I går aftes brugte jeg den sidste rest garn, som jeg havde til denne cardigan. Som helt sikkert bliver vinterens yndling, det kan jeg mærke allerede nu. Lige siden jeg så bølgemønstret første gang, har jeg vidst, at jeg ville prøve kræfter med det. Og da jeg kom i gang, kunne jeg se, at det var helt rigtigt. Det er gået vildt stærkt med cardiganen. Jeg startede sidste mandag og mangler vel lige et par raglanindtagninger mere, men pind 5 hjælper også med overskueligheden. Så nu venter jeg bare på, at der bliver sendt nye forsyninger.
Ponchoen herunder havde jeg med på campingferie. Og jeg havde egentligt også garn nok med, hvis det ikke var fordi, at vi lavede planerne om og tog direkte til Thy efter turen til Løkken. Men jeg indrømmer også gerne, at det var lidt rart, at jeg var nødt til at gå i gang med cardiganen i stedet. Jeg har et had/kærlighedsforhold til den poncho, for på den ene side synes jeg, at den er rigtig fin, og jeg er sikker på, at det bliver dejlig til vinter. Men på den anden side har den irriteret mig at strikke fra dag 1 - og det hjalp jo ikke mere på det, at jeg strikkede forkert og var nødt til at trævle op, da jeg var halvejs (HALVVEJS!!!), og desuden tror jeg ikke, at det vil klæde mig. Men der mangler bare 8 cm. og 10 omgange perlestrik, og det burde jeg vel næsten kunne overkomme?
Et enkelt projekt har jeg dog fået færdiggjort i ferien, selvom det ikke helt tæller, da cardiganen har ligget klar i et par måneder og kun manglet knapper. Ikke om jeg helt begriber, hvorfor jeg ikke bare har fået den gjort færdig før, men det har jo heller ikke været vejr til, at Luna Marie har kunnet have den på alligevel. Opskriften er fra Garnstudio, og garnet er højlandsuld fra Garnudsalg.
Som Marie tænker jeg også efterårets og vinterens projekter. Jeg har købt garn til en kjole til Karoline og en sweater til mig selv. Desuden drømmer jeg om at strikke huer til pigerne, og så kan jeg ikke helt glemme tanken om at strikke en 'Sarah Lund' til mig selv. Men de andre ting skal overståes i første omgang, så måske det bliver et 2014-projekt?
Hej Anna,
SvarSletDet er nogle virkelig lækre trøjer du har gang i. Jeg tror jeg skal lave den nederste til min datter. Men dit link virker ikke. Har opskriften et navn eller nummer, så jeg selv kan finde den?
Hilsen Christina
Den er også rigtig fin - opskriften kommer her: http://www.garnstudio.com/lang/se/visoppskrift.php?d_nr=s22&d_id=1&lang=se
SletDu får bare strikket så mange fine ting Anna! Jeg kan også godt se, at den øverste bliver en favorit, og den nederste er jeg HELT vild med også, tænker lidt, om det kunne være én Emilie også gad bruge, vil så gerne strikke noget til hende :)
SvarSletKram fra mig - glæder mig til vi ses igen.
Den er rigtig god, og den kan anbefales at strikke, selvom jeg muligvis bandede de mange masker væk på et tidspunkt.
Slet