onsdag den 31. august 2011

Hun er bare bragende dygtig, hende Marolle!

For se lige hvor fin en header jeg har fået! Marolle har lavet den, og jeg er MEGET tilfreds!

Den er bare LIGE mig og LIGE så fin, som jeg havde håbet på.

TUSIND TUSIND tak for hjælpen!

tirsdag den 30. august 2011

Er der nogen, som gider holde ved mine bryster?

Jeg er træt! Træt med træt på! Så træt, at jeg skriver sære ting i sms'er, hvor der ikke burde skrives sære ting. Træt som i træt, hvor jeg går ind i stuen for at hente ting og på vej derind glemmer, hvad jeg skulle hente. Træt som i træt, hvor jeg laver stavefejl, som gør sætninger uforståelige og bagefter griner fjollet af det.

Jeg trænger til at sove og drømmer om at sove lige så længe, som jeg kan. Drømmer om at vågne kl. 8, strække mig og vende mig om på den anden side og snuppe en time til. Jeg drømmer ikke om at vågne +10 gange om natten, fordi Mindstlingen har tabt sutten/sidder fast i sengeranden/ikke kan finde Ko Britt (læs: hendes sovedyr)/ved en fejl er trillet om på maven/har smidt dynen/savner sin mor!

Jeg elsker min baby, men hendes sovevaner har jeg ikke lært at holde af!

mandag den 29. august 2011

Torskerognstrummerum

Jeg elsker hverdage! Jeg elsker den ro, som sænker sig, når Morten er taget på arbejde og Karoline i børnehave.
Jeg elsker den mulighed, jeg har for at hive et år ud af arbejdskalenderen og gå helt ned i gear. Jeg elsker muligheden for at lade Karoline sove længe på en mandag og bare aflevere hende senere, fordi sådan passer det nu os bedst i dag. Jeg elsker at kunne starte dagen med en kop kaffe i stilhed og ro, mens alle andre sover. 
Jeg er taknemmelig for, at jeg har mulighed for at tage barsel. For at gå helt ned på samme plan som Luna Marie og frydes over de små ting. Som nu torskerogn fx. Luna Marie er ved at fange ideen om at tage maden på bordet og så føre det hele den lange vej op til munden - uden at tabe det igen vel og mærke. Det er ikke nogen let disciplin, når man er 7 måneder, og udeforstående vil nok ikke helt kalde det for pincetgreb. Men vi hygger og øver os igen og igen.






søndag den 28. august 2011

HURRA igen igen!

Så vandt jeg igen en give away! Denne gang hos hende her og gevinsten er smølfer i stride strømme. Karoline er ret vild med "øflerne, så jeg er ret sikker på, at hun bliver noget så glad, når de dukker op.

Sikke en fantastisk afslutning på en fantastisk weekend!


lørdag den 27. august 2011

Garn og garn og garn og garn og barn

Jeg kom til at køre forbi Stof og Stil den anden dag. Og så var jeg ligesom nødt til at køre derind. Og så var jeg ligesom nødt til at købe lidt garn. Faktisk var jeg nødt til at købe 10 nøgler, fordi det så var billigere. Og så var jeg da nødt til at gå i gang med at lave en Helge.......




Hækling er der ikke blevet meget af i dag. I stedet har vi tilbragt tiden i Djurs Sommerland - hvilket var en virkelig rigtig rigtig god idé. For på grund af regnvejret var der ikke ret mange andre, som havde fået samme idé, så vi kunne drøne rundt og prøve løs.


fredag den 26. august 2011

En god mavefornemmelse

Vi har besøgt Luna Maries kommende dagplejemor i dag. Og jeg sidder tilbage med en god og rigtig mavefornemmelse.

Hun virker helt igennem rar og god for børnene (og for moren!). Hun havde de samme holdninger som os og en aktiv tilgang til børnenes hverdag.

