Mere garn

I sommerferien tog min mor, Karoline og jeg på tur til Gug for at besøge Garnudsalg. Der var langt derop fra Thy, og jeg fortrød måske en enkelt gang, da vi kørte rundt i Aalborg for at finde en hæveautomat (note til mig selv: Der er en hæveautomat 200 m. fra butikken!!).

Men det var en rigtig rigtig god oplevelse! Butikken er hyggelig og trang, og der er masser af garn at fornøje sig med. Men mest af alt var jeg ret imponeret over den rolige stemning, som herskede. På denne fredag, hvor der var afskyeligt varmt og trykkende, havde en del andre strikkeglade damer fundet vejen derop, og der blev langet garn ud over disken mange gange, mens vi var. Men alligevel var der tid til at spørge og mærke og lave udregninger.

Jeg kom hjem med garn til 2 projekter - som nordjyde passer jeg jo på med at købe for meget ind (og ikke et ord om, at det nok blivere dyre i transport, når jeg snart må derop igen).

Første projekt bliver en kjole som denne til Karoline. Hun var selv med deroppe netop for at vælge garnet, for sådan går det, når man er blevet 5 år. Mine ideer om at strikke den i grøn eller karrygul blev med det samme fejet af bordet, og selvfølgelig skal den da være lilla. Karoline elsker lilla, og jeg indrømmer, at det nu også er lidt hyggeligt at blive mor til en ægte prinsesse, som kun kan lide lyserød og lilla.

Det sidste garn - højlandsuld og mohair - skulle gerne blive tryllet om til en sweater til mig selv. Jeg har besluttet mig for at prøve kræfter med Liselottes opskrift. Jeg har endnu ikke helt besluttet mig til, hvordan min version skal være. Men jeg har jo været noget forelsket i boblerne på min cardigan, så måske kommer der også sådanne på sweateren. Men fordelen er jo også, at jeg først skal beslutte mig til sidst, fordi den strikkes oppefra. Det er jeg nu også lidt spændt på, for jeg har ikke prøvet den teknik før. Men efter at have nærstuderet opskriften, virker det næsten som om, at det er lettere end at strikke den nedefra, fordi man så slipper for at sidde med ærmerne og samle. Bagsiden er selvfølgelig, at ærmerne skal strikkes til sidst, og eftersom at jeg ikke er den store ærmestrikker, så ignorerer jeg lige det faktum. Jeg tænker, at projekterne egner sig godt til at tage med på vores tur til Tyrkiet om en måned. Jeg har en idé om, at jeg godt kunne få strikket lidt om aftenen, når pigerne sover. Men måske er det bare ønsketænkning?

Hvor om altid er, så skal jeg helt sikkert til Gug igen. Næste gang slæber vi min søster med, for hun er om muligt endnu mere garngal end mig. Så jeg er allerede i gang med at udtænke nye projekter, hvilket nok ikke kommer bag på nogen:-)