Sytid

Da jeg købte min symaskine sidste forår, var jeg sikker på, at jeg lynhurtigt ville kunne sy de mest fantastiske ting. Jeg havde store planer om alt det, som jeg skulle teste, og i begyndelsen gik det også fint med at komme i gang.
Men jeg må indrømme, at jeg stadig synes, at det er lettere at fiske garnet frem om aftenen end at få fundet alt mit sylir frem. Derfor var det rart, da min veninde og jeg blev enige om at lave vores egen lille syklub, hvor vi mødes ca. en gang om måneden og hjælper hinanden med at lære at sy.

I går var første aften i den nystiftede klub. På forhånd havde jeg besluttet, at jeg gerne ville gentage succesen med at sy en nederdel med lommer efter denne DIY, men denne gang skulle det være til Karoline.

Og efter en enkelt opsprætning lykkedes det faktisk at få denne fine nederdel lavet færdigt. Og bagefter nåede jeg en lynhurtig simpel nederdel til Luna Marie.

Det er skønt at have fået en syveninde. Og særligt fordi vi er lige langt (eller kort)i forhold til, hvad vi kan med en symaskine. Der er ingen dumme spørgsmål, men derimod en frygtelig masse grin, når vi tager den lidt på gefühl og sjusser os frem, hvilket ikke altid ender heldigt, når man syr.

I dag har jeg så hentet bogen 'Vild med nederdele' på biblioteket og lige bladret den hurtigt igennem. Og jeg har ret store forventninger til bogen - faktisk ligner det en bog, som jeg er nødt til at eje. Min drøm er at kunne sy til mig selv - ikke balkjoler eller habitjakker, men bare en enkel nederdel eller et par sommerbukser. Og et sted skal man jo starte, og jeg er startet med at låne bogen:-) Hav en dejlig tirsdag aften!

Weekend

Skønne gaver i pakkeleg

Men det var nu også meget rart at komme hjem til de her 2

Sommerhustur med verdens bedste kreaklub bød på #god mad #grin #drøftelser af ALT med himmel og jord #mangel på produktion af alt det, som jeg havde regnet med #gåtur ved vandet #strik #masser af inspiration!



Tusind tak for årets bedste weekend - jeg glæder mig allerede til næste år!

Jeg; en slyngel

Indrømmet, jeg har snydt, svindlet og forrådt mig selv!

Jeg har nemlig startet et nyt projekt op. Uden at have færdiggjort de resterende 4 projekter vel og mærke. Men til mit forsvar var jeg virkelig træt og trængte bare til at lave noget, hvor jeg på ingen måde skulle tænke.

Okay, det er ikke hende her, jeg har svindlet med - men hun var bare sød!

Det gik så ud over garnet fra Tante Grøn og en simpel opskrift på en cardigan til Luna Marie. Og jeg prøver virkeligt at fortryde, men jeg kan ikke helt. For jeg elsker lidt den opskrift, som kræver uendelig lidt tankevirksomhed.

Det med små mængder hjerneforbrug er vi mestre i herhjemme i tiden. Især fordi begge børn har fået konstateret væske på ørene og begge nu skal en tur forbi ørelægen. Det har givet urolige nætter og urolige børn, så jeg håber på, at ørelægen kan svinge lidt med tryllestaven.

Weekenden har dog også budt på hyggelige stunder med venner, med børn og med hinanden. Jeg elsker den slags weekender, hvor der er plads til det hele. Egentligt var tanken, at vi ville have været til Skovens Dag, men regnvejr og ikke mindst dovenskab gjorde, at vi valgte at bruge eftermiddagen i haven og os naboen for at se på køer, heste og grise. Så er vi klar til en uge, som (heldigvis) kun byder på 3 arbejdsdage:-)

Sorg

En nær veninde mistede sin mor i går. Vi vidste godt, at det gik den vej, men jeg tror ikke, at nogen havde troet, at det ville gå så stærkt. Jeg går paf og lidt modløs rundt her til morgen og tænker "hvorfor". Jeg har mest af alt lyst til at smide alt, hvad jeg har i hænderne og bare kramme løs på hende. Lade hende vide, at jeg er der, og at jeg vil gøre alt for hende. Men samtidig ved jeg jo godt, at hun lige nu har nok at gøre.

Men puh en mavepumper altså!

Mæt

Mæt af skøn brunch med alt, hvad hjertet kunne begære

Mæt af skønne omgivelser i det stille Friheden

Mæt af samvær med de dejligste mennesker i verden

Mæt af tid til at være sammen med familien 

En helt igennem dejlig dag!

Baby-lykke

I går aftes kl. sent blev jeg tante igen. Eller næsten næsten tante, for det er egentligt min veninde, som fødte, så helt tante er jeg nok ikke. Men ihvertfald fødte hun en lille dreng, som gør hendes store dreng til storebror. Og jeg er helt ør i hele kroppen, fordi jeg er så glad for, at det er overstået.
Og samtidig sender det bare alle minderne tilbage til januar, hvor lille Luna Marie så dagens lys. Jeg FATTER IKKE, at der allerede er gået snart 5 måneder, og at min lille bitte baby nu snart skal have grød og alt muligt. Tiden er bare gået SÅ stærkt, og jeg kan godt blive en anelse grådlabil over, at min sidste baby vokser så hurtigt. Se nu bare her - her er Luna Marie som lille bitte og kun nogle få timer gammel:

Ja ja - muligvis ligner hun en tjetjensk mavedanserinde, men kær er hun da alligevel - og lille!

Og nu er hun stor og tyk og trivelig - og trommer veltilfreds på maven, så hun ligner en bedre bagermester Jensen:

Jeg glæææææææder mig til at skulle inhalere den lille ny verdensborger og ønske verdens sødeste dame tillykke med titlen 'Mor til 2' - for så bliver det ikke meget bedre