Og bedst af alt, så var der god kontakt mellem dagplejer og Luna Marie. Mindstlingen har ellers til tider været en anelse skeptisk over fænomenet "fremmede", og hun har mest af alt lignet en sur ribs, når andre end de nærmeste har turde tage sig den frihed at kigge på hende.

Men nøj, hvor jeg slet ikke kan forstå, at tiden allerede er gået. Altså gået og gået - der er 2 måneder tilbage af min barsel, men jeg begriber ikke, hvor det sidste år er blevet af. Her kan det muligvis godt være mig, som kommer til at ligne en sur ribs, når jeg tænker på det.

Men så handler det bare om at nyde nyde nyde nyde de sidste måneder sammen med verdens allersødeste mindstling (med de grimmeste strømper!):


torsdag den 25. august 2011

Må jeg præsentere....

.... uglen Ursula!

Ursula er lavet til min søde niece. Hendes mor er bidt af en gal ugle, og så bliver pigebarnet også kaldt for uglebarnet. Så jeg da jeg fandt opskriften her, var jeg slet ikke i tvivl om, at den måtte jeg lave til hende. Opskriften var super let at følge, og jeg må bestemt i gang med hendes anden opskrift derinde, elgen Helge. Den ser fuldkommen fantastisk ud!


onsdag den 24. august 2011

En ny start....

.... eller noget i den retning!
Min blog vil i den næste tid skifte udseende. Jeg er i gang med at få lavet en header, ligesom jeg vil lave lidt forskelligt. Bare så I ikke bliver helt rundforvirrede......

Pønser på noget...

Jeg har verdens sødeste niece - mindst!
Hun er mild og kærlig - og ikke til at stå for, når hun på bredt vestjysk siger "nææææææj". Og nu er jeg i gang med noget til hende - bare fordi hun er sød!
Men fordi moren kigger med herinde - kan jeg kun vise dette sneak-peak. Men jeg er snart færdig med det hemmelige og glæder mig lidt til at vise frem.




Jeg er forresten blevet uvenner med mit billedbehandlingsprogram - derfor de lidt kedelige firkantede billeder!

tirsdag den 23. august 2011

På væggen nu

hænger det fineste billede!
Jeg har længe længe ønsket mig et billede fra Going Danish, og til fødselsdagsfrokosten fik jeg endeligt mit ønske opfyldt. Det fylder mig med glæde og godt humør - og når man tager mit indlæg fra i går in mente, går det jo meget godt i tråd med mit tanke om at gå fra pessimist til optimist. Det handler om at se de fine ting i livet. Og det her billede er da i sandhed en fin ting. Nu hænger den side om side med mine Wiinblad platter (en platte for hver måned, der er nogen, som har fødselsdag her i familien).



Fødselsdagsfrokosten blev desværre uden billeder - jeg glemte det fuldkomment - altså bortset fra "efter-billedet", når 8 voksne, 2 hunde og 3 børn har været samlet en hel dag ser der anderledes ud! Men dagen var dejlig og afslappet og fyldt med god mad. De to "gamle damer" (min mor og svigermor!!!) havde hjulpet mig og sørget for salater og skønne kager, og derudover var der svinemørbrad med pikantost og bacon, græske kartofler, tzaziki (staveplade!) og cookies. En dejlig dejlig dag med dejligt dejligt vejr!



mandag den 22. august 2011

At tage lykken alvorligt

- det burde jeg!
Jeg hørte ovenstående sætning i et radioprogram på P4 om den nye serie på DR2, Pessimisterne, som starter i aften. Serien følger 8 danskere, som skal træne sig til lykke. Og dét vil jeg egentligt godt være en del af. For ja; kære damer og herrer - jeg er den fødte pessimist.
Jeg husker tydeligt, at min kørelærer sagde "Anna, du behøver ikke være så pessimistisk, hver gang du kører", og mine omgivelser vil nok nikke gentagende til følgende om mig:

Jeg ser ikke muligheder, men udfordringer. Hver ny ting bliver indledt med et "det der kan jeg ihvertfald  ikke". Jeg har alting mindst én bekymring. Og når den er borte (oftest fordi det jo slet ikke gik så galt, som jeg troede), finder jeg en ny.

