Sytid

Da jeg købte min symaskine sidste forår, var jeg sikker på, at jeg lynhurtigt ville kunne sy de mest fantastiske ting. Jeg havde store planer om alt det, som jeg skulle teste, og i begyndelsen gik det også fint med at komme i gang.
Men jeg må indrømme, at jeg stadig synes, at det er lettere at fiske garnet frem om aftenen end at få fundet alt mit sylir frem. Derfor var det rart, da min veninde og jeg blev enige om at lave vores egen lille syklub, hvor vi mødes ca. en gang om måneden og hjælper hinanden med at lære at sy.

I går var første aften i den nystiftede klub. På forhånd havde jeg besluttet, at jeg gerne ville gentage succesen med at sy en nederdel med lommer efter denne DIY, men denne gang skulle det være til Karoline.

Og efter en enkelt opsprætning lykkedes det faktisk at få denne fine nederdel lavet færdigt. Og bagefter nåede jeg en lynhurtig simpel nederdel til Luna Marie.

Det er skønt at have fået en syveninde. Og særligt fordi vi er lige langt (eller kort)i forhold til, hvad vi kan med en symaskine. Der er ingen dumme spørgsmål, men derimod en frygtelig masse grin, når vi tager den lidt på gefühl og sjusser os frem, hvilket ikke altid ender heldigt, når man syr.

I dag har jeg så hentet bogen 'Vild med nederdele' på biblioteket og lige bladret den hurtigt igennem. Og jeg har ret store forventninger til bogen - faktisk ligner det en bog, som jeg er nødt til at eje. Min drøm er at kunne sy til mig selv - ikke balkjoler eller habitjakker, men bare en enkel nederdel eller et par sommerbukser. Og et sted skal man jo starte, og jeg er startet med at låne bogen:-) Hav en dejlig tirsdag aften!