Besøg i en ganske særlig butik

I fredags besøgte jeg for første (men bestemt ikke sidste!) gang denne her butik. Super fin oplevelse! Det var søde Camilla, som var der, og jeg fik ekstrem god service, og desuden er det jo bare lækre ting, de forhandler. Jeg fik forskellige ting med hjem (til både nisser og huer) og så skulle jeg selvfølgelig også prøve det her:

Og som så mange andre i blogland er jeg virkeligt imponeret over, hvor skægt det er at hækle med. Jeg har brugt noget af weekenden på at afprøve det nye vidunder og første resultat er plastposepølsen - fantelastisk ord btw. 

Min 'pølse' ser dog noget lang ud i forhold til de andre jeg har set. Måske det er fordi, at jeg har brugt en nål nr. 12? Andre har vist brugt en nr. 10. Men den fungerer super godt, og jeg er allerede i gang med at fundere over, hvad mit næste zpagetti projekt skal være.

Næste projekt er en hue til mig. Og så at nyde allersidste barselsdag i morgen........!

Gul

Jeg var i Århus i går - den sidste shoppingtur inden jeg i næste uge skal ud i virkeligheden igen. Sidst jeg var derinde med min mor, forelskede vi os i en trøje, som vi så i vinduet hos en strikkebutik. I går gik jeg så derind og gramsede på trøjen. Garnet og opskriften var noget dyrere end forventet, men jeg fik et tip til, hvor jeg kunne købe de fantastiske knapper, som trøjen var pyntet med.

Så jeg var i Skumhuset efter knappeforsyninger til min mor og mig selv. Knappen her skal jeg bruge, når jeg får  hæklet muslingehuen, som søde Josefine har mailet mig opskriften på. I morgen skal jeg besøge Yarnfreak og købe garn til projektet. Jeg glæder mig vildt og inderligt til at se den fine butik og sniffe til alt garnet. Måske der også skal noget zpaghetti med hjem?

I dag bliver det vist ikke til så meget. Vi fik Karoline hjem fra ferie hos Mormor & Bedstefar i går - hun har haft en skøn ferie, men er stadigvæk syg. Så vi må et smut forbi lægen og se, om pencilinkuren, som hun var på i hele sidste uge, har fået det hele med, eller om vi skal have en omgang mere. Jeg kan godt mærke, at jeg begynder at stresse en anelse over, at hun har været syg så længe, og at jeg jo starter på arbejde på tirsdag. Jeg har jo ikke ligefrem lyst til at starte med at skulle have barn-syg.  Og så satser jeg heller ikke lige på, at jeg selv bliver smittet (og ikke et ord om, at alle andre i husstanden har været syge den sidste tid!).

Dagplejestart og det famøse barnevognstæppe

Nu er det nu! Virkeligheden sætter ind, og i dag var Luna Maries første dag i dagpleje. Indrømmet, jeg gik rundt med en klump i halsen og sommerfugle i maven det meste af morgenen. Tænk, at min lille pige er blevet så stor. Jeg er så taknemmelig for de fantastiske måneder, vi har haft sammen. Det er en gave at få lov til at opleve.
Men min lille dame var alene i dagplejen i 30 minutter. Vi valgte at lægge ud med alene-tid allerede den første dag, da Luna Marie er MEGET glad for sin mor, og vi tænkte, at måske ville det forvirre hende, hvis jeg var med den første dag og så pludseligt gik. Og planen virkede! Luna Marie end ikke kiggede op, da jeg troppede op for at hente hende. Hun var fuldt optaget af at se, hvad de andre børn lavede. Det er altså fantastisk, når det er på den måde. Og moren klarede et faktisk også flot. Da jeg afleverede Karoline i dagpleje første gang, stortudede jeg hele vejen hjem. Men denne gang tog jeg løbeskoene på og løb en tur, mens Luna Maries var der alene. Og på den måde fik jeg klarhed over tingene og nød faktisk de 30 minutters frihed.

Og barnevognstæppet nåede at blive færdigt. Jeg hæklede de sidste muslingemasker lørdag aften, og her til morgen kunne jeg putte det i barnevognen - klar til at blive et varmt og trygt bekendtskab for Mindstlingen. Jeg er rigtig glad for det. Det er hæklet i Kauni garn og lavet med stangmasker i de 10 striber, hvorefter der er lavet 3 omgange fastmasker og til slut en omgang med muslingemønster.

Torskerognstrummerum

Jeg elsker hverdage! Jeg elsker den ro, som sænker sig, når Morten er taget på arbejde og Karoline i børnehave.

Jeg elsker den mulighed, jeg har for at hive et år ud af arbejdskalenderen og gå helt ned i gear. Jeg elsker muligheden for at lade Karoline sove længe på en mandag og bare aflevere hende senere, fordi sådan passer det nu os bedst i dag. Jeg elsker at kunne starte dagen med en kop kaffe i stilhed og ro, mens alle andre sover. 

