Mostergaver

sidste uge blev jeg moster endnu en gang. Det er ret fantastisk! Jeg er MOSTER med stort M og elsker at forkæle børnene.

Som jeg tidligere har skrevet om, fik jeg aldrig hæklet noget til mine piger, da de var babyer. Så denne gang skulle der ske lidt mere. Så derfor havde jeg denne pakke med op til min søster på barselsbesøg.

Kaninen er hæklet ud fra denne opskrift og har fået tilføjet en butterfly i en farve, som passer til kønnet. Vi kendte ikke babyens køn før fødslen, så derfor måtte der puttees lidt farver på efterfølgende.

Barnevognskæden er også lavet ud fra sammen blog - og opskriften er fundet her.

Og når baby nu bliver lidt større, så skulle han jo også have en rangle, og opskriften har jeg fundet hos Mie. Men i min lykkerus over nyheden om den lille nevø, glemte jeg selvfølgelig at tage et billede af ranglen. Men mon ikke at der skal hækles flere?

Nu hvor vi ved, at det var en lille smuk, skøn, vidunderlig, elskelig lækkerbidsken af en dreng (er det tydeligt, at jeg er meget stolt?), er jeg selvfølgelig gået helt i selvsving over alle de fine drengeting, som man kan hækle. Jeg har et par ideer til barnedåben, som jeg glæder mig til at gå i gang med. Og så glæder jeg mig til at dåne over de fine drengegarnfarver, som man kan få. Og allermest så glæder jeg mig over, at fødslen gik godt, og at familien nu er forøget med verdens allersødeste dreng.

I en god sags tjeneste

Josefine med bloggen En Elefant har startet en hjertevamr indsamling, som jeg selvfølgelig vil være med i. Det går i korte træk ud på at hækle en sprutte til børn født for tidligt. Armene på sprutten skal ifølge Josefine give den samme fornemmelse som navlesnoren.

Da jeg læste indlægget, vidste jeg med det samme, at her ville jeg gerne være med. Vil du? Så kig ing hos Josefine.

Jeg savner det faktisk ikke

- det der graviditetsnoget!
Jeg sad og kiggede billeder og faldt over dette, som Morten tog, da jeg var 37+2 - tyk, træt og fuldstændig klar til at møde baby! Der gik 2 uger, før hun kom, og jeg lignede en omvandrende vraltende and.

Men én ting kan jeg nu godt savne - maven til at stille ting på!

Beklager den dårlige billedkvalitet!

Rigtig god onsdag!

Dagplejestart og det famøse barnevognstæppe

Nu er det nu! Virkeligheden sætter ind, og i dag var Luna Maries første dag i dagpleje. Indrømmet, jeg gik rundt med en klump i halsen og sommerfugle i maven det meste af morgenen. Tænk, at min lille pige er blevet så stor. Jeg er så taknemmelig for de fantastiske måneder, vi har haft sammen. Det er en gave at få lov til at opleve.
Men min lille dame var alene i dagplejen i 30 minutter. Vi valgte at lægge ud med alene-tid allerede den første dag, da Luna Marie er MEGET glad for sin mor, og vi tænkte, at måske ville det forvirre hende, hvis jeg var med den første dag og så pludseligt gik. Og planen virkede! Luna Marie end ikke kiggede op, da jeg troppede op for at hente hende. Hun var fuldt optaget af at se, hvad de andre børn lavede. Det er altså fantastisk, når det er på den måde. Og moren klarede et faktisk også flot. Da jeg afleverede Karoline i dagpleje første gang, stortudede jeg hele vejen hjem. Men denne gang tog jeg løbeskoene på og løb en tur, mens Luna Maries var der alene. Og på den måde fik jeg klarhed over tingene og nød faktisk de 30 minutters frihed.

Og barnevognstæppet nåede at blive færdigt. Jeg hæklede de sidste muslingemasker lørdag aften, og her til morgen kunne jeg putte det i barnevognen - klar til at blive et varmt og trygt bekendtskab for Mindstlingen. Jeg er rigtig glad for det. Det er hæklet i Kauni garn og lavet med stangmasker i de 10 striber, hvorefter der er lavet 3 omgange fastmasker og til slut en omgang med muslingemønster.

Ro

Her er stille herhjemme i dag - ro med ro på! Luna Marie er syg, og hele familien er gået ned i gear. Selv Fimpe tager en slapper dag. Det er som om, at når der er syge børn, stopper alting lige op, og man bruger mest tid på at trøste og kramme og være der. Hun er bare forkølet og varm, så det er vel ovre om et par dage. Men mit modergen tramper helt igennem, og jeg nusser og nurser og kysser dagen lang.

Nu sover hun, det stakkels barn. Og imens lister jeg rundt i det stille hus og varmer op til endnu en omgang nusseri.

De bliver faktisk brugt

-løbeskoene og gps'en!
Vi herhjemme er jo med i et forskningsprojekt under Dano-run, hvilket forpligter os til at løbe 1 gang ugentligt i et år. Jeg må indrømme, at vi de sidste uger har været frygteligt sløsede og først er kommet afsted søndag aften.
Men den sidste uge er der sket et eller andet med mig. Jeg er begyndt at nyde løbeturen MENS jeg løber! Ikke kun bagefter, som ellers var meget typisk for mig. FOr bare en uge siden var jeg frygtelig knotten, mens jeg løb -  og løb og skældte ud indeni. Men i den her uge har det bare føltes helt rigtigt og sjovt. Måske sjovt er lidt overdrevent, men jeg smiler indeni.
En af grundene er uden tvivl min løbegps, som Dano-run har stillet til rådighed. Det er ikke nogen særlig fancy gps. Men den kan det, den skal, og det er nok for mig. Jeg synes, at det er sjovt at "løbe mod sig selv" - forstået på den måde, at jeg har en konkurrence med mig om at løbe hurtigst. Så i dag kunne man se mig hoppe op og ned, da jeg fandt ud af, at jeg har slået min personlige rekord. Det er sejt!

