Jeg krydser fingre......

..... og har følelserne uden på tøjet i dag. For verdens bedste hund, Fimpe, skal til dyrlæge. Hans knæskal hoppede ud for nogle uger siden, men hvis det er det, kan det klares med en mindre operation. Men der er desværre også den mulighed, at det er gigt i bagpartiet, og så kan der ikke gøres noget. Jeg har taget beslutningen, at min hund ikke skal lide for min skyld, og at det vigtigste er, at han har det godt, og så må mine hjerteskvaler komme i anden række. Men tanken om, at når dagen er omme, så er Fimpe muligvis kommet i hundehimlen, er slet slet slet ikke til at bære. Jeg savner ham allerede, og tårerne sidder yderst i øjenkrogen.
For Fimpe har altid været min bedste ven! Jeg fik ham tilbage i 2005, hvor vi troede, at vi havde købt en Cavalier King Charles Spaniel, og i starten lignede han da godt nok også sådan en.

Men tiden gik, og Fimpe blev lidt for stor og lidt for aktiv, og vi måtte sande, at vi nok i virkeligheden var blevet snydt. Men heldigvis viste det sig, at nok er Fimpe ikke verdens pæneste og mest ægte hund, men til gengæld er han verdens sødeste!  Han er en hund med markante meninger - han bliver virkelig vrissen og gnaven af udseende, hvis han ikke får sin daglige gåtur. Og hvis man tillader sig at sige, at han ikke må ligge i sofaen, så vralter han væk med et vrantens ansigtsudtryk. Men han er kær og rar - og faktisk også Hr. 2. Præmievinder, da vi gik til hundetræning.
Fimpe SKAL, MÅ og VIL klare dagen i dag. For jeg er ikke klar til at sige farvel.......