søndag den 29. september 2013

Anbefalelsesværdigt

1 uges fantastisk ferie i det tyrkiske er slut, og i morgen banker hverdagen på. Men med i baghovedet er nu minderne om en fabelagtig ferie, hvor alt bare gik, som det skulle. Vejret var skønt, der var masser af is, moren overlevede flyturene,  stranden var vidunderlig, og i det hele taget nød hver og en hvert minut. 

Så drømmer I om ferie i Tyrkiet, så overvej Bodrum-området, som før var ukendt område for os, men nu helt sikkert er et sted, som vi må besøge en anden gang. 
















Og så vil jeg gerne slå et slag for, at vi igen sætter focus på blogland og får gang i indlæggene og alle kommentarerne igen, så Insta ikke overtager helt. Personligt vil jeg gerne gøre oktober til min mest aktive måned i blogland. Vil du være med?

lørdag den 21. september 2013

Gør det selv selv

Med flere håndværkermænd i familien var vores valg ret bevidst, da vi for 8 år siden købte hus. Der skulle være mulighed for,a t vi kunne sætte vores eget aftryk på vores hjem, og det var der bestemt også. Huset er fra 1960'erne, og med originalt alt var det bare at gå i gang. Samtidigt har vi også prioriteret at kunne være familie, mens vi har istandsat, og det har betydet, at vi stadig har lang vej endnu. Næste skridt er stort - vores gamle tag nærmer sig nemlig pensionsalderen.

Men derfra og så til at blive enige - der er der lang vej. Min søde mand er sikker på, at et almindeligt betonteglstenstag uden tvivl er det bedste valg. Men jeg er ikke helt overbevidst. Jeg er derimod lidt forelsket i tagpap eller hvis vi blev millionærer i nærmeste fremtid - et skifertag.



Billeder lånt fra Stark
 Men egentligt gidder jeg ikke helt en tagudskiftning, for det virker som lidt spild af penge og tid, når man nu kunne lave så meget andet sjovt derhjemme. I kælderen drømmer jeg om at lave et multirum med plads til min sysmaskine og alle kreasagerne, og der måtte meget gerne være en bordplade fra Stark monteret, som skulle give mig masser af udfoldelsesmuligheder. Og måske er jeg heldig? For om vinteren kan man jo bestemt ikke lave tag, så jeg tænker at lokke lidt med manden, så jeg kan få mit drømmerum inden længe.

Hvad drømmer I om derhjemme?

Indlægget her er sponseret, men ord og holdninger er helt mine egne:-)

onsdag den 18. september 2013

Farveller!



Pas - tjeck
Solcreme - tjeck
Strik - tjeck tjeck!

Vi er mere end ferieklar og klar til en uge i solen. Og jeg blev ligesom endnu mere klar, da jeg fandt ud af, at Billund Lufthavn tillader strikkepinde og hæklenåle. Så nu er spørgsmålet bare - hvor meget garn kan man mon nå at bruge på en uge, hvis man vel og mærke også skal nå at sole sig, bade, spise mindst 20 is, nyde varmen, nyde livet - nyde nyde nyde!

Vi ses!

tirsdag den 17. september 2013

Efterårsklar


I weekenden, mens blæsten og regnen fik os til at glemme alt om sol og sommer og i stedet erkende, at efteråret er ved at være over os, fik jeg strikket disse to huer. Inspirationen fandt jeg her. Der er brugt 2 nøgler Peruvian til begge huer, så det har været en billig affære at strikke.

Nu er jeg så i gang med en vest til Luna Marie, og jeg speedstrikker mønstret, så jeg er klar til retstrik på flyveturen, når vi senere på ugen drager sydpå.




fredag den 6. september 2013

TIP til strikkedamer i Østjylland

Arne & Carlos besøger Østjylland i oktober - måske var det noget for dig? Klik her for yderligere info!

Arne og Carlos

torsdag den 5. september 2013

Og i tirsdags nåede jeg....







At fodre naboens heste med æbler


At få strikket kanten på cardiganen, så jeg nu kun mangler ærmerne


Hente bogen, som skal med på den kommende ferie - glæder mig!


Lave en enkel, god hverdagssalat


Hverdagen er over os. Den er kommet lidt snigende efter sommerferien, men har nu fuldkommen fået sit tag os. Phew, det tager lidt tid at vænne sig til. Men på den anden side er der nu også noget befriende ved hverdagen, hvor alting bare kører derudaf. Ungerne trives i institutionen, og eftermiddagene er skønne. Det giver tid til gode oplevelser. Vores naboer har masser af heste, så den anden dag samlede vi æbler i haven og tog på tur. Både pigerne, os og hestene nød det, og endnu en gang blev vi bekræftet i, at vi har fundet det rette sted at bo.

Jeg har først savnet inspiration til det grønne tilbehør til maden. Nu har jeg fundet denne side, hvor jeg har fundet en masse opskrifter, som skal afprøves. Vi prøvede den første, bønner med kikærter, og det var enkelt og lækkert.

På kreasiden strikkes der løs på cardiganen til Karoline. Nu mangler jeg kun begge ærmer og kanten, og den tegner til at blive en succes.

Om 14 dage er vi i Tyrkiet, og endeligt blev det min tur til at låne 'Kvinden, der forsvandt'. Jeg regner med, at det skal blive feriebogen, hvis jeg da vel og mærke kan vente med at gå i gang med den. Der har ihvertfald været en masse gode anmeldelser her i blogland, så jeg ser frem til at læse den.


Desværre bøvler jeg helt vildt med en irriterende tand lige nu, men jeg vælger ikke at skrive (ret) meget om den, for så kan det være, at den bare ligesom går væk?
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...