Og så er Luna Marie så småt begyndt at overveje, om kravleri er overvurderet eller ej. Ingen af mine piger har nogensinde gidet at ligge på maven - suk! Så mestringen af kravleri sker fra sidde-stilling. Det ser en anelse sært ud, når hun øver og øver og forsøger at komme op i kravlestilling. Men jeg husker fra Karoline, at når hun først kan det, så går der ikke lang tid. Min store baby altså!

Hvor meget vasketøj kan en familie på 4 nå at producere på en uge?

MEGET - kan jeg afsløre!
Vi er vendt hjem efter en dejlig dejlig campingferie i det sønderjyske. Men jeg kan godt blive en anelse træt, når jeg kigger på vasketøjsbjerget. Men så kan jeg i stedet bruge tiden på at kigge på min ruuuuuullende baby! For dét har hun nemlig endeligt lært, og hun ruller nu i tide og utide - bare en anelse problematisk, når barnet ikke kan lide at ligge på maven!!!

Hjemme....

24 timer blev det til bag lås og slå. Og nu er vi hjemme igen. Dejligt! Desværre er der risiko for, at vi skal indlægges igen i morgen med udsigt til at tilbringe resten af ugen indendørs. Så kryds venligst fingre for, at vi slipper......!

Baby-lykke

I går aftes kl. sent blev jeg tante igen. Eller næsten næsten tante, for det er egentligt min veninde, som fødte, så helt tante er jeg nok ikke. Men ihvertfald fødte hun en lille dreng, som gør hendes store dreng til storebror. Og jeg er helt ør i hele kroppen, fordi jeg er så glad for, at det er overstået.
Og samtidig sender det bare alle minderne tilbage til januar, hvor lille Luna Marie så dagens lys. Jeg FATTER IKKE, at der allerede er gået snart 5 måneder, og at min lille bitte baby nu snart skal have grød og alt muligt. Tiden er bare gået SÅ stærkt, og jeg kan godt blive en anelse grådlabil over, at min sidste baby vokser så hurtigt. Se nu bare her - her er Luna Marie som lille bitte og kun nogle få timer gammel:

Ja ja - muligvis ligner hun en tjetjensk mavedanserinde, men kær er hun da alligevel - og lille!

Og nu er hun stor og tyk og trivelig - og trommer veltilfreds på maven, så hun ligner en bedre bagermester Jensen:

Jeg glæææææææder mig til at skulle inhalere den lille ny verdensborger og ønske verdens sødeste dame tillykke med titlen 'Mor til 2' - for så bliver det ikke meget bedre

Den helt rigtige mavefornemmelse!

Aaaaah! Ovenpå en morgen, som bare var alt andet end idylisk (mumler noget om en fortravlet, stresset, svedende, snerrende underskudsmor) er det bare skønt med skønt på at sidde her i det stille hus med 2 sovende børn, en forspist hund, en mand som ikke er hjemme (fordi han tror, at han kan ramme et rådyr?!?!?!) og bare vide, at det har været en GOD dag!

Luna Marie og jeg besøgte sundhedsplejersken i dag. Jeg var som sædvanligt ret sikker på, at udover at babyen sikkert ikke havde taget et gram på, så ville hun også efterfølgende tage navneforandring til Sinke Puma, fordi hun hverken magter at ligge på maven, rulle eller gå - og pigebarnet er jo 4 måneder forstås! Men altså, sundhedsplejersken delte ikke ligefrem min bekymring, for barnet er både tyk, lang og dygtig til at ligge på maven! Sikke en mavepuster at få - på den fede måde altså! Jeg har bare gået og set irriterende glad ud resten af dagen og følt, at det her mor-noget det er da overhovedet ikke så svært!! Og resten af dagen har bare været hyggelig og bestået af 1 stk. snakkende 3-årig (hvor mange ord kan der være inde i det lille bitte hoved), en baby som har ligget og trommet sig selv på maven og set ganske veltilfreds ud og så en mail fra søde Anne om, at hun gerne vil lave endnu en skøn kreation til Karoline.

Og nu har jeg huset for mig selv, kaffe i kruset, cookies i maven og Greys i fjernsynet. Så kan man næsten ikke finde noget at være gnaven over - næsten!

Frøken Maveligger!

Øvelse gør mester, si'r de kloge! Så vi er gået i skarp træning. Luna Puna skal lære at ligge på maven, selvom det bestemt ikke er hendes favoritdisciplin. Men moren er skrap og bruger nu en del af den tid, som i virkeligheden burde være blevet brugt til internetsurfing, kaffedrikning, kagespisning og navlepillen på i stedet at lære den sure unge dame at ligge på maven - og bare lidt se ud som om, at hun kan lide det - surt arbejde!

I dag har vi involveret den fantastiske træningsbuddy - gymnastikbolden. Og nu ser pigebarnet kun midlertidig muggen ud....

Back on track...

22. november! Det er faktisk helt pinligt. Men altså - det er faktisk sådan set slet ikke min skyld, at jeg ikke har fået brugt min blog siden..... Det er faktisk Luna Maries skyld.

En skøn baby, som så dagens lys den 10. januar, og som har stjålet næsten al min tid lige siden.

Men nu er jeg her igen, og min store plan er, at jeg faktisk gerne vil til at have en aktiv blog. Sådan mere aktiv, end at den står stille i flere måneder.
Men Rom blev ikke bygget på én dag, så muligvis vi først ses igen til april? Jeg håber det ikke....