Viser opslag med etiketten Indretning. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Indretning. Vis alle opslag

tirsdag den 1. oktober 2013

Inspirerende eftermiddag

Mandag eftermiddag var jeg sammen med en flok andre bloggere inviteret indenfor hos Kähler Villa Dinning, som har til huse i den smukkeste gamle villa i det nordlige Aarhus. Udover vi bloggere var også designer Jeanette List Amstrup inviteret for at fortælle om hendes design, Mano serien. Det var en stor og god oplevelse at høre Jeanette fortælle om overvejelserne og arbejdet bag serien, og det var særdeles interessant at se, hvordan hun arbejder sig frem mod det færdige produkt. Det bliver nu en lidt anderledes måde for mig at drikke af krusene efter at have mødt Jeanette.








Udover at møde Jeanette fik vi også lejlighed til at kigge på de mange flotte efterårsnyheder. Og min ønskeseddel er nu blevet opdateret med de hvide Avvento træer, Candelina lysestagerne og ikke mindst de meget smukke lamper, som meget gerne måtte hænge i mit køkken.

Sidst, men ikke mindst, fik vi en rundtur i restauranten, som i den grad er et besøg værd. Udover at der er ualmindeligt smukt, er der for 599,- mulighed for at nyde tre retter mad med konceptet tag-selv-vin. Og ud fra smagsprøverne på snacks er det værd at overveje. Jeg har ihvertfald selv siddet og kigget i kalenderen for at finde en dag, hvor jeg kan overraske Morten med et besøg.

onsdag den 25. januar 2012

Orden



Orden kan vi nu få i vores hjem ved hjælp af disse fantastiske opbevaringskasser, som skulle smides ud. Heldigvis var vi en del, som fik fingrene i dem inden.
Æskerne stammer tilbage fra 1960'erne - nogle er endda flere årtier ældre. Jeg synes, at de er super smukke og fyldt med nostalgi. Og så passer de perfekt til at opbevare noget af alt (!) mit garn, som pt. flyder rundt i hele huset. Det er jeg sikker på, at resten af husstanden vil sætte pris på.

Der er lidt stille med de kreative udskejelser på bloggen pt. Jeg er i gang med endnu en dizzy owl og et par bestilte håndmadder, hvilket egentligt ikke er så spændende at vise frem. MEN når de er lavet, så LOVER jeg, at det igen bliver tid til at lave nye ting.

Hav en dejlig onsdag!

onsdag den 18. januar 2012

Fine ting

I mandags besøgte jeg yndlingsbutik # 1: Decorate Shop i Aarhus.
Butikken er fyldt med ting, som jeg synes er smukke, og jeg bliver glad helt ned i maven, når jeg går derinde.
Denne gang var jeg så heldig at være udstyret med et gavekort, så disse 2 fine ting kom med hjem:

mandag den 9. januar 2012

Skal/skal ikke?

Mens jeg ligger herhjemme og ynker mig selv (og passer Luna Marie, som også er syg...!), funderer jeg en hel del.

Jeg fandt disse 2 lamper hos mine forældre, og jeg tror næsten, at min far blev lidt lettet, da jeg tog dem med mig.....



De skal hænge i vores gennemgangsrum, som også er legerum og kontor. Men jeg kan ikke finde ud af, om jeg skal male dem, eller om de faktisk er mest fantastiske som de er - i den bruneste brune? Hvis de bliver brune, får de følgeskab af en gul stof ledning, og ellers tænker jeg lilla med gul stofledning? Hvad tænker DU?

Sådan ser der ud i rummet, hvis det kan hjælpe (nogle af billederne er fra da rummet lige var blevet færdigt - deraf rodet):



fredag den 1. juli 2011

Efterlysning - Apple plakat

Klik 'bogmærke'
Klik 'tilføj bogmærke'
Klik 'tilføj'

Det SKAL  jeg snart lære at gøre, når jeg ser noget, som der er værd at gemme! For et stykke tid siden (som i uger, måneder måske?) så jeg på en blog, at en eller anden havde fået en plakat fra en eller anden side. På den side kunne man få en Apple-plakat. Sådan en, som mindede om Apples logo - men på en sjov anderledes måde. Vi har altid brugt Apple herhjemme. Morten er den gammeldags Applenørd, og jeg er fulgt efter.


Og nu vil jeg gerne have den finurlige, fjollede Apple-plakat/tegning op på væggen. Men kan jeg finde den? Nej vel! Så det er her, du kommer ind i billedet! Ved du, hvor jeg finder den? Det var muligvis på en svensk (?) hjemmeside, at jeg så den. Men det kan også være en dansk. 


Men fin - dét var den ihvertfald!

onsdag den 1. juni 2011

På væggene

- hænger der ofte ting! Men hjemme i min stue er mine vægge desværre stadig tomme og bare. Og det er egenligt ikke fordi, at vi mangler noget at hænge op på dem. Faktisk har vi begge plakater klar, mens rammerne bare liiiige mangler lidt (at den ene plakat slet ikke pt. har nogen ramme, og at Morten først skal bytte den er en helt anden sag.....). Men tiden løber, og 1.000 projekter kommer foran i køen, underligt nok.

Men nu har vi heldigvis fået sat en wallie op i vores gennemgangsrum aka kontor, og resultatet ser således ud:


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...