lørdag den 25. august 2012

Kreaklubben indbyder til blogtræf!


Så er der blogtræf i Lystrup (lidt nord for Aarhus) søndag d. 28. oktober 2012 kl. 10-16. Der er ingen planer for dagen, så kom glad med strikkepindene, hæklenålene, papir og æsker, perler osv. Der vil være mulighed for at lave fine lysestager i træ, dekoreret efter eget design. Yderligere vil der i løbet af dagen være udtrækning af fine live give-aways.

Arrangementet koster 50 kr., prisen dækker lokale og forplejning hele dagen. Yderligere vil der være en ekstra udgift, hvis man ønsker at lave lysestager (25 kr. for 2 stk.).

Hovederne bag arrangementet er MarianneChristinaTanjaAnne-Sophie, Marianne (uden blog), Marie, Gitte og mig selv selvfølgelig.

Tilmelding skal ske til Marianne på email: remiel@live.dk senest d. 5. oktober. Herefter vil man få yderligere info via mail.


mandag den 20. august 2012

Lige som en weekend skal være

Sådan har denne været.

Min onkel inviterede hele familien en tur i Jesperhus Bomsterpark i lørdags, og det var et glædeligt gensyn. Vejret indbød til at nyde den smukke have, slå sig ned og se Hugo & Rita, og ungerne boltrede sig i legelandet.









Søndagen blev brugt under åben himmel hos mine forældre. Der blev tid til at kigge på hundehvalp (og mig, som ikke skulle have flere hunde!), komme halvvejs med tørklædet og besøge stranden. Et perfekt sammensurium af de gode ting i livet. Mere af den slags, tak!







onsdag den 15. august 2012

At mestre begrænsningens kunst

Først og fremmest - tusind tak for jeres søde ord i mit sidste indlæg. Den sidste uge har været vanvittig hård. Jeg har altid sagt, at den dag Fimpe ikke var her mere, ville jeg hyle i 14 dage. Og jeg tror, at det kommer til at holde stik. Ihvertfald har hver eneste dag været tårevædet og svær. Jeg savner ham uendeligt meget og kan slet ikke forstå, at han ikke skal være en del af vores liv mere. Det bliver heller ikke lettere af, at det er gået op for Karoline, at Fimpe ikke kommer tilbage. Hun er ked af det og savner. Han har været en del af hendes liv altid, så jeg forstår godt, at hun er forvirret. Det er vi allesammen, og følelserne sidder uden på tøjet. Selvom han 'bare' var en hund, var han jo verdens bedste af slagsen.

**********************************

Husker du dette indlæg?
Jeg troede egentligt, at jeg ville blive bedre til at få færdiggjort nogle projekter efter at set hvor skønt det er at kunne se de færdige resultater. Men nej! Nu sidder jeg igen med masser ad ufærdige projekter og masser af drømme om, hvad jeg godt kunne tænke mig at lave, men som jeg alligevel ikke nyder at gå i gang med, fordi den dårlige samvittighed prikker mig på skulderen. Lyder det bekendt?

Men sidste gang hjalp det mig gevaldigt at udstille mig selv lidt og prikke til min dårlige samvittighed, så nu gør jeg det igen. Min tidsfrist er noget mere flydende denne gang, fordi jeg lige om lidt starter med videreuddannelse og af erfaring ved, at tiden til kreative udskejelser bliver snuppet til lektielæsning. Men jeg kender også mig selv godt nok til, at jeg ved, at jeg bliver nødt til at lave andet end at sidde med snuden i en bog. Og ellers må jeg multitaske og lave hæklende lektielæsning. Men forhåbningen er, at listen er væk, når året er det samme. OG at jeg IKKE er startet op på andre opgaver!

2 hæklede kaktusser
Da jeg hoppede på kaktusbølgen for et par måneder siden, hæklede jeg på livet løs og fik lavet en masse løse kaktusdele. Men jeg har stadig ikke fået lavet bunden til de sidste to og fået dem samlet. Et lille projekt, som hurtigt burde blive løst.