Jeg er taknemmelig for, at jeg har mulighed for at tage barsel. For at gå helt ned på samme plan som Luna Marie og frydes over de små ting. Som nu torskerogn fx. Luna Marie er ved at fange ideen om at tage maden på bordet og så føre det hele den lange vej op til munden - uden at tabe det igen vel og mærke. Det er ikke nogen let disciplin, når man er 7 måneder, og udeforstående vil nok ikke helt kalde det for pincetgreb. Men vi hygger og øver os igen og igen.

En god mavefornemmelse

Vi har besøgt Luna Maries kommende dagplejemor i dag. Og jeg sidder tilbage med en god og rigtig mavefornemmelse.

Hun virker helt igennem rar og god for børnene (og for moren!). Hun havde de samme holdninger som os og en aktiv tilgang til børnenes hverdag.

Og bedst af alt, så var der god kontakt mellem dagplejer og Luna Marie. Mindstlingen har ellers til tider været en anelse skeptisk over fænomenet "fremmede", og hun har mest af alt lignet en sur ribs, når andre end de nærmeste har turde tage sig den frihed at kigge på hende.

Men nøj, hvor jeg slet ikke kan forstå, at tiden allerede er gået. Altså gået og gået - der er 2 måneder tilbage af min barsel, men jeg begriber ikke, hvor det sidste år er blevet af. Her kan det muligvis godt være mig, som kommer til at ligne en sur ribs, når jeg tænker på det.

Men så handler det bare om at nyde nyde nyde nyde de sidste måneder sammen med verdens allersødeste mindstling (med de grimmeste strømper!):

15 minutes of fame

Eller ihvertfald 2 sider i et blad!

Luna Marie og jeg er i Vores Børn i deres august nummer. Jeg sendte for længe længe siden min fødselsberetning ind, og nu er vi altså blevet udvalgt.

Det er lidt sjovt og også en anelse mærkeligt at se sig selv sådan på tryk, og jeg bliver en anelse rød i hovedet, når jeg kigger på det.

Men jeg havde en lille mission med det, da jeg sendte beretningen ind. Karolines fødsel for 3 år siden var rigtig hård; endte med sugekop og en 4. grads bristning (AV!). Men Luna Maries fødsel var komplet anderledes - min krop havde helt tjek på, hvad der skulle ske, og jeg fik 2 overfladiske sting. Så jeg vil gerne fortælle andre mødre, som har haft en svær fødsel som min den 1., at det godt kan være anderledes. At man sagtens kan få en skøn fødselsoplevelse bagefter. For det fylder meget, når man har været igennem et svært forløb, og jeg var også meget i tvivl om, hvorvidt jeg turde føde vaginalt igen. Men samtidig kunne jeg heller ikke overskue et planlagt kejsersnit og det ikke at måtte løfte Karoline i 8 uger bagefter. Og så gik det bare SÅ godt, og jeg er ret trist over, at jeg aldrig skal prøve at føde igen, for det er altså fedt. Sådan lidt urkvindeagtigt og bagefter med den der følelse af "Jeg gjorde det sgu". Det gad jeg virkeligt godt opleve igen.

Men i mellemtiden nyder jeg bare at være i blitzlyset - eller noget, mens jeg venter på at modtage min Liberopræmie (det siger lidt om, hvor lidt der sker i min hverdag, ikke?)

Fantastiske fredag!

Det er nu ikke så ringe endda! Manden har barsel, solen skinner, og der er rødvin i glasset og kage parat. Så bliver det sådan set næsten ikke bedre.....

1, 2, 3 - lige om lidt

Morten er lige kørt på arbejde, og når han igen vender snuden hjemad, har han en uges barsel. Aaaaaaah, tænker jeg i mit stille sind og planlægger alle de ting, som jeg kan nå, mens han passer Luna Marie. Og jeg er fuldkommen sikker på, at han tænker det samme - bare med omvendt fortegn. For jeg kan ligefrem se, hvordan han indeni tænker over alle de ting, som han kan nå udenfor, mens han har ferie.
Men heldigvis  ved vi begge, hvad den anden tænker og kan ikke helt lade være med at grine af det.

Rigtig god fredag!

Barselstirsdag

Så ramte barslen mig sådan rigtig. De sidste dage har jeg listet rundt med en fornemmelse af, at jeg har pjækket fra arbejde. Men nu er det ved at gå op for mig, at om 9 uger (og 4 dage for at være nøjagtig) skulle Lillesøster gerne dukke op. Skræmmende tanke! Men det er nu alligevel ikke helt skidt, det der barsel! Især når det er møgvejr og koldt, og hormonerne florerer rundt i kroppen. Så er der ikke noget bedre end en varm kop kaffe og en ny spand Hama-perler. Ideerne har jeg hugget rundt omkring på blogs'ene (håber, at jeg er tilgivet?), og forhåbentligt kommer de snart op at hænge i Karolines vindue.