Viser opslag med etiketten Ta-da. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Ta-da. Vis alle opslag

torsdag den 20. juni 2013

Lidt mere ta-da

Det går fremad med projekterne herhjemme.

Jeg har fået pakket symaskinen ud, så den nu står på spisebordet - og den kommer KUN væk, hvis vi får gæster! Så får jeg altså lavet lidt mere, når den står og griner ad mig....

I første omgang blev det til disse ærteposer fyldt med HAMA perler, så poserne kan komme i vaskemaskinen, hvilket nok bliver tiltrængt. For de er allerede et kæmpe hit - især hos Karoline, som opfinder de mest fantastiske lege med poserne. Og så ærgrer jeg mig lidt over, at jeg først har fået lavet dem nu - men bedre sent end aldrig!



En portion rabarbermarmelade er det også blevet til. Opskriften fandt jeg her, men opskriften er så simpel, at den næsten kræver en gentagelse:



500 g. rabarber i tern # 200 g. rørsukker # 2-3 spsk. vand # 1-2 tsk. vanillesukker
Alt koges op i en gryde, og simrer i 15-20 min. og hældes på skoldede glas.

Det smager fantastisk af sommer, og pigerne spiser endnu mere, nu hvor de selv har været med til at lave marmeladen.

Og nu står den på pakning af garn, for hele weekenden står i hæklingens og strikningens tegn - jeg glæder mig!!

tirsdag den 18. juni 2013

Ta-da vol. II

Så ku jeg endelig krydse endnu en ting af min to-do liste. Den strikkede kjole tog halvdelen af juni, så nu skal der gang i kreativiteten, hvis målet skal nåes - og det skal det jo selvfølgelig.

Weekenden blev ikke som ventet. En maveinfluenza spændte ben for vores sociale planer, og mine egne blev også reduceret væsentligt.

Men med lidt hjælp fik jeg lavet disse 2 glas til opbevaring - til perler og til dimser og dutter. Super nem idé, som jeg sikkert er den sidste i blogland til at udføre, men som jeg kunne godt forestille mig, at der også måttes laves nogle til det andet pigeværelse.


De sidste dage er der ikke blevet tænkt ret meget krea. Vi har stornydt det gode vejr og brugt det meste af tiden udenfor. I dag blev det lillebitte badebassin fundet frem for første gang i år, og trods størrelsen var det et stort hit. 





Jeg nyder at se pigerne have så stor glæde af hinanden. Med en aldersforskel på tre år var jeg i tvivl om, hvor meget de ville have sammen, men alle mine spådomme er bestemt ikke gået i opfyldelse. Selvfølgelig er de søstre og med alt der dermed følger af skænderier og smækken med dørene. Men når alt kommer til alt, så er de hinandens bedste venner og bruger hinanden hver dag til at lege og finde på skøre ideer.

Jeg elsker mine piger....




fredag den 14. juni 2013

Månedens 1. ta-da: Strikket kjole

Så kan jeg endeligt præsentere et ta-da indlæg. Den strikkede kjole til Luna Marie er nu færdig. Det tog nøjagtigt 14 dage fra start til slut med en eksamen imellem. Det synes jeg egentligt er ret hurtigt, så nu har jeg mod på at strikke endnu en. Tanken er, at det skal være pigernes julekjoler, så der skal også laves en i str. 6 år til Karoline.

Min mor og jeg har planlagt at besøge Garnudsalg i sommerferien, og Karoline ser allerede frem til selv at måtte vælge farven til kjolen.

Som altid når et projekt lykkes, kommer der nye drømme. Den anden dag stod jeg og bladrede i en strikkebog, og det gik op for mig, at selvom opskriften var lidt tekniske, så afskrækkede det mig ikke.






Fakta:
Opskrift: Knit for your kid
Størrelse: 4 år
Garn: Højlandsuld fra Garnudsalg - strikket med 2 tråde
Garnforbrug: 200 g.

Nu er jeg klar til de næste punkter på to-do listen. Jeg regner med at finde symaskinen frem i løbet af weekenden og gå i gang med nederdelen. Og så er der købt maling til opbevaringsprojektet.

Hvad skal I lave i weekenden?

torsdag den 6. oktober 2011

Efterårets ta-da vol. II

Så blev torsdag igen (er det bare mig, eller er det torsdag hele tiden??) og tid til at vise, ad jeg har bedrevet den sidste uge (udover at passe børn, drikke kaffe, gøre rent, læse blogs, gå med hunden, kysse på manden  og sove!).