Hæklede muffins til barselsgave
Min kusine fik en datter for nogle uger siden, og barselsgaven er sådan set parat. Men jeg mangler at få hæklet 2 muffins til den nybagte storesøster, som selvfølgelig heller ikke skal snydes for en gave.

2 hæklede Helger
SOm jeg allerede har vist på bloggen her, er jeg i gang med endnu 2 Helger. Og de er jo sådan set næsten færdige. Der mangler bare lige et par gevir, øjne, næsebor og lidt montering, og så er de klar til levering.

2 hæklede iPhone covers
Nu er der pludseligt 2 iPhones i familien, og begge trænger gevaldigt til et cover. Så jeg har spidset hæklenål no. 2 og er gået i gang.

Hæklet kurv
Nogle rester zpaghetti skulle gerne blive til en kurv til Luna Maries værelse. Jeg startede op, men forsøget mislykkedes. Nu er der købt nye materialer, som ligger bare og venter.

Strikket tørklæde/sjal
Mit strikketræningsprojekt tager form. Jeg er snart halvvejs med tørklædet, som bare er ind-og udtagninger i restrik. Jeg pønser på at hækle en kant rundt i en mere markant farve, men nu må vi se, hvad det ender med.

Strikket cardigan til Luna Marie
Da vi i april var på Fyn, besøgte jeg selvfølgelig Tanterne og fik købt noget skønt alpaca til en cardigan til Luna Marie. Jeg har ikke været tilfreds med strikningen, så det er 3. gang, jeg strikker den om. Men NU skal den laves færdig, og der mangler faktisk kun et ærme. MEN jeg er lidt nervøs for, at jeg ikke har garn nok på trods af, at jeg købte 100 g. mere end opskriften siger.

Strikket kjole til Luna Marie
Når mit strikketræningsprojekt er fuldført, har jeg købt garn til at lave en kjole til Luna Marie. En let lille spencer-opskrift fra Sys Fredens. Jeg har en lille drøm om, at Luna Marie kunne have den på juleaften, og hvis jeg nu begynder at opføre mig eksemplarisk med hensyn til opstart af nye projekter, er det måske ikke bare ønsketænkning?

Og alt det restegarn
Som så mange andre i blogland er jeg blevet forelsket i tæppe med granny squares. Så selvom jeg på ingen måde er gået i gang, har jeg givet mig selv lov til at producere firkanter, når jeg trænger til at tænke på ingenting og alting.

Jeg glæder mig helt vildt til listen er tom. For som altid har jeg flere nye projekter i kikkerten. Men mere om det, når listen er tom.............
Iphone cover på vej
En kjole skal der til
Første forsøg med kurven gik ikke over al forventning
Snart halvvejs med tørklædet

mandag den 13. august 2012

En stjerne er steget til vejrs

Fredag forlod Fimpe min verden og fandt sin plads i hundehimlen. Så weekenden har været tårevædet og fuld af gode minder om min bedste ven gennem 7 år.



Fimpe gav os alt det, man kan drømme om med en hund. Han var altid med, altid ved min side og altid til at stole på.

Savner...

.... en blød pote, som sniger sig vej ind under dynen om natten
..... gøende jublen, når turen går til vandet
..... et hoved på skrå, når man snakker til ham
..... den luntende gang gennem huset
..... tiggen, når en dåse hakkede tomater bliver åbnet (han troede, at det var cocktailpølser hver gang)
.... skraben på havedøren for 20. gang på en aften, når han gerne ville ind eller ud
..... at give ham et kys lige på det allerblødeste sted mellem øjnene







Det har været 7 fantastiske år med en helt fantastisk hund, og jeg er stadig lidt i chok over, at han ikke kommer tilbage. Jeg sidder tilbage med en tomhed, som er helt ubeskrivelig. Karoline spurgte i går "hvornår skal vi have en ny hund?", og det var rædselsfuldt at sige, at det skal vi ikke. For vi har 2 små børn og ikke overskuddet til at byde en ny hund velkommen i vores liv. Fimpe fyldte meget - nok også for meget - og jeg kender mig selv nok til at vide, at en ny hund ville få lige så meget opmærksomhed. Men så takker jeg for, at det var netop os, som fik lov til at få Fimpe, selvom 7 år slet slet slet ikke var nok.Og giver mig selv et kram og husker på, at en skønne dag ses vi igen.

torsdag den 9. august 2012

Tættere på de 40

1 år nærmere voksenlivet. Alt det fede. Friheden. Råderummet. Tror jeg!

