fleste opskrifter, så nu er jeg gået i gang med vesten Bløde Blade til Luna Marie. Der er en del tællearbejde i mønsterdelen, men det føles ikke så slemt, når det fine mønster dukker frem. Og med opskrifter i størrelse barn går det jo også forholdsvist hurtigt. Næste projekt bliver lidt større, da jeg gerne vil i gang med en sweater til mig selv med opskrift fra Slagt en hellig ko. Garnet købte jeg i sommers, men jeg har med vilje ikke købt garn nok, da jeg ikke helt kan bestemme mig til, hvordan sweateren skal afsluttes. Jeg har jo længe været glad for bølgemønstret, men jeg kan ikke helt bestemme mig til, om jeg skal prøve noget nyt. Men først skal jeg jo i gang, så jeg har lidt tid til at bestemme mig:-)

4 kommentarer:

  1. Jeg er også glad for hendes opskrifter. Jeg har prøvet to af dem nu, og har planer om flere ;-) I weekenden havde Alberte faktisk allerede hendes bella vest på om morgenen, fordi det var køligt og hun havde snotnæse. Det er så skønt når man ser ens ting i brug :-) Jeg glæder mig til at se din bløde blade færdig, farven er så fin :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er snart tid til strik igen:-)

      Den bliver faktisk ret fin - hvis jeg må sige det selv. Farven gør mig så glad:-)

      Slet
  2. Bella-vesten er bare rigtig fin. For mig er problemet ikke tællearbejdet i mønsterstykket - det er sjovt. Næææ, det er det lange glatstrikkede stykke. Gaaab. Men som flystrik ville det sikkert gå ganske fint :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er faktisk også blevet lidt glad for mønsterstrik - bare ikke når jeg bliver forstyrret og glemmer, hvor jeg er i stykket. Men det er imponerende, når mønstret kommer frem. Næste punkt er at blive god til farveskift i mønsterstrik - der bliver det stadig en tand for bølget.

      Slet

Tak fordi du tager dig tid til at lægge en kommentar. Det gør mig så absolut glad indeni :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...