Noget om at sætte sig på sine hænder - eller ihvertfald ikke gå i gang med nye projekter

Jeg kom til at google! Kender I det? Kom til at google 'Lis Karlsson' og 'hue'. Det er en virkelig god kombination, hvis man gerne vil have gang i et nyt projekt. Men det er ikke en særlig god idé, hvis man allerede har lavet en to-do liste for måneden og endnu ikke kommet igennem den!

Men se nu lige den her opskrift (som I sikkert allesammen allerede kender!) - opskriften, som skal prøves af!

Jeg har garnet til at ligge - det lækreste alpacca silke fra Drops, som ville passe perfekt til huen. Og jeg har virkeligt lyst til at prøve hulmønstret af, for jeg er blevet ret bidt af det, efter at jeg er gået i gang med kjolen til Luna Marie.

Men jeg MÅ IKKE! Jeg hader at have mange løse projekter liggende, samtidigt med at der ikke findes noget bedre end at slå op til nye projekter.

På den anden side er der så nu et punkt til næste to-do liste - for lister kan man jo ikke få for mange af!

I går nød vi en dejlig sommereftermiddag i haven. Pigerne havde i den grad fornøjelse af hinanden, og vi voksne fik tid til at planlægge havens fremtid. Så vi tog på en lille tur over til nabohuset, som venter på nye ejere og fik taget mål af deres jordbærkasser. Så nu er der håb om, at vi også får jordbær i haven næste sommer.

I dag er manden min på arbejde, og vi piger tager en lille tur nordpå. Håber, at I alle får en skøn (og kongelig) weekend:-)

Havedrømme

I januar lavede jeg en 2013-to do! Min plan for det nye år var bla., at jeg gerne ville blive en bedre haveejer. De forrige år har haven lidt gevaldigt under manglende overskud. Men sådan skal det ikke være i år, besluttede jeg.

Det er faktisk også gået bedre end de sidste år. Køkkenhaven er sået, og kartoflerne kigger så småt frem. Vi lægger planer for bedene og får rent faktisk klippet græsset hver uge!

Men nu får jeg lyst til mere. Jeg drømmer om højbede og hyggelig havestemning og meget mere af det her:

Billederne er fundet på mit pinterest-board, hvor ophavsrettighederne også kan findes. Følg gerne med hos mig:-)

Enkelt

I weekenden kom vi til at kigge på vores rabarberbed, som uden at vi helt havde opdagede det, var vokset til ukendelighed. Vi fik for nogle år siden en lille plante af mine forældre, og den har virkeligt givet afkast i år.

Så lørdag aften lavede jeg en portion saft med denne opskrift:



1.5 kg. rabarber skåret i små tern

1 l. vand

500 g. rørsukker

Kornene fra 1 vanillestang

Rabarberne koges med de andre ingredienser til de er godt udkogte (ca. 30-40 minutter) og sies i et klæde, hvorefter saften hældes på flasker.

Det resterende rabarber'snask' puttes også i en dåse og bruges som topping på fx yoghurt eller på en ostemad.

Man kan putte atamon i for at forlænge holdbarheden, men det ser nu ikke ud som om, at det er nødvendigt herhjemme.

Noget om pinse

Jeg elsker forårets små ekstralange weekender. Det giver lige lidt ekstra energi til hverdagen, og så giver det ikke mindst mulighed for at få ordnet nogle af de mange ting, som godt kan komme til at halte lidt i hverdagen. Vi har brugt lørdagen i haven, mens pigerne har været på pinseferie med farmor og farfar. Haven har de seneste år været nedprioriteret en del, og fx lå der i et hjørne brænde fra et nedsavet træ, som havde ligget der i 2 vintre! Nu kom det væk, og Hr. og Fru Frø må finde et nyt hjem fik jeg sagt, at jeg sådan set ikke er ret vild med frøer? Der blev også tid til at nyde alle de smukke træer, som lige er i fuldt flor. Både vores æbletræ, kirsebærtræ og det japanske kirsebærtræ står nu aller smukkest. Men desværre har mælkebøtterne i år særligt fundet plads til vores have. Og selvom de jo sådan set er ret smukke, har en del af dem måttet lade livet i denne weekend. 

Aftensmaden blev spist på udsigtpladsen lige over for vores hus. Der går heste og køer lige ved siden af, så hegnet gør pladsen mindre børnevenlig - ihverfald hvis man også selv vil slappe lidt af. Men når nu ungerne var sendt på ferie, var det oplagt at gå derover. Der er en fantastisk udsigt og masser af ro.