Mine kollger og venner synes, at jeg er rablende fjollet, når jeg siger, at jeg glæder mig til at blive 40. Men altså det gør jeg virkeligt! Jeg er sikker på, at 40'erne bliver årtiet, hvor det hele kommer til at gå op i en højere enhed - eller ihvertfald med mindre stress og mere overskud end 30'erne. Jeg har en (muligvis lettere naiv) tro på, at man som 40 årig genfinder noget mere tid og 'frihed', når nu børnene bliver større. Men samtidig har man stadig mange år tilbage i livet til at lade sig selv føre ad en anden vej. Så jeg glæder mig til at runde det næste hjørne.

Og i går var et trin på vejen - den årlige tilbagevendende aftale; min fødselsdag! En dejlige rolig fødselsdag med morgenfødselsdagssangsvækning og gaver, kolleger som havde sørget for, at mit kontor var pyntet op og en smule fejring med den nærmeste familie.

Også gaverne var lige som ønsket. Men den aller aller bedste var nu fra Karoline. Det fineste perlearmbånd i de fineste farver. Det var lige så hun dirrede, da jeg skulle åbne den, og stoltheden lyste ud af hende, da hun så, at armbåndet var på her til morgen. Jeg havde ikke troet det, men jeg elsker lave-gaver og ville ikke bytte dem for noget. Tanken om, at hun har lavet den til netop mig varmer så uendeligt højt.

Og nu er der kun 9 år igen......







tirsdag den 7. august 2012

Forberedelser til en særlig dag





Det er fødselsdagstid her i huset - min for at være helt nøjagtig. Når klokken slår 12, får jeg et par rynker mere og endnu et lys skal sættes i lagkagen. 
Det er sært med fødselsdage. Som barn er de det vigtigste i hele verden, men som voksen nedgraderes betydningen lidt. Jo jo, det er rart at få gaver og se sine kære. Men så er det heller ikke større. Ihvertfald ikke for mig. Men med børn i huset er det ikke tilgiveligt at springe fejringen over. Og jeg elsker at lære mine børn om skønne traditioner. Om flag og gaver, om lagkage og sukker, om at fejre! Så jeg har stået lidt på hovedet her i eftermiddag og gjort klar til i morgen. Men for første gang i mange år har jeg lovet mig selv (eller også er det den bedre halvdel, som har beordret det), at jeg ikke stresser eller overordner. Så jeg startede med klargøringen med at:


Hav en dejlig aften!

mandag den 6. august 2012

Bedstefars bondegård

Enhver sommerferie er ensbetydende med bondegårdsferie i det nordvestjyske. Mormor og bedstefar bor på en gård, og det er ren magi for ungerne - og for os! Der er masser af plads og masser af tid og masser af oplevelser. Luna Marie kastede sin kærlighed på drivhuset, trækvognen, køer og katte. Og Karoline - ja, hun var jo bare lykkelig for at have sine bedsteforældre i hælene. Vejret var, som det har været hele sommeren - ikke ikke at regne med. Men heldigvis sluttede ferien med nogle fantastiske sommerdage, hvor vi tilbragte tiden i haven, ved Limfjorden og nåede også en solnedgang ved Vesterhavet, som det jo hører sig til.














Nu banker hverdagen så på, men heldigvis er der ikke længe til, at vi drager med sydlige himmelstrøg - hvis jeg da vel og mærke tør flyve.......

lørdag den 4. august 2012

Solst(r)ik

Ferien er ved at nå til ende, men vi har været så heldige at slutte af med sommermanerer; nemlig med gode mængder sol! Så hver en stund er blevet tilbragt i solen, hvor det nyeste strikkeprojekt er søsat. Jeg mangler i høj grad erfaring med at strikke, så jeg er startet op på et sjal bare i retstrik. Dejligt nemt og et super begynderprojekt.



Nyder I også solen?
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...