Løb løb løb.... om at finde motivationen

Billedet er lån her

Som jeg før har skrevet, har jeg flere gange forsøgt at komme i gang med løberiet. Efter en lang dag bag skærmen og en masse praktiske fornøjelser derhjemme har jeg brug for at komme ud og få pustet alle tankerne væk.

Men jeg synes, at det er svært at finde motivationen og komme op af sofaen og komme afsted. Der er altid alt for mange gode undskyldinger for, at jeg i stedet for at finde løbeskoene frem daler ned i sofaen.

For et par uger siden startede jeg op igen - nu med en løbeapp på telefonen, som jeg var sikker på, skulle finde min motivation og hjælpe mig med at komme afsted. Jeg var afsted 4 gange og nød det, og så...... gik det galt igen. Jeg har tusind undskyldinger, manglende lyst og meget mere lyst til at strikke, sy og hækle!

WHAT TO DO???? Jeg vil i gang med noget motion, og løb passer fremragende til vores hverdag, OG ikke mindst så kan jeg godt lide det, når jeg først kommer afsted. Jeg har prøvet forskellige løbeprogrammer for at se, om det kunne hjælpe mig. Og det hjælper mig da også til at starte. Men når de første uger er gået, går jeg mere i stedet for at løbe....

Hvad gør I for at opretholde motivationen? Udlover dusør? Opgiver?

De bliver faktisk brugt

-løbeskoene og gps'en!
Vi herhjemme er jo med i et forskningsprojekt under Dano-run, hvilket forpligter os til at løbe 1 gang ugentligt i et år. Jeg må indrømme, at vi de sidste uger har været frygteligt sløsede og først er kommet afsted søndag aften.
Men den sidste uge er der sket et eller andet med mig. Jeg er begyndt at nyde løbeturen MENS jeg løber! Ikke kun bagefter, som ellers var meget typisk for mig. FOr bare en uge siden var jeg frygtelig knotten, mens jeg løb -  og løb og skældte ud indeni. Men i den her uge har det bare føltes helt rigtigt og sjovt. Måske sjovt er lidt overdrevent, men jeg smiler indeni.
En af grundene er uden tvivl min løbegps, som Dano-run har stillet til rådighed. Det er ikke nogen særlig fancy gps. Men den kan det, den skal, og det er nok for mig. Jeg synes, at det er sjovt at "løbe mod sig selv" - forstået på den måde, at jeg har en konkurrence med mig om at løbe hurtigst. Så i dag kunne man se mig hoppe op og ned, da jeg fandt ud af, at jeg har slået min personlige rekord. Det er sejt!

Og så er Luna Marie så småt begyndt at overveje, om kravleri er overvurderet eller ej. Ingen af mine piger har nogensinde gidet at ligge på maven - suk! Så mestringen af kravleri sker fra sidde-stilling. Det ser en anelse sært ud, når hun øver og øver og forsøger at komme op i kravlestilling. Men jeg husker fra Karoline, at når hun først kan det, så går der ikke lang tid. Min store baby altså!

Løbe løbe løbe....

For nogle år siden kom jeg i gang med at løbe. Meeen så blev det sommer og sommerferie og varmt og jeg var ligesom bare fyldt med gode undskyldninger. Det er jeg sådan set stadigvæk, hvis ikke at det var fordi, at jeg har udfordret mig selv. Jeg har meldt mig til et forskningsprojekt under Dano-run, hvor jeg og 999 andre løbere skal følges i 1 år. Jeg har nu forpligtet mig til at løbe min. 1 gang ugentligt det næste år! SHIT ALTSÅ! Jeg kan godt mærke, at det forpligter, og at jeg er en lillebittebitte smule bekymret over, om jeg mon kan overholde det. Men omvendt kan jeg mærke, at det er SUPER fedt, at der er "nogen", som holder øje med mig.
Jeg har valgt at følge løbeprogrammet fra iForm. Jeg brugte det for nogle år siden og var rigtig glad for det. Så nu prøver jeg igen. Det virker helt tåbeligt at have været ude i 20 minutter og så kun have løbet i de 3. Men altså - Rom blev heller ikke bygget på 1 dag, så jeg er optimistisk og tror på projektet.
Jeg tror, at det bliver godt for mig. Jeg tror, at det kan give mig noget selvtillid og selvværd - noget, som jeg godt kunne trænge til at arbejde med. Efter Luna Maries fødsel var jeg så uheldig at løbe (HA HA HA HA HA HA!) ind i en fødselsdepression, som desværre stadig godt kan bide fra sig. Men jeg har en tro på, at motion kan være med til at ændre min egen selvopfattelse og give mig en tro på, at jeg godt kan noget. Andet end at være mor og kone. Og jeg ved fra tidligere løbeforløb, at jeg bliver glad af det. Altså ikke lige, mens jeg er derude, for der bander og svovler jeg over, hvorfor jeg dog fik den rædselsfulde idé at løbe. Men når jeg så er kommet igennem og kommet hjem, kan jeg bare mærke, hvor godt det føles.
Så nu er de her beskidte løbesko skiftet ud med et par helt nye samt en fancy løbegps (for det får man nemlig med, når man melder sig!), og jeg har været afsted på min første tur. Så hvis nogen skulle tænke, at det da lige var noget, så skynd jer ind på siden og meld jer til!