Men nu kommer der den her serie, som jeg faktisk glæder mig rigtig meget til at følge. Serien tager udgangspunkt i den nyere retning indenfor psykolog, positiv psykologi, som jeg har snuset en lille bitte smule til, og en retning, som jeg om nogle år regner med at skulle skrive en opgave omkring.

Måske kan serien faktisk hjælpe mig en lille smule med at se lidt mere positivt og optimistisk på tilværelsen? Måske kan den hjælpe dig?

Billede lånt fra fastcompany.com

fredag den 19. august 2011

Fantelastisk opfindelse - intet mindre!

Jeg er billøs i tiden. Morten er startet på nyt job - uden firmabil. Men med mig på barselsdagpenge og en mulighed for at få en firmabil om måske snart gør, at vi ikke lige løber ud og køber endnu en bil til samlingen. Så jeg er strandet herhjemme i tiden. Men Karoline skal jo i børnehave, hvilket jo så skal ske på gåben. Vi bor egentligt ikke så langt fra børnehaven, men vi har en stor bakke, som skal bestiges, hvilket ikke altid harmonerer så godt med en trodsig treårig. Men heldigvis har vi nedenstående tingest - en efterløber - som simpelthen er GENIAL!


Mange har et ståbrædt til deres ældre søskende. Men vi frygtede, at Karoline om eftermiddagen ikke lige ville acceptere at skulle stå hele vejen hjem, når benene i forvejen er trætte efter en lang dag i børnehaven. Så jeg googlede og googlede og fandt denne fantastiske sag. Og den er i sandhed fantastisk!  Der følger dimser med, så den kan sættes på flere forskellige vogntyper, og den er også afprøvet på klapvognen. Og Karoline sidder fint i siden, så jeg masser af plads til at skubbe vognen. Indrømmet; det KAN være tungt at skubbe ekstra 14 kg. op af bakkerne, men jeg forsøger på de tidspunkter enten 
1) tænke på, hvor mange ekstra muskler det må give
2) bestikke barnet til at hoppe af og selv gå lidt af vejen

Og så opvejes det helt bestemt af al den street credit, som tingesten giver. Børnene i børnehaven synes, at  Karolines cykel er den sejeste, og når man har den med ude andre steder i virkeligheden får man en masse skønne kommentarer. 

Ja, det er i sandhed et vidunder!

onsdag den 17. august 2011

Hjertesager

Om under 2 måneder er jeg tilbage på min pind på jobbet, og hverdagen sætter ind. Det er jeg ikke sådan ret meget mentalt klar til....! Men jeg kan mærke, at jobbet begynder at fylde lidt mere i min bevidsthed. Som fx indretning af mit kontor, som jo er en MEGET vigtig detalje! 

Jeg fandt opskriften på hjerterne her og har nu lavet en ranke, som skal hænge i vinduet på mit kontor




Indretningen af mit kontor betyder meget for mig. Det er jo et sted, hvor jeg opholder mig en stor del af dagen, og rummet er ikke særligt indbydende uden pynt. Og da jobindholdet til tider godt kan være barskt og tankevækkende, er det godt at have noget rart at se på. 
Så nu er jeg i gang og har flere ting i ærmet.

mandag den 15. august 2011

Hverdag

Så er ferien slut - helt slut! Karoline er for første gang i snart en måned sendt i børnehave - iført ifølge hende sommerens største modehit; denne underskønne sag hjembragt af Farmor og Farfar

Lige nu er der ro fra Mindstemonsteret. Men ellers ynder hun nu at bruge tiden på en af de to følgende scenarier:

1) Ligger på ryggen -> Ruller om på maven -> Brøler fordi hun har fortrudt, men ikke selv forstår, hvordan hun kommer tilbage til udgangspunktet.
2) Ligger på ryggen -> Ruller om på maven -> Prøver at nå noget legetøj foran hende -> Møver bagud og ender ved en forhindring såsom en væg, en stol, en sofa -> Brøler fordi hun sidder fast


Altså bliver der brølet en del i det lille hjem. Jeg må indrømme, at jeg efterhånden GLÆDER mig til, at hun enten sidder noget mere stabilt eller selv lærer at komme frem. Jeg ved godt, at når hun så kan det, så  bider jeg mig selv i tungen, fordi hun så kan nå alt det, som hun ikke skal.