Jeg nåede at blive færdig med barnevognstæppet lavet af Kauni til Luna Marie. Det har fået en god størrelse, så det kan bruges i flere år, når benene bliver længere. Jeg er umindelig glad for, at jeg valgte at afslutte med en muslingekant, for nu ser det pludseligt meget mere færdigt ud.

Mit gamle dukkehus har nu fået tapet på de bagerste vægge. Tænk, at jeg har udsat det projekt i 1.5 år, og så tog det bare en halv time at få sat på. Godt jeg har de her to-do's - ellers var der nok mange ting, som aldrig blev færdige.

Og jeg er også glad for Westmoses påfund, for ellers tror jeg aldrig, at jeg havde fået lært at lave krokodillemaskerne. Hold da op, hvor de altså drillede! Jeg brugte lørdag aften på det, men kylede garnet væk, da det gik op for mig, at jeg på en eller anden besynderlig måde havde fået lavet mønstret omvendt?!?! Bedre gik det søndag, men der var stadig et eller andet galt. Heldigvis for mig (og for mini to-do) kom hende her mig til undsætning. Og NU kan jeg! Det er faktisk super let, når først man forstår det (og for sådan nogle som mig kan det godt tage sin tid!!!). Sjalet/tørklædet bliver super tykt og lækkert, og så går det forholdsvist stærkt, når først man er i gang.

Og sidst men ikke mindst fik jeg lavet rødbederne fra haven, så Morten kan få dem oven på sin leverpostej. Det er min mors opskrift, og den er så let, så selv jeg kan huske dem: Passende mængde rengjorte rødbeder koges i 1.5-2 timer (de skal være al dente) og afkøles let, hvorefter de overhældes med koldt vand, og man fjerner skindet. Rødbederne skæres i skiver og puttes i glas og overhældes med en lage lavet af halv eddike og halv sukker, som er kogt op, så sukkeret er smeltet. Det er godt nok så let, at det faktisk  ikke kan betale sig at købe dem.....



torsdag den 29. september 2011

Efterårs to-do ta-da vol. I

Så blev det atter torsdag og tid til at fremvise den seneste uges kreationer. Jeg har faktisk for en gangs skyld nået mine planer. Dejligt!

Helge:
Jeg nåede faktisk ret hurtigt mit første punkt på listen. Nu er halvdelen af hovedet hæklet samt de to ører. Det kommer bag på mig hver gang, hvor hurtigt det er at hækle en elg. Denne uge har jeg jo også brugt på andre hækleprojekter, så faktisk kunne jeg godt have nået det hele. Det er lidt vildt. Og ret fantastisk, at det kan gå så hurtigt.


Barnevognstæppe:
Mit mål var at hækle 2 striber mere, men det greb lidt om sig, så nu er jeg faktisk ved sidste stribe. Så skal der laves et par omgange fastmasker og afsluttes med en omgang muslingemasker.


Tapet:
Allerede torsdag fik jeg valgt papiret til Karolines dukkehus, og nu er det kommet ind af brevsprækken. Jeg elsker det og synes, at det stråler af liv og leg, og jeg glæder mig til at få sat det op. Jeg fandt papiret hos http://www.papirogtapet.dk/



Vi ses i næste uges to-do

torsdag den 14. juli 2011

Ta-da vol. III

Westmose har proklameret, at nu holder to-do og ta-da rækken sommerferie, så dette bliver min sidste ta-da i denne omgang. Det har været super skægt (muligvis har jeg for lidt indhold i min hverdag?!), og jeg håber, at der kommer endnu en række, når sommeren daffer af igen.
Min uge har ikke været så aktiv - eller det vil sige, at min to-do egentligt ret hurtigt var overstået.

#1: Det runde tæppe
Jeg har hæklet rundt og rundt og rundt og rundt og rundt og rundt, og NU er det færdigt! Jeg afsluttede med en enkelt omgang fastmasker. Jeg er rigtig glad for resultatet, og gyngestolen er glad for at have fået et lidt bedre tæppe end et sengetæppe fra Ikea!



#2: Blogdesign
Ja, noget er sket her på bloggen. Jeg har ændret udseendet lidt (meget). Jeg har fået lavet et par undersider, hvor man bl.a. kan læse lidt om mig. Jeg har dog ikke fået lavet så mange indlæg om mig og mit liv, som jeg gerne ville. Men det må komme senere.

