Smil til kameraet, sagde jeg - men Karoline var ikke helt enig |
Weekenden stod som sagt i dåbens tegn. Karoline var så heldig at få lov til at teste t-shirten fra køb Chima på Legowear.dk , og t-shirten, som vi fik, passede perfekt til nederdelen, som jeg fik syet i starten af sidste uge. Karoline var dog i første omgang ikke særligt begejstret 'den er jo beskidt', sagde hun forarget om de multifarvede nister og var ikke meget for at prøve den. Men glimmerknapperne hjalp en del, og det er faktisk endt med, at hun omtaler den som yndlingsblusen. Sidst vi testede for LEGO, valgte Karoline selv en LEGO Friends (selvfølgelig) t-shirt, og den er blevet brugt virkeligt meget over sommeren. Denne gang blev det moderens smag, som vandt, og jeg er rigtig glad for valget. T-shirten sidder rigtigt godt på min lidt spinkle pige. Tit bliver tøjet for bredt, når det skal passe i længden. Og så er jeg stadig glad for kvaliteten af tøjet. Det er blødt og lækkert, og selvom den nu kun har været i brug i kort tid, tror jeg på, at faconen holder. Vi køber meget forskelligt tøj herhjemme. Jeg har handlet meget brugt, for jeg indrømmer, at jeg bliver lidt nærrig, når Karoline kommer hjem med maling over det meste af blusen, eller Luna Marie slår hul på bukserne første gang, hun har dem på. Men efter at jeg selv er begyndt at sy (lidt), må det købte tøj godt være lidt lækkert. Og blusen her passer til det meste, og så ses en malerklat næsten ikke i det nistede mønster;-)
Vi nød dåbsweekenden, selvom den ikke blev så rolig endda. Jeg havde sagt ja til at lave kager til dåben, og de kom til at bestå af hindbær- og tobleronemousse beklædt med fondant. Jeg lavede denne kage første gang til vores bryllup for 8 år siden, og lige siden er det blevet en fast tradition til større begivenheder.
Begge piger nød en weekend med familien, og vi voksne glæder os lidt til, at den næste weekend bliver en uden planer:-)
Det lyder som en dejlig weekend :)
SvarSlet