Men når jeg så glæder mig allermest og synes, at hun en en lillebittebitte smule krævende lige nu, så giver hun mig som regel et af de der åbenmundskys, og så smelter moderhjertet, som er så let at imponere! Og så tænker jeg på, at dagplejetilbuddene er begyndt at komme, og at så længe varer det ikke, før hverdagen for alvor banker på, og så må hun som egentligt brøle alt det, hun vil - bare jeg får lov at være sammen med hende.

søndag den 14. august 2011

Kager og andre gode sager

Der hækles fortsat i det lille hjem. Det har dog været en anelse på stand-by her i weekenden, hvor haven har trukket. Vi har ordnet og ryddet op og båret frem og tilbage, og nu ser den næsten helt indbydende ud igen. Dejligt!

Men lidt er det nu også blevet til. 4 muffins til søde børn og 2 oreos, som ikke tog lang tid at lave.




Og så er jeg gået i gang med et lidt større projekt, som forhåbentligt skal gøre det af med alle mine garnrester - nemlig et tusindben som dette. Men der er vist lang lang vej, før jeg er færdig. Men det gør slet ikke noget, for projektet er let at lægge til side og så lave noget andet i et stykke tid.



Har jeg nogensinde sagt hvor meget jeg ELSKER at hækle?!?!

fredag den 12. august 2011

15 minutes of fame



Eller ihvertfald 2 sider i et blad!
Luna Marie og jeg er i Vores Børn i deres august nummer. Jeg sendte for længe længe siden min fødselsberetning ind, og nu er vi altså blevet udvalgt.
Det er lidt sjovt og også en anelse mærkeligt at se sig selv sådan på tryk, og jeg bliver en anelse rød i hovedet, når jeg kigger på det.
Men jeg havde en lille mission med det, da jeg sendte beretningen ind. Karolines fødsel for 3 år siden var rigtig hård; endte med sugekop og en 4. grads bristning (AV!). Men Luna Maries fødsel var komplet anderledes - min krop havde helt tjek på, hvad der skulle ske, og jeg fik 2 overfladiske sting. Så jeg vil gerne fortælle andre mødre, som har haft en svær fødsel som min den 1., at det godt kan være anderledes. At man sagtens kan få en skøn fødselsoplevelse bagefter. For det fylder meget, når man har været igennem et svært forløb, og jeg var også meget i tvivl om, hvorvidt jeg turde føde vaginalt igen. Men samtidig kunne jeg heller ikke overskue et planlagt kejsersnit og det ikke at måtte løfte Karoline i 8 uger bagefter. Og så gik det bare SÅ godt, og jeg er ret trist over, at jeg aldrig skal prøve at føde igen, for det er altså fedt. Sådan lidt urkvindeagtigt og bagefter med den der følelse af "Jeg gjorde det sgu". Det gad jeg virkeligt godt opleve igen.
Men i mellemtiden nyder jeg bare at være i blitzlyset - eller noget, mens jeg venter på at modtage min Liberopræmie (det siger lidt om, hvor lidt der sker i min hverdag, ikke?)

onsdag den 10. august 2011

Stille stunder....