Godt nok skriver Westmose, at det er sommerslut for to-do indlæggene hos hende. Men jeg pønser på at lave min egen sommer to-do, som skal løbe over de næste 4 uger. Men mere om det i aften/i morgen. Jeg kan dog sige så meget, at det er noget med en lyserød dør, en pokkers masse vimpler og flagranker og is ikke at forglemme!

torsdag den 7. juli 2011

Ta-da vol II

Så blev det igen torsdag og igen tid til det ugentlige ta-da indlæg! Det er sjovt, som jeg allerede er kommet til at holde af disse indlæg. Jeg glæder mig allerede til at se, hvad I har nået i den forgangne uge og til at se, hvad I har af planer i den kommende uge.

Her er mine fremvisninger

1. Hæklet tæppe:
Endelig blev jeg færdig med tæppet til min mor. Det har taget et par måneder, hvilket jeg egentligt ikke synes er så galt taget i betragtning af, at der er brugt 30 (!) nøgler garn. Garnet er købt hos Strikkefeen i Thisted - skønt og hyggeligt sted! Nu glæder jeg mig til at overrække det til min mor i morgen:




2. Lave saft:
Ja, også dette punkt blev løst - desværre ikke med det resultat, som jeg havde håbet på. Jeg fulgte en opskrift, som jeg fandt på nettet, men saften blev meget meget tyk. Den kan godt drikkes, men flasken skal helst rystes en del gange undervejs. Men jeg har bestemt fået mod på at lave mere, for det er jo super let og smager fantastisk af sol og sommer:



3. Male kommode:
Ja, det her punkt var jeg så ikke særlig heldig med! For det var ikke muligt at skaffe mere gul maling (eller jo, det var det, men så skulle jeg købe en liter til den hampre pris af 350,-). Men manden min var i går inde ved en anden malerdame, som virker noget mere kompetent. Hun er dog desværre af den overbevisning, at jeg skal male kommoden om?!?!? Men jeg tror desværre, at hun har ret. Øv altså! Jeg kan mærke, at jeg nok lige skal lave noget andet det næste stykke tid, for den kommode hænger mig LANGT ud af halsen!

4. Finde knopper til kommoden:
Jeg har opgivet at finde træknopper til kommoden, så i stedet drog jeg i Ikea. Og her gjorde jeg lidt et fund synes jeg. Nedenstående knopper i sort - 6 stk. til 7,- Så kan man vist ikke gøre det meget billigere. De er selvfølgelig af plastic, men jeg synes faktisk, at de er helt fine. Og så kan man sige, at hvis jeg om nogle måneder fortryder, så det er ikke den store formue, jeg har spildt..... Du kan selv finde dem her


Og så var der ikke mere ta-da fra mig i denne omgang!

torsdag den 30. juni 2011

Ta-daaaaaaaaaaaaaaaaa!

Nå ja, muligvis mit ta-da indlæg ikke bliver helt, som jeg troede sidste torsdag. Men lidt har også ret, ikke?

Den sorte amagerhylde er nu slet ikke sort mere, men istedet blågrønish. Jeg er rigtig glad for resultatet og synes, at det bryder noget af alt det tøsede på værelset.



Og så fik jeg hæklet de første 30 baner på det runde tæppe. Indrømmet, det holdt hårdt, men jeg ville bare lykkes med mere end 1 ting. I går aftes sad jeg godt nok og bandede det meget langt væk, da jeg opdagede en fejl, som gjorde, at jeg måtte trevle rigtig meget op. Men men men - med stædighed kommer man langt, og jeg er lidt stolt over, at jeg nu kan vise jer tæppet:



Kommoden og hækken lever sit eget liv, men Morten har ud af det blå sagt, at han ordner hækken - fantastisk! Kommoden kommer vist med på næste uges to-do, og så bliver jeg ligesom nødt til at få gjort noget ved det! Citronmelissen hænger til tørre i kælderen, men billeder må I tænkte jer til - så spændende er det jo sådan set heller ikke.

Jeg har funderet lidt over det her to-do ta-da noget. Altså, om det var godt eller skidt for mig. Om jeg fik noget ud af det, eller egentligt bare blev stresset? Og så var det, at jeg kom frem til, at det nok vil være sært at stresse over at vise ting på en blok, som ret få folk kender til. Og at jeg jo faktisk synes, at det er SUPER hyggeligt og lidt skægt at skulle stå til regning, om ikke andet så for mig selv. Så jeg fortsætter ufortrødent i næste uge - dog muligvis med et lidt mindre ambitionsniveau!
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...