Viser opslag med etiketten Amo. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Amo. Vis alle opslag

fredag den 30. september 2011

Julebagningsbog

En veninde sendte mig den anden dag en mms med billedet af den nye Amo-bagebog. Det kunne jeg ikke have siddende på mig, så i går var jeg i Føtex og snuppe et eksemplar af Amo's seneste bagebog:


Den ser rigtig fin og spændende ud. Jeg synes, at Amo bøgerne er super til prisen. 29,- for en hel bog med lettilgængelige bageopskrifter - det kan vi li'. Så endnu en grund til at glæde sig til december.

Dagen i går stod næsten i juleriets tegn. Jeg var i Fætter BR og købe ganske mange plasticrædsler til pigerne. Der er nemlig 25% til alle clubmedlemmer. Det er alligevel også en sjat! Og med jul OG 2 børnefødselsdage inden for 3 uger så er det rart at få nogen af gaverne overstået allerede nu.

søndag den 27. februar 2011

Det handler om at se de små ting

- når det hele bliver lidt gråt i gråt!
Sådan har det været herhjemme i et stykke tid. Det har været svært at finde balancen som mor igen, og det har givet udsving i tankevrimlen. Og senest nu, hvor Luna Maries mave bøvler, og hvor huset runger af babygråd og forældrenes frustrationer over, hvordan vi kan få barnet til at blive glad igen. Så kan det være svært at se de gode ting i dagen og ikke bare fokusere på alt det, som ikke fungerer. Det er også det, som jeg gerne vil bruge bloggen til. Nemlig at finde de små ting i hverdagen, som trods alt fungerer. Og som trods alt gør mig en lille smule glad - hvis det ikke var, at jeg kom til at glemme at se dem. For der er jo en masse fantastiske ting i livet - jeg skal bare lige finde dem.

Som fx nu rugbrødshistorien. For nogle uger siden sad jeg i mødregruppen, som er rigtig god og dejlig og giver mig en masse grin. Og så sad damerne og sagde, at det var nemt at bage rugbrød - det skulle de jo ikke sige, når nu jeg var fuldkommen overbevist om, at det ku' jeg jo ikke finde ud af at lave. Og så hjalp det jo heller ikke, at jeg fandt en rugbrødsform, som bare stod og grinede hånligt ad mig. Men så var det jo, at min stædighed endnu en gang boblede over, og jeg gik i gang med at lede efter en opskrift, som bestemt var så besværlig, at jeg med lethed i stemmen kunne fortælle mig selv, at dét skulle jeg slet ikke gå i krig med. Frusterende og hårdt var det så, da jeg faldt over en opskrift i en af Amo-bagebøgerne, som så så nem ud, at jeg vist bare blev nødt til at prøve dem. Så var jeg muligvis heller ikke klogere end usnu, end at jeg fik beregnet det sådan, at jeg måtte bruge min fredag aften på at lave den. Og muligvis kom jeg også til at glemme rugbrødet i ovnen, fordi jeg trods alt var nødt til at se afslutningen på X Factor. Men det lykkedes! Og det var spiseligt. Så endnu en gang hurra for min stædighed og et rullende blik på min pessismisme, for jeg ku' jo godt!



Og så kan det også være ganske svært at være rigtig sur, når man har været på biblioteket og hente seneste stak bøger, som blandt andet byder på denne skønne bagebog, som nok desværre gør, at jeg bliver nødt til at blive tykkere - super ærgerligt!




Og faktisk er det endnu sværere at være rigtig gal, når en søndag byder på Hamaperlerier med størstebarnet, en anelse hækling, en gåtur med lånehunden og indtagelse af verdens nemmeste boller - mindst! Opskriften kommer her:

Bollerne, man ikke må grine af:
12,5 g. gær
7,5 dl. gær
1-2 spsk. sukker
2 tsk salt
4 dl. havregryn
700 g. hvedemel

Gæren opløses i det lunkne vand, og sukker og salt tilsættes, hvorefter havregryn puttes i. Dejen hviler i køleskabet min. 6 timer og gerne hele natten.
Bollerne klaskes på pladen med 2 spiseskeer og bages i ovnen ved 200 grader i 20-25 minutter.

FANTASTISK nemt og fantelastisk godt!



fredag den 25. februar 2011

Fredagssyslerier

Jeg har gang i et projekt, selvom jeg i går påstod, at jeg slet ikke når andet end oprydning og tøjvask. Og det er jo ikke helt løgn, for lige nu ligner huset et menageri, men oprydningen må vente. For jeg har gang i....tada...... RUGBRØDSbagning! Jøps sådan helt selv. I går gik jeg i gang med første omgang surdej, og her til morgen er anden ombæring af surdejslavning så gået i gang. Jeg er RET spændt, men jeg satser på, at her dufter af rugbrød en gang i aften. Opskriften er fra AMO bagebogen, og anmeldelse kommer senere.....

Men det er faktisk ikke særligt klogt planlagt af mig. For i stedet for at se X Factor i aften, kan jeg se frem til at stå i køkkenet. Men forhåbentligt er det værd at bruge sin fredag aften på.

Ellers må jeg kigge på den smukke buket, som jeg fik af en kollega i går.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...