Karoline holder en ekstra uges sommerferie sammen med mig, nu hvor Morten er startet på arbejde. Vi er kørt helt ned i gear; laver puslespil, perler, ser film (ville dog ønske, at barnet snart voksede sig fra sin fascination af Barbie film!) og bager brød med min nye bedste ven; Fru KA. Det er så skønt bare at gå lige så stille rundt og lave så lidt som muligt. Og selvom jeg godt ved, hvor meget Karoline glæder sig til at komme i børnehave igen, så savner jeg hende allerede - sådan lidt på forhånd!



tirsdag den 9. august 2011

Tredive - træt, (stadig) temperamentsfuld og (ekstremt) taknemmelig

Så er jeg blevet voksen! Hvor er spol-tilbage knappen? Hvor blev det dersens tyvere af, hvor man var ung, smart og aldrig nogensinde trængte til at sove?  Nu sidder jeg så her en stille tirsdag aften. Klokken har end ikke passeret 20.30, og alligevel synes jeg virkeligt, at jeg har strukket den og burde præmiere mig selv ved at gå i seng! Jeg satser på, at dette årti ikke skal være helt sådan hele tiden.......!

Nå, men det var egentligt slet ikke det, som jeg ville prale med. Det var i stedet de fantastiske damer, som jeg har i mit liv! Damer, som ikke synes, at min fødselsdag bare skulle fejres i stilhed. Jeg er bare SÅ heldig og SÅ taknemmelig for, at de er i mit liv.


Men altså - jeg troede bare, at jeg skulle brunche lige så stille og roligt, som fire damer (de fleste på barsel) nu kan gøre. Og det troede jeg stadig, da de troppede op her. Men 5 minutter senere væltede det ind med andre damer; med mad, gaver - og ikke mindst Asti! Jeg mistede fuldkommen pusten et kort øjeblik og indrømmet, jeg fældede muligvis også en tåre - men kun en lille én naturligvis! Det var fantastisk hyggeligt og skægt ikke mindst!

Og gaverne - ikke mindst gaverne! Jeg fik så mange fine ting; både til mig selv og til vores hjem. ÅÅÅÅH, det er bare så fedt at gå rundt i dag og glæde sig over alle de fine ting, som jeg nu har.


Men allermest sender jeg en kærlig og inderlig tanke til de, som sørgede for, at jeg fik så fantastisk en dag. TAK, fordi nogen sørgede for, at min fødselsdag aldrig aldrig nogensinde kommer til at gå i glemmebogen. Jeg er så taknemmelig for, at jeg har sådanne mennesker i mit liv.

Muffinsmanegen!

Jeg er blevet spist af en gal hæklenål. Hver gang jeg sidder stille, kan jeg mærke hænderne flyve rundt og søge. Efter noget langt og koldt og noget blødt og fint! Mine hæklerier! Jeg er fuldkommen bidt af det og kan bruge timer på at google gratis hækleopskrifter og har en milliard ideer i hovedet. Det er fantastisk!

Senest er det disse muffins, som produceres.




Opskriften har jeg fundet her, og den er let og enkel at gå til, selvom den ikke er på dansk. Det er en lille smule optur nu også at kunne tyde udenlandske opskrifter.

Kommende projekt er også kager, oreos og træstammer, som skal laves en særlig lille dreng og en skøn lille pige....

mandag den 8. august 2011

Fantastisk!

Jeg er ør i hovedet! Men mest fordi jeg er så glad. Jeg har haft en fabelagtig fødselsdag, som slet ikke blev, som jeg troede. Jeg troede, at jeg bare skulle have en stille brunch med tre skønne veninder. Men istedet troppede andre søde damer op med asti og alt muligt godt! Og aftenen blev tilbragt med den nærmeste familie til en omgang 'kasagne' (for det elsker begge tøser, og så er moren jo glad!). Jeg har fået usædvanligt lækre gaver lige efter min smag.

Men jeg ORKER IKKE at vise noget eller fortælle noget, for jeg er bare træt med træt på!

søndag den 7. august 2011

Tilbagekig

I morgen er en stor dag. I morgen runder jeg. I morgen bliver jeg voksen.