Men al tiden er ikke gået i haven. Der er også blevet tid til at sy en nederdel og hækle en pude - begge dele lavet af kun ting, som jeg havde i forvejen. Det er en ret god fornemmelse at få brugt sine rester. Så det må bestemt betyde, at jeg må ud og købe mere garn og mere stof, så jeg kan få flere rester!

Dagen i dag skal igen tilbringes i sommerland. Pigerne skal hentes, og jeg glæder mig! Hvad har du brugt din pinse på?

Symbolsk

I lørdags var en ganske særlig dag.

En dag, hvor vi fik overskuddet tilbage. Jeg ved godt, at jeg har skrevet om det før, men de sidste 3 år har været de hårdeste i mit liv. Først en graviditet, som tvang mig til en tilværelse med hovedet i en spand i 9 måneder. Så kom et år, hvor jeg forsøgte at vænne mig til at være mor til 2, hvilket for mig på ingen måde var let. Og det sidste år, hvor jeg er startet op på arbejde igen, har jeg konstant fulgt mig bagefter. HELE tiden! Altid var der noget, som jeg ikke nåede, og som jeg gerne ville, og hele tiden har jeg følt, at livet løb lidt stærkere end mig, og at det ikke altid var mig, som tog valgene. Men det var som om, at det hele vendte i lørdags. I 3 år har jeg sukket efter at få planter på trappen ved fordøren. Men hvert forår er kommet - og gået - uden planter! Men nu står de der, de fine stedmoderblomster. Og hver gang jeg går op ad trappen, minder de mig om, at nu har jeg taget valget og magten igen.
En anden ting, som vi også har udskudt i umindelige tider - er en plante til Luna Marie. Da vi fik Karoline, plantede vi et japansk kirsebærtræ i haven til minde om hende. Da Luna Marie kom til verden, var tankerne de samme. Men som med planten på trappen gik tiden, og jeg har haft kronisk dårlig samvittighed over det. Men i lørdags fik vi taget os sammen, og nu står et lille magnolietræ i haven og venter på at komme til at blomstre - så jeg kan få vist billeder af det!
Weekenden har været ualmindelig skøn. Med masser af udetid og tid med familien. Nu kalder hverdagen og opgaven igen, og jeg tæller dage til den 14. maj, hvor opgaven skal afleveres. Jeg glæder mig til at kunne hækle uden dårlig samvittighed og til at være i haven uden at tænke på analyse og fodnoter. Hvad glæder du dig til?

Halvanden time udenfor gør underværker

På en ellers lidt hård onsdag med mange spekulationer om opgaveskrivning!

Men så hjalp det så gevaldigt at bruge et par timer udenfor i haven. Haven gisper efter hjælp efter et år, hvor jeg føler, at vi konstant løb sidelæns og aldrig helt nåede med. 

I år er det anderledes. Hvor sidste år bar præg af ørebørn, har vi i år 2 søde piger, som leger selv udenfor, mens vi kan ordne. Lige nu er det mest mig, som er i haven, for manden min knokler for at få et vis sommerland klar til åbning. Men det er nu helt i orden, når han kommer glad hjem og fortæller, for der er vist ingen tvivl om, at han har fået drømmejobbet, og lige om lidt er sæsonen i gang, og så bliver der lidt mere ro på.

Haven får I ingen billeder af, for det er grænsende til det pinlige! Da efteråret bankede på døren, stillede vi bare havemøblerne ind og gjorde ikke rigtigt andet. Vi var trætte, og det samme var haven. Men nu er jeg klar, og jeg har masser af ideer. Køkkenhaven skal genoplives, og jeg har en plan om, at ukrudtet max må blive 1 meter højt i år - så er der vist ingen, som kan være i tvivl om, hvordan der så ud sidste år. Og så skal der liv på terrassen med krukker og planter og masser af farver. Og ikke mindst skal jeg lokke med manden, så vi kan få lavet kasser til krydderurter og jordbær - og måske få bygget verdens mindste drivhus. Måske....

Hvad drømmer du om i haven?

Forårsfornemmelser

Plusgrader og solskin appelerer til en eftermiddag i haven, og det var lige, hvad vi benyttede lejligheden til at gøre i dag.

Forårshuerne fra Smutti ankom i dag, og da pigerne så dem, var der ingen tvivl om, at de skulle på, da vi gik ud. 

Det var tiltrængt med lidt sol efter en lidt for lang vinter, efter min mening. Det var helt befriende bare at kunne gå ud i haven og sidde stille, uden at skulle være iført 3 lag tøj.

