Fejring

Som om at det ikke var nok ovenpå julens gaver og kager så må vi allerede i begyndelsen af januar på den igen, for begge piger har fødselsdag i denne uge. Karoline startede ballet i går, hvor vi fejrede hendes 6 års fødselsdag.

Vi havde en stille og rolig dag med glimmerlagkage om eftermiddagen, hvor Karolines veninde og familie kom forbi. Det føles som en god måde at holde fødselsdag på - at selve dagen er stille og rolig, og der er tid til at lege med gaverne. En af gaverne var Furby, som har huseret i blogland i løbet af efteråret. Jeg havde egentligt ikke tænkt, at det var noget for Karoline, men der må jeg erkende, at jeg har taget fejl. Hun ELSKER den allerede højt, og den følger hende over alt. Og vi voksne er også lidt betagede af det nuttede dyr.

En anden gave var den strikkede vest og hårsløjfen, som jeg havde lavet til Karoline. Opskriften på vesten er herfra, mens jeg har fået inspirationen til mønstret fra hende her.

Nu venter så børnehavebesøg i morgen, Luna Maries fødselsdag på fredag, og så slutter vi af med familiebrunch på søndag - og så ikke et ord mere om fødselsdage før til august!

Den sidste snert af den mørke tid

Går vi ind i nu. I weekenden er det slut, og så går det igen fremad mod lysere dage. Ja ja, jeg ved godt, at det nok kommer til at tage lidt tid, før vi har lyse forårsaftener igen, men jeg får altid en følelse af, at nu går det fremad. Og i år har det for mig været mindre mørkt end det plejer. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg er ikke blevet så 'ramt' af de mørke eftermiddage.

Weekenden har stået i fødselsdagens tegn. Morten skulle fejres i går, og det blev han skam af hele familien. Jeg brugte nogle aftener i ugens løb på at lave jorbæris, bananis med chokolade og vanilleis med chokolade, og da der jo blev mange æggehvider til rest, var der en god begrundelse for at lave kyskager til fødselsdagen. Der er små chokoladestykker i, så det var ikke muligt at sprøjte dem ud med en sprøjtepose. Så synsmæssigt var det ikke så smukt, men smagen var heldigvis i top!

Det blev også til en juletur til Hinnerup, hvor en af byens gader er oppyntet med julelys i alle (u)mulige afskygninger, og også en af byens butikker har i højeste grad taget julepynten til sig. Pigerne jublede, og der er ingen tvivl om, at det må blive en fast juletradition at tage dertil.

Og tak for alle kommentarerne om suttestoppet! More to come:-)

Lidt på forhånd

Om 2 dage er det tid til at fejre.... mig! Jeg har nemlig fødselsdag og nu kun 8 år til næste hjørne, som jeg forresten glæder mig ret meget til. 40'erne er helt klart de nye 30, og jeg har i flere år sagt, at jeg glæder mig til at runde. Men altså, det er der jo et par år til, og i mellemtiden glæder jeg mig til at blive 32.

Efter at vi har fået pigerne, har fødselsdage ikke sagt det helt store for mig. Jo, det er skønt at blive fejret, men jeg glæder mig meget mere til pigernes fødselsdag og at gøre det helt store ud af deres.

Men derfor ønsker jeg mig nu alligevel et par ting. Og som altid er de mest til huset og indretningen.

Hay Kaleido bakker // Hay mega-dot sengetæppe// Kopper med bogstaverne J U L fra Design Letters// Light House fra Normann Copenhagen

Et ønske, som jeg dog ikke har fået puttet på ønskesedlen, kunne være en overnatning her. Vi besøgte stedet for nogle år siden til brunch, og lige siden har jeg drømt om at komme tilbage. Der er så utroligt meget charme og stedet, og der er skønne muligheder for at komme ud og nyde naturen. Jeg drømmer om at tage derop i efteråret og gå en tur i skoven ved siden af. Jeg drømmer om at sidde hele søndagen og spise brunch og læse avis. Jeg drømmer om at sove længe i deres smukke værelser. Men inden jeg drømmer mig for meget afsted, kunne det tænkes, at jeg skulle fortælle nogen om drømmen?

Stuuuuuhr stuuuuuuuhr nummer!

En omgang cirkusfødselsdagsfest løb her til eftermiddag af staben herhjemme - med stor succes! Karoline bød op til fest for pigerne på stuen i børnehaven, og det var nogle yndige cirkusprinsesser, som forventningsfulde ankom til festivivas.

Jeg er stolt over den pigegruppe, som holdt fest hos os i dag. De var så søde og ordentlige og lette at gøre glade. Jeg glæder mig allerede til næste år, hvor jeg muligvis også dukker op som 'Klovnen Klovn'

Vi bød på lav-selv pizzaer (kæmpe succes og sjovt at se, hvor forskelligt de valgte at pynte deres pizzaer) med skinke, pepperoni, kylling, pølser, tun, majs, ananas, peberfrugt og ost.

Cupcakes og frostning er lavet ud fra bogen skrevet af Julia. Og denne gang havde jeg købt rigtige poser til tyllen, så frostningen ikke endte på køkkenbordet. Og pigerne ELSKEDE glimmeret - men hvem gør ikke det?

Skatten gemte på disse sliksommerfugle, som er en idé fundet på Pinterest. 1 tøjklemme, 1 frysepose og en piberenser, og du er godt i gang. Og piberenserne var en del af den give-away, som jeg vandt hos hende her i december, og resten fandt jeg i skuffen.

Tættere på de 40

1 år nærmere voksenlivet. Alt det fede. Friheden. Råderummet. Tror jeg!

Mine kollger og venner synes, at jeg er rablende fjollet, når jeg siger, at jeg glæder mig til at blive 40. Men altså det gør jeg virkeligt! Jeg er sikker på, at 40'erne bliver årtiet, hvor det hele kommer til at gå op i en højere enhed - eller ihvertfald med mindre stress og mere overskud end 30'erne. Jeg har en (muligvis lettere naiv) tro på, at man som 40 årig genfinder noget mere tid og 'frihed', når nu børnene bliver større. Men samtidig har man stadig mange år tilbage i livet til at lade sig selv føre ad en anden vej. Så jeg glæder mig til at runde det næste hjørne.

Og i går var et trin på vejen - den årlige tilbagevendende aftale; min fødselsdag! En dejlige rolig fødselsdag med morgenfødselsdagssangsvækning og gaver, kolleger som havde sørget for, at mit kontor var pyntet op og en smule fejring med den nærmeste familie.

Også gaverne var lige som ønsket. Men den aller aller bedste var nu fra Karoline. Det fineste perlearmbånd i de fineste farver. Det var lige så hun dirrede, da jeg skulle åbne den, og stoltheden lyste ud af hende, da hun så, at armbåndet var på her til morgen. Jeg havde ikke troet det, men jeg elsker lave-gaver og ville ikke bytte dem for noget. Tanken om, at hun har lavet den til netop mig varmer så uendeligt højt.

Og nu er der kun 9 år igen......

Forberedelser til en særlig dag

Det er fødselsdagstid her i huset - min for at være helt nøjagtig. Når klokken slår 12, får jeg et par rynker mere og endnu et lys skal sættes i lagkagen. 

Det er sært med fødselsdage. Som barn er de det vigtigste i hele verden, men som voksen nedgraderes betydningen lidt. Jo jo, det er rart at få gaver og se sine kære. Men så er det heller ikke større. Ihvertfald ikke for mig. Men med børn i huset er det ikke tilgiveligt at springe fejringen over. Og jeg elsker at lære mine børn om skønne traditioner. Om flag og gaver, om lagkage og sukker, om at fejre! Så jeg har stået lidt på hovedet her i eftermiddag og gjort klar til i morgen. Men for første gang i mange år har jeg lovet mig selv (eller også er det den bedre halvdel, som har beordret det), at jeg ikke stresser eller overordner. Så jeg startede med klargøringen med at:

Hav en dejlig aften!

På væggen nu

hænger det fineste billede!
Jeg har længe længe ønsket mig et billede fra Going Danish, og til fødselsdagsfrokosten fik jeg endeligt mit ønske opfyldt. Det fylder mig med glæde og godt humør - og når man tager mit indlæg fra i går in mente, går det jo meget godt i tråd med mit tanke om at gå fra pessimist til optimist. Det handler om at se de fine ting i livet. Og det her billede er da i sandhed en fin ting. Nu hænger den side om side med mine Wiinblad platter (en platte for hver måned, der er nogen, som har fødselsdag her i familien).

Fødselsdagsfrokosten blev desværre uden billeder - jeg glemte det fuldkomment - altså bortset fra "efter-billedet", når 8 voksne, 2 hunde og 3 børn har været samlet en hel dag ser der anderledes ud! Men dagen var dejlig og afslappet og fyldt med god mad. De to "gamle damer" (min mor og svigermor!!!) havde hjulpet mig og sørget for salater og skønne kager, og derudover var der svinemørbrad med pikantost og bacon, græske kartofler, tzaziki (staveplade!) og cookies. En dejlig dejlig dag med dejligt dejligt vejr!

Tredive - træt, (stadig) temperamentsfuld og (ekstremt) taknemmelig

Så er jeg blevet voksen! Hvor er spol-tilbage knappen? Hvor blev det dersens tyvere af, hvor man var ung, smart og aldrig nogensinde trængte til at sove?  Nu sidder jeg så her en stille tirsdag aften. Klokken har end ikke passeret 20.30, og alligevel synes jeg virkeligt, at jeg har strukket den og burde præmiere mig selv ved at gå i seng! Jeg satser på, at dette årti ikke skal være helt sådan hele tiden.......!

Nå, men det var egentligt slet ikke det, som jeg ville prale med. Det var i stedet de fantastiske damer, som jeg har i mit liv! Damer, som ikke synes, at min fødselsdag bare skulle fejres i stilhed. Jeg er bare SÅ heldig og SÅ taknemmelig for, at de er i mit liv.

Men altså - jeg troede bare, at jeg skulle brunche lige så stille og roligt, som fire damer (de fleste på barsel) nu kan gøre. Og det troede jeg stadig, da de troppede op her. Men 5 minutter senere væltede det ind med andre damer; med mad, gaver - og ikke mindst Asti! Jeg mistede fuldkommen pusten et kort øjeblik og indrømmet, jeg fældede muligvis også en tåre - men kun en lille én naturligvis! Det var fantastisk hyggeligt og skægt ikke mindst!

Og gaverne - ikke mindst gaverne! Jeg fik så mange fine ting; både til mig selv og til vores hjem. ÅÅÅÅH, det er bare så fedt at gå rundt i dag og glæde sig over alle de fine ting, som jeg nu har.

Men allermest sender jeg en kærlig og inderlig tanke til de, som sørgede for, at jeg fik så fantastisk en dag. TAK, fordi nogen sørgede for, at min fødselsdag aldrig aldrig nogensinde kommer til at gå i glemmebogen. Jeg er så taknemmelig for, at jeg har sådanne mennesker i mit liv.

Fantastisk!

Jeg er ør i hovedet! Men mest fordi jeg er så glad. Jeg har haft en fabelagtig fødselsdag, som slet ikke blev, som jeg troede. Jeg troede, at jeg bare skulle have en stille brunch med tre skønne veninder. Men istedet troppede andre søde damer op med asti og alt muligt godt! Og aftenen blev tilbragt med den nærmeste familie til en omgang 'kasagne' (for det elsker begge tøser, og så er moren jo glad!). Jeg har fået usædvanligt lækre gaver lige efter min smag.

Men jeg ORKER IKKE at vise noget eller fortælle noget, for jeg er bare træt med træt på!

Tilbagekig

I morgen er en stor dag. I morgen runder jeg. I morgen bliver jeg voksen.






Næsten da! Ihvertfald bliver jeg 30 i morgen, og jeg kan godt mærke, at det sætter nogle tanker i gang. Ikke som for mange andre, der er lidt ubekvemme ved at ramme det store 3 tal. Nej, jeg er godt tilfreds med, hvor jeg er i livet nu. Men det sidste årti har budt på så mange store oplevelser, at jeg er spændt og nysgerrig på, hvad det næste bringer.
Da jeg var 20, mødte jeg Morten. Faktisk mødte jeg ham nogle år tidligere, men det var som 20 årig, at vi blev kærester.
Da jeg var 22, blev jeg uddannet.
Da jeg var 23, startede jeg på en uddannelse, som jeg troede var drømmen, men allerede efter et år fandt jeg ud af, at det slet ikke var mig.
Da jeg var 24, blev vi gift. En skøn fantastisk dag lige efter vores måde at være på. Vi blev gift unge - den kommentar har jeg hørt tit. Men som sangen fortæller: Og kærligheden er og blir - og hvad end hele verden si'r - så har den vore hjerter".

Da jeg var 24, købte vi hus. Kort tid forinden havde vi lejet et hus på landet, fordi NOGEN (læs: mig) havde påstået, at jeg bestemt ikke var klar til at købe noget som helst. Men bare en måned efter at vi var flyttet ind, måtte jeg krybe til korset og indrømme, at nu ville jeg sådan set gerne have mit eget. Og på vores 1 års bryllupsdag overtog vi huset på Bakken.
Da jeg var 25, blev jeg gravid med Karoline. Et ønskebarn! 1 år præcis tog det, før jeg stod med de famøse to streger og hoppede og dansede i sengen, mens Morten stirrede vantro på mig.
Da jeg var 26, fødte jeg jordens sødeste barn! Søde søde Karoline! Med det samme hun kiggede op på mig med sine store øjne, blev jeg MOR!

Da jeg var 28, blev jeg gravid igen! Skønt! Men også med en følelse af ambivalens. Kan vi nu klare det? Er det synd for Karoline? Graviditeten blev hård. Først en massiv omgang kvalme, og til sidst var mit bækken mere end klar til at føde. De sidste uger lå jeg mest på sofaen og havde ondt, hvilket ikke altid var lige let med en 3 årig.

Da jeg var 29, fik jeg familien fuldendt, da vi blev forældre til Luna Marie. Søde skønne lillesøster, som bare med det samme passede ind i vores familie, og det virkede som om, at hun bare hørte til der.

Sikke travlt jeg har haft de sidste 10 år! Det er mærkeligt at se det på skrift - tænk at der er sket SÅ meget! Nu funderer jeg så over, hvad de næste år vil bringe. Jeg tvivler på, at de vil bringe hverken bryllup, børn eller ny bolig. Men hvad kan det så være?
Mine ønsker for det kommende årti er, at jeg bliver ved med at udfordre mig selv; såvel jobmæssigt som privat. Jeg håber, at jeg om 10 år står et sted i livet, hvor jeg måske karriemæssigt set har rykket mig, og hvor jeg stadig bruger mig selv også privat. Og så håber jeg, at jeg sammen med min familie kommer ud og oplever en masse.
Og NU har jeg slet slet slet ikke tid til at være her - der er nok at gøre, når man snart får fødselsdagsgæster....