Næsten da! Ihvertfald bliver jeg 30 i morgen, og jeg kan godt mærke, at det sætter nogle tanker i gang. Ikke som for mange andre, der er lidt ubekvemme ved at ramme det store 3 tal. Nej, jeg er godt tilfreds med, hvor jeg er i livet nu. Men det sidste årti har budt på så mange store oplevelser, at jeg er spændt og nysgerrig på, hvad det næste bringer.
Da jeg var 20, mødte jeg Morten. Faktisk mødte jeg ham nogle år tidligere, men det var som 20 årig, at vi blev kærester.
Da jeg var 22, blev jeg uddannet.
Da jeg var 23, startede jeg på en uddannelse, som jeg troede var drømmen, men allerede efter et år fandt jeg ud af, at det slet ikke var mig.
Da jeg var 24, blev vi gift. En skøn fantastisk dag lige efter vores måde at være på. Vi blev gift unge - den kommentar har jeg hørt tit. Men som sangen fortæller: Og kærligheden er og blir - og hvad end hele verden si'r - så har den vore hjerter".

Da jeg var 24, købte vi hus. Kort tid forinden havde vi lejet et hus på landet, fordi NOGEN (læs: mig) havde påstået, at jeg bestemt ikke var klar til at købe noget som helst. Men bare en måned efter at vi var flyttet ind, måtte jeg krybe til korset og indrømme, at nu ville jeg sådan set gerne have mit eget. Og på vores 1 års bryllupsdag overtog vi huset på Bakken.
Da jeg var 25, blev jeg gravid med Karoline. Et ønskebarn! 1 år præcis tog det, før jeg stod med de famøse to streger og hoppede og dansede i sengen, mens Morten stirrede vantro på mig.
Da jeg var 26, fødte jeg jordens sødeste barn! Søde søde Karoline! Med det samme hun kiggede op på mig med sine store øjne, blev jeg MOR!

Da jeg var 28, blev jeg gravid igen! Skønt! Men også med en følelse af ambivalens. Kan vi nu klare det? Er det synd for Karoline? Graviditeten blev hård. Først en massiv omgang kvalme, og til sidst var mit bækken mere end klar til at føde. De sidste uger lå jeg mest på sofaen og havde ondt, hvilket ikke altid var lige let med en 3 årig.

Da jeg var 29, fik jeg familien fuldendt, da vi blev forældre til Luna Marie. Søde skønne lillesøster, som bare med det samme passede ind i vores familie, og det virkede som om, at hun bare hørte til der.


Sikke travlt jeg har haft de sidste 10 år! Det er mærkeligt at se det på skrift - tænk at der er sket SÅ meget! Nu funderer jeg så over, hvad de næste år vil bringe. Jeg tvivler på, at de vil bringe hverken bryllup, børn eller ny bolig. Men hvad kan det så være?
Mine ønsker for det kommende årti er, at jeg bliver ved med at udfordre mig selv; såvel jobmæssigt som privat. Jeg håber, at jeg om 10 år står et sted i livet, hvor jeg måske karriemæssigt set har rykket mig, og hvor jeg stadig bruger mig selv også privat. Og så håber jeg, at jeg sammen med min familie kommer ud og oplever en masse.
Og NU har jeg slet slet slet ikke tid til at være her - der er nok at gøre, når man snart får fødselsdagsgæster....

fredag den 5. august 2011

Home sweet home!

3 ugers ferie er snart slut, og vi er lige vendt hjem efter en skøn ferie i det nordjyske. Nu venter udpakning (suuuk), nyt job for Mortens vedkommende og så lige en 30 års fødselsdag for mig på mandag. Så jeg må vist hellere nyde de sidste dage i tyverne!

Ferien har været fantastisk med fantastisk på! Aldrig er 3 uger gået så hurtigt, og aldrig har jeg nydt så meget. Det er blevet til mange oplevelser, men ikke ret mange ta-das fra min to-do. Men sådan går det, når man har det for rart.....
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...