Nu glæder jeg mig bare til, at det bliver forår - sådan for alvor. For jeg har jo bebudet, at 2013 skal være mit haveår. Ikke at jeg har nogen grund til at tro, at vores have bliver særlig fin. Men på den anden side kan det kun gå fremad. For de sidste år har vi vist vadet rundt i babyboblen og ikke fået lavet ret meget udenfor. Så nu hvor sneen smelter og lader virkeligheden stå lidt for virkelig, får jeg næsten lyst til, at der kunne komme lidt mere sne, så det hele ikke var helt så synligt! 

Jeg glæder mig til at prøve kræfter med køkkenhaven, for det er ikke gået særligt godt de sidste mange år - ja faktisk alle de år, hvor vi har haft haven. Det er startet fint nok, men på et eller andet tidspunkt har ukrudtet vundet over min lyst til at slås med det, og så går der sjældent ret langt tid, før man ikke kan se, hvad der er grønsager, og hvad der bare er grønt. Men i år håber jeg, at vi kan få lidt bedre held med haven - ellers bliver det græs det hele!

Lidt nyt er der også sket herhjemme. Fra på fredag har jeg fået en ny titel på jobbet, en koordinerende rolle, som jeg glæder mig meget til at prøve kræfter med. Jeg har efterhånden været 7 år det samme sted med mange af de samme opgaver, og jeg har trængt til at forny mig og få nye udfordringer. Men samtidigt har jeg jo været enorm glad for arbejdspladsen; for afstanden, for kollegerne og for den tiltro, som de har vist mig. Så det er med sommerfugle i maven, at jeg venter på, at det bliver fredag.

Sensommersolskin - helt ned i maven!

SIKKE et skønt vejr, vi havde i formiddags. Vi greb muligheden og traskede ud i det blå, Luna Marie, Fimpe og jeg. Og jeg er faktisk lidt i tvivl om, hvem der nød det mest. Luna Marie kiggede forundret fra side til side, mens hun hoppede lidt af fryd. Fimpe derimod hoppede en del af fryd og løb udover de nu næsten bare marker. Og jeg? Jeg tog mig selv i at gå og synge og nyde sensommersolen helt og aldeles.

Og da vi kom hjem, måtte vi lige lure på græskarret, som gemmer sig under/imellem/bagved/foran en frygtelig masse ukrudt, som har sneget sig ind i køkkenhaven. WAUW, hvor bliver det stort! Det kan godt være, at jeg ikke er særlig god til det der med køkkenhave - men et græskar - dét kan jeg lave!

Rigtig god weekend til jer alle!

Udfoldelser i en stille stund

MIndstebarnet har ondt! Jeg mistænker, at det er tænder, som driller. Jeg kan se hvide pletter for neden og 2 tænder foroven, som stædigt maser sig ned - ud mod friheden. Hun græder og skælder ud og vil helst være hos sin mor. Hvilket hun selvfølgelig får lov til, men derfor bliver moren nu stadig lidt træt og en anelse "jeg-trænger-til-at-være-alene-i-mere-end-10-sekunder"-agtig! Kender du det?

Men nu er det lykkedes mig at få hende til sove! E.N.D.E.L.I.G.T!!!!! Og fluks skulle tiden udnyttes.

Jeg blev inspireret hos Over Plankeværket hos Ane, som er blevet inspireret hos Marolle, og udstyret med en lille skotøjsæske gik jeg i krig. Og det var faktisk slet ikke så svært, som jeg havde frygtet. Så jeg skal vist i gang med at hamstre æsker og papir og så ellers producere, producere, producere....

Og så kaldte køkkenhaven, hvor en række salat blev sået. Jeg havde troet, at det ville være virkeligt let, når frøene lå i et bånd. Men vinden drillede, og jeg blev gnaven. Men det lykkedes - til sidst! Køkkenhaven er skøøøn tiden. Kartofler vokser og vokser, og det samme gør ærter, gulerødder, rucola, rødbeder og græskar. Jeg tvivler på, at nogen havde troet, at jeg havde det i mig, men jeg kan faktisk næsten godt lide at være ude og ordne haven.

Jeg sluttede af med at give den berømte Ikea-skammel den sidste omgang lilla maling. Den har stået grim og umalet og grinet af mig i laaaang tid, men nu har jeg fået gjort kål på den, og jeg glæder mig til, at den tørrer , så den kan komme ind og pynte og sprede lidt farveglæde!

Og så har jeg vist fundet endnu en æske, som liiiige skal have lidt papir senere i dag. Og så er der vist nok noget om, at jeg skal ud og plukke hyldeblomster i aften....Glæder mig!