Viser opslag med etiketten Saft. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Saft. Vis alle opslag

tirsdag den 21. maj 2013

Enkelt


I weekenden kom vi til at kigge på vores rabarberbed, som uden at vi helt havde opdagede det, var vokset til ukendelighed. Vi fik for nogle år siden en lille plante af mine forældre, og den har virkeligt givet afkast i år.

Så lørdag aften lavede jeg en portion saft med denne opskrift:


1.5 kg. rabarber skåret i små tern
1 l. vand
500 g. rørsukker
Kornene fra 1 vanillestang

Rabarberne koges med de andre ingredienser til de er godt udkogte (ca. 30-40 minutter) og sies i et klæde, hvorefter saften hældes på flasker.

Det resterende rabarber'snask' puttes også i en dåse og bruges som topping på fx yoghurt eller på en ostemad.

Man kan putte atamon i for at forlænge holdbarheden, men det ser nu ikke ud som om, at det er nødvendigt herhjemme.

torsdag den 7. juli 2011

Ta-da vol II

Så blev det igen torsdag og igen tid til det ugentlige ta-da indlæg! Det er sjovt, som jeg allerede er kommet til at holde af disse indlæg. Jeg glæder mig allerede til at se, hvad I har nået i den forgangne uge og til at se, hvad I har af planer i den kommende uge.

Her er mine fremvisninger

1. Hæklet tæppe:
Endelig blev jeg færdig med tæppet til min mor. Det har taget et par måneder, hvilket jeg egentligt ikke synes er så galt taget i betragtning af, at der er brugt 30 (!) nøgler garn. Garnet er købt hos Strikkefeen i Thisted - skønt og hyggeligt sted! Nu glæder jeg mig til at overrække det til min mor i morgen:




2. Lave saft:
Ja, også dette punkt blev løst - desværre ikke med det resultat, som jeg havde håbet på. Jeg fulgte en opskrift, som jeg fandt på nettet, men saften blev meget meget tyk. Den kan godt drikkes, men flasken skal helst rystes en del gange undervejs. Men jeg har bestemt fået mod på at lave mere, for det er jo super let og smager fantastisk af sol og sommer:



3. Male kommode:
Ja, det her punkt var jeg så ikke særlig heldig med! For det var ikke muligt at skaffe mere gul maling (eller jo, det var det, men så skulle jeg købe en liter til den hampre pris af 350,-). Men manden min var i går inde ved en anden malerdame, som virker noget mere kompetent. Hun er dog desværre af den overbevisning, at jeg skal male kommoden om?!?!? Men jeg tror desværre, at hun har ret. Øv altså! Jeg kan mærke, at jeg nok lige skal lave noget andet det næste stykke tid, for den kommode hænger mig LANGT ud af halsen!

4. Finde knopper til kommoden:
Jeg har opgivet at finde træknopper til kommoden, så i stedet drog jeg i Ikea. Og her gjorde jeg lidt et fund synes jeg. Nedenstående knopper i sort - 6 stk. til 7,- Så kan man vist ikke gøre det meget billigere. De er selvfølgelig af plastic, men jeg synes faktisk, at de er helt fine. Og så kan man sige, at hvis jeg om nogle måneder fortryder, så det er ikke den store formue, jeg har spildt..... Du kan selv finde dem her


Og så var der ikke mere ta-da fra mig i denne